Vabler og knyster

Hvordan behandles vabler?

 

Inden problemet med vabler opstår kan du bruge en forbyggende vabelstift. 

Herunder er angivet behandlinger du kan foretage derhjemme, som mindsker smerter samt forhindrer infektion og hjælper med at helbrede store eller punkterede vabler.

De fleste vabler vil normalt hele sig selv. Du kan med fordel anvende et vabelplaster for at aflaste området. 

Du bør efterfølgende undgå at bruge de sko, der forårsagede vablen indtil huden er ophelet. Hvis vablen sider på en trædepude, såsom under foden, kan du beskytte vablen med et rundt vabelplaster Compeed Vabelplaster Dette plaster giver det følsomme område under vablen luft samt lindrer smerten, da du ikke træder på selve vablen. 

Er din vabel stor og smertefuld, kan det være bedst at dræne vablen for væske som angivet herunder:

 

Du må ikke dræne en vabel for væske, hvis du har diabetes, HIV, kræft eller hjertesygdomme, på grund af risikoen for infektion.

Skift vabelplastret en gang om dagen eller hvis det er blevet gennemsivet. Udvikler du udslæt bør du stoppe med at bruge vabelplastret og anvende en almindelig forbinding, idet salven på vabelplastret kan forårsage hudirritation.

• • Aftør en nål med sprit.
  • Stik forsigtigt nålen ind i kanten af vablen, så den punkterer.
  • Tryk væsken i vablen mod hullet, så det kan løbe ud.

 

Hvordan behandles knyster?

 

Behandlingformen afhænger af alvorsgraden. Ofte er skoindlæg eller udskiftning af sko tilstrækkeligt, mens alvorligere knyster kan nødvendiggøre en operation.

Huden over knysten kan have tendens til, at gnide mod indersiden af skoene. 

Dette kan forårsage fortykkelse og betændelse i den overliggende hud, og stramme eller dårligt siddende sko kan derfor have tendens til at gøre problemet værre. 

Hvis du har fået fjernet din knyst med en operation, vil du skulle bære fornuftige, brede sko i seks måneder efter operationen, så området forbliver aflastet.

 

Hvorfor dannes knyster?

 

Den underliggende årsag til knyster er betændelse i slimsækken omkring leddet, ofte ved storetåens grundled. Slimsækken omkring leddet bliver irriteret og betændt, hvilket får det til at hæve op og blive rødt og ømt. Knysten opstår hyppigt på grund af forkert fodtøj, som forårsager tryk på forfodens led.

De dannes typisk som følge af en langvarig belastning, der gradvist skaber et ledskred og får tåen til at dreje ind mod de øvrige tæer og knysten ses som en hård knudeagtig frembuling. Deformiteten kaldes hallux valgus, 90 % af disse patienter er kvinder.

Knyster kan være arveligt, men det er i generne svagheden ligger for denne lidelse. I nogle tilfælde er knyster forbundet med knogleskørhed, nedsunken forfod pga. graviditeter eller bindevævssygdomme.