Chips
sunde på den usunde måde
Det er ikke altid, at energien er der til at fremstille sine egne, sunde rodfrugtchips, og derfor er det godt at have en pose eller to i skabet, når trangen kommer over én! Rodfrugtschips er desuden et lidt sundere alternativ til de gængse typer af chips, som man finder i butikkerne.
Er en grov chips en kedelig chips?
Rodfrugtchips kaldes også grøntsagschips og er simpelthen chips lavet af andre grøntsager end kartofler. Som regel ligger der chips af forskellige typer af rodfrugter i poserne, og de har også en lidt forskellig smag, alt efter om chipsene er lavet af pastinakker, rodpersille, gulerødder, rødbeder eller andre grøntsager. Grøntsagschips er en grov chips, som smager utroligt godt, og det er godt for smagsløgene, at der er forskellige smage i poserne.
Fedtfattige chips af rodfrugter?
Man kan vel ikke ligefrem kalde rodfrugtchips for sunde chips - ej heller for fedtfattige chips, menrodfrugtchips er sundere og mere fedtfattige end kartoffelchips. Fedtindholdet i grøntsagschips ligger på ca. 20 g. pr 100 g., hvor fedtindholdet i kartoffelchips ofte er på over 30 g. fedt pr. 100 g. Fiberindholdet irodfrugtchips er også noget højere end i kartoffelchips, og det, der i virkeligheden gør rodfrugtchips til sunde chips, er, at de leveres i mindre posestørrelser end kartoffelchips, hvorved man får færre kalorier pr. pose chips, man spiser.
Hjemmelavede gulerodschips
Har du alligevel fået lyst til at producere dine egne og ekstra sunde chips, så kan du f.eks. lave en portion gulerodschips: vask gulerødder grundigt, og snit dem meget, meget fint på et mandolinjern eller med en kartoffelskræller. Kom gulerodsstrimlerne i en plastikpose, tilsæt et par skefulde god olie blandet med dine favoritkrydderier, og gnid olien godt ind i gulerodsstrimlerne. Fordel strimlerne på bagepapir på en bageplade, og sæt dem i ovnen ved 200 grader i ca. 10 minutter. Vend godt rundt i chipsene og bag dem yderligere ca. 10 minutter. Når chipsene 'krøller' og er sprøde, er de færdige.