Konjac Svampe
Hvad er konjac svampe?
Konjac svampe er lavet udelukkende af fibre fra konjac planten ( Konnyaku) som gror naturligt højt oppe i bjergene i mange asiatiske lande. I japan har konjac planten være brugt i over 1500 år som en fiberrig fødevarer såvel som en ingrediens i mange traditionelle skønhedsremedier.
Konjac svampe er ofte håndlavede og har helt utroligt gode væskeabsorberende egenskaber. En konjac svamp kan typisk indeholde op til 10 gange så meget vand som dens egen masse. Konjac svampe er blevet utroligt populære på kort tid efter at de i vesten er blevet kendt for deres gode eksfolierende egenskaber og generelle behagelige form og tekstur når de er våde.
Generelt om vores udvalg af Konjac svampe:
- 100% bionedbrydelige
- Ikke testet på dyr
- Fri for farvestoffer
- Ph balanceret
- Lavet 100% af naturlige konjac fibre.
Hvad kan man bruge en konjac svamp til?
Konjac svampe bruges i badet og kan bruges til at rense både krop og ansigt. Konjac svampe er utroligt blide og nænsomme mod huden, men har samtidigt en blid eksfolierende virkning hvorved alt fra døde hudceller til gammel makeup fjernes fra huden.
Konjac svampe findes i forskellige udgaver alt efter hvad du ønsker at bruge den til – de kan fås både til krop og ansigt, voksne og baby.
Fordele ved konjac svampe:
- Bløde og nænsomme: En konjac svamp af god kvalitet vil altid være utroligt blød og behagelig at benytte. Dette skyldes den store mængde væske fibrene kan indeholde samt selve fibrenes tekstur. Konjac svampe er så bløde at selv babys sensitive hud kan renses med en passende konjac svamp.
- Eksfolierende: De unikke fibre i konjac svampe har en mild eksfolierende virkning som hjælper til at fjerne døde hudceller og overskydende snavs fra huden.
- Renser i dybden: Konjac svampe kan hjælpe med at rense hudens porer i dybden hvorved ophober snavs og talg kan fjernes hvorved uren og fedtet hud forebygges.
- 100% naturlige: En konjac svamp bør være lavet af 100% konjac fibre – intet andet. Dette sikrer en svamp fri for allergener, parabener og andre uønskede kemikalier. En sådan svamp er velegnet til alle hudtyper og giver ikke problemer hos allergikere.
Hvordan bruges en konjac svamp?
En konjac svamp er når den er tør ganske hård og lille. Gør den tages i brug skal den altid vædes med varmt vand indtil den er fuldstændig fuld med vand. Herefter vil den være blød og betydeligt større end i tør tilstand.
Når svampen har suget tilstrækkeligt vand anvendes den ved at skrube de områder af huden der ønskes renses med blide, cirkulære bevægelser. Disse cirkulære masserende bevægelser har en stimulerende effekt på huden som hjælper trist og udsat hud med bedre at forny sig.
Efter brug bør svampen presses fri for vand med en hånd. Konjac svampe bør aldrig vrides tørre, da dette kan øddelægge de fine fibre og dermed reducere svampens levetid betragteligt. Svampen bør efterfølgende hænges til tørre og lade blive helt tør inden den benyttes igen.
Hvor lang tid holder en konjac svamp?
Konjac svampe har en typisk levetid på 2-3 måneder såfremt der bliver passet ordentligt på dem.
En konjac bør aldrig vrides tør, og bør få lov til at tørre fuldstændigt imellem hver brug. Svampene har en praktisk snor indbygget som nemt lader den hænge fra en håndklæde stang, i vinduet eller hvor der nu er plads.
Når svampen begynder at se slidt ud og/eller den begynder at gå i stykker er det på tide at skifte den ud. Konjac svampe bør aldrig bruges i tør tilstand.