Henna

Vil du gerne farve dit hår, men uden at fylde håret med skadelig kemi? Så er Henna hårfarve det perfekte valg til dig. Med Henna farverne kan du få en hårfarve der enten holder længe, eller en farve der holder til ca. seks hårvaske. Læs mere om Henna hårfarve nederst på siden.


Hvad er Henna?

Henna er et hårfarveprodukt med indhold af naturlige ingredienser. Derfor kaldes Henna hårfarve også for naturlig hårfarve. Det særlige ved Henna hårfarve er, at det enkelte resultat kan se forskellig ud fra person til person, da den naturlige hårfarve påvirker den endelige farve. Også dit helbred og hårets tekstur spiller en afgørende rolle for farven. 

Det betyder dog ikke, at hvis du vælger en brun Henna farve, kan du ende med at få en sort eller helt lys hårfarve. Det er blot nuancerne der kan variere. 
 

Hvad indeholder Henna hårfarve?

Alle Henna hårfarver på denne side har det til fælles, at de ikke indeholder:

  • Ammoniak
  • Parabener
  • Blegemiddel
  • Resorcinol
  • PPD (P-phenylenediamine)
  • SLS eller silikone
  • Tungmetaller
  • Syntetiske dufte

I stedet indeholder Henna farverne plantebaserede ingredienser, som udover at farve håret også plejer og nærer. Den primære ingrediens i hårfarverne er, henna. Men hvad er det? 

Den henna der anvendes i alle disse hårfarver, er økologisk og 100 % naturligt. Det stammer fra Henna planten – et mindre træ, som bl.a. findes i Afrika, Asien og Australien. Det er dog kun plantens blade der anvendes i Henna farver. 
 

Hvilken farve skal du vælge?

Du kan vælge mellem både Henna hårfarve pulver og Henna hårfarve creme. Inden du vælger din farve, er det en god idé at kende forskel på pulver og creme.

Henna pulver finder du i 7 nuancer her på mecindo. Hårfarve i form af pulver giver en smuk og naturlig farve i lang tid. Hårfarverne i pulverform kan desuden blandes for at skabe nye nuancer. Vælg mellem farverne maghoni, brun, mahogni mørk, kastaniebrun, kobber, sort og gyldenblond. 

Henna creme findes i 6 forskellige nuancer. Med cremehårfarverne får du en hårfarve som holder til 4-6 hårvaske med shampoo. Efter hver hårvask forsvinder noget af farven, for til sidst at være helt ude af håret igen. Henne cremerne er perfekte til at dække de første grå hår, eller til farvning af mindre områder. Vælg mellem farverne kobber, brun, mørk mahogni, kobber blond, mahogni og sort.
 

Gråt hår og Henna

Hvis du har gråt hår, er det den tilbageværende pigmentering i håret, der afgør hvordan hårfarven bliver. Ved lidt pigmentering kan håret få en lys farve, men ved meget lidt og nærmest ingen pigmentering vil hårfarven ikke sætte sig fast i hårene. Ønsker du alligevel at forsøge at farve dit hår, skal du gå efter en brun hårfarve – f.eks. brun, mahogni mørk eller kastaniebrun.  

Hårfarve cremerne er også fantastiske til gråt hår. Har du ikke succes med et pulver, kan du med fordel prøve den brune Henna creme.  
 

Sådan bruger du Henna hårfarve

Er du i tvivl om hvordan du skal farve dit hår, så læs vores guide herunder. Her giver vi gode råd og guider dig gennem hele processen af din hårfarvning.

Inden du begynder på at farve dit hår, skal du bruge: 

  • Henna hårfarve pulver
  • En beholder til at blande farven i
  • En ske
  • En kam
  • Et håndklæde
  • Gummihandsker
  • Et hårnet eller en plasticpose
     

Trin 1

Hæld pulveret ud i beholderen.
 

Trin 2

Tilfør varmt vand og rør rundt indtil blandingen bliver som en fin grød. Lad blandingen køle af.
 

Trin 3

Vask og tør dit hår.
 

Trin 4

Tag plastikhandskerne på og læg håndklædet om dine skuldre. Påfør den afkølede hårfarveblanding og massér den ind i hår og hovedbund. Når blandingen er masseret grundigt ind i hovedbunden, skal du sørge for at farven kommer ud i alle hår. Påfør hårnettet eller plastikposen.
 

Trin 5

Lad hårfarven sidde i 30 minutter – 2 timer. Hvor længe du lader den sidde afhænger af hvor dyb farven skal være. Hvis du ønsker at tørringen skal gå hurtigere, kan du bruge en føntørrer til at tørre håret med. Husk, at personer med lys hårfarve ikke behøver en lige så lang tørretid, som personer med en mørk hårfarve. Sørg også for at fjerne farven fra huden i ansigtet, hvis du har spildt eller andet. 
 

Trin 6

Skyl håret med lunkent vand for at fjerne resterne. Du kan evt. afslutte med koldt vand for at lukke hovedbundens porer. 

 

Er Henna hårfarve farligt?

Henne hårfarve bør aldrig bruges til at genfarve hår, der i forvejen er farvet med kemisk hårfarve. Derudover kan personer med allergi overfor henna opleve, at få allergiske reaktioner – dette sker dog meget sjældent. 

Vælg altid en Henna hårfarve med naturlige farver – nogle producenter tilsætter kemisk farve til deres produkter. 

Inden du bruger Henna hårfarve første gang, kan du påføre en lille mængde farve på huden. Lad det sidde i mindst en time. Skyl det herefter af. Hvis ikke du har allergisk reaktion inden for 24 timer, kan du roligt bruge farven i dit hår. 
 

Pleje af dit Hennafarvede hår

Jo sundere et hår du har, jo flottere vil din hårfarve være. Desuden vil velplejet hår holde sin farve i længere tid. Til pleje af dit Henna farvede hår kan du anvende Henna hårbalsam, der plejer og nærer håret i dybden. Balsammen gør det nemmere at rede håret ud og det efterlades dejligt blødt. 

Til mere dybdegående pleje af håret kan Henna hårkur bruges. Den opløses i vand og påføres i håret hvor den reparerer tørt og skadet hår. 
 

Kosttilskud til et normalt hår

Vil du pleje dit hår yderligere, er det vigtigt at du husker vitaminer og mineraler som bidrager til et normalt hår. Disse får du gennem en sund og varieret kost, men kan også indtages som kosttilskud. De vitaminer og mineraler der bidrager til et normalt hår er:

Derudover kan du også vælge kosttilskud bestående af både vitaminer, mineraler og urter som alle bidrager til et sundt og normalt hår. Nogle af kosttilskuddene bidrager bl.a. også til at mindske hårtab. Herunder kan du læse mere om nogle af de kosttilskud der kan bidrage til et sundere hår:

  • New Nordic Hair Volume
    Indeholder bl.a. æbleekstrakt, aminosyrer, biotin og zink og giver et synligt tykkere hår. Derudover er kosttilskuddet både laktose- og glutenfri.
  • Priorin
    Priorin er et af de mest populære kosttilskud til håret. Det indeholder aminosyren L-cystein og biotin, og bidrager bl.a. til et normalt hår, men også en normal hud og normale slimhinder.
  • Regaine Forte
    Ikke et kosttilskud, men et håndkøbslægemiddel mod hårtab. Produktet virker ved at stoppe hårtabet og bidrager til at styrke væksten af nyt hår. Det aktive stof i Regaine Forte er, Minoxidil. 
     

Køb Henna hårfarve på mecindo.dk

Vælg den Henna hårfarve du ønsker og giv dit hår nyt liv. Der er flere spændende og flotte farver at vælge mellem, og de kan anvendes til alle hårtyper. 

Vidste du, at vi på mecindo.dk også forhandler et stort udvalg af håndkøbsmedicin, sygeplejeartikler, kosttilskud, helsekost og personlig pleje? Gå på opdagelse i vores sortiment og vælg de produkter du kan bruge. Når du bestiller får du dine varer leveret inden for kun 2-4 hverdage.

Har du spørgsmål til et produkt eller din ordre, er du altid velkommen til at kontakte mecindo kundeservice. Du kan kontakte os på telefon og mail. Vi svarer altid på mails inden for 24 timer i hverdagene.