Forstoppelse

Håndkøbsmedicin til effektiv behandling af forstoppelse

Hvad er forstoppelse? 

Cirka 90 procent af befolkningen i de vestlige lande har et tarmmønster, der spænder fra tre afføringer om dagen til tre om ugen. Forstoppelse, eller hård mave, er en fælles betegnelse, da det er svært præcist at definere mønstret. Typisk defineres det ved, at tarmens tømning sker sjældent eller at afføringen er hård og forårsager problemer eller smerte. 

Livsstil er den helt store synder, når det gælder forstoppelse. De mest almindelige årsager er forkert og for fed mad, for lidt bevægelse, for lidt væske. Dobbelt så mange kvinder som mænd lider af forstoppelse, fordi de undertrykker trangen til at gå på toilettet.

Lidelsen kan være meget ubehagelig, og medføre andre følgelidelser som f.eks. hæmorider. Selvom kostændringer er den væsentligste kur mod forstoppelse, det en god ide at minimere indtaget af hvidt brød, pasta og ris. Undgå også æg og kød fra de firbenede.

Forstoppelse er mere almindeligt hos ældre, fordi styrken i tarmmusklerne falder med alderen og ældre har tendens til at tage flere lægemidler, der har en stoppende effekt som bivirkning.

Lægemidler, som f.eks. smertestillende med et indhold af Kodein, morfinlignende smertestillende, antidepressiva, aluminiumholdige antacida, jerntilskud og antikolinergika, såsom procyclidins (anvendes ved Parkinsons sygdom), kan give forstoppelse.

Forstoppelse bør ikke accepteres eller ignoreres. Vedvarende forstoppelse bør undersøges, især hos voksne personer over 40 år. Men for de fleste mennesker med langvarig forstoppelse - er der ingen påviselig årsag.

Akut forstoppelse 

Akut forstoppelse er almindeligvis kortvarig og uskadelig. Akut forstoppelse opstår altid som følge af ændringer i enten kost, fysisk aktivitetsniveau og tarmens bevægelser. 

Når de ændrede forhold normaliseres, vil forstoppelsen ligeledes ophøre.

Kronisk forstoppelse 

Kronisk forstoppelse er mere udbredt, end man tror. Op mod hver tredje har kronisk forstoppelse. 

Symptomer på kronisk forstoppelse kan være hård afføring, behov for at presse ved afføring, smerter, manglende fornemmelse af at være tømt. 

Symptomer som hovedpine, koldsved, kvalme og halsbrænd opleves også ved kronisk forstoppelse. 

Enkelte vil opleve at få diarré, hvor kun væsken kommer forbi afføringen i tyktarmen.

Skjult forstoppelse 

I nogle tilfælde kan forstoppelsen være skjult, hvilket betyder at tyktarmen er helt fyldt op med afføring, selvom der er daglige toiletbesøg. 

Ved en skjult forstoppelse er der ikke tydelige tegn på forstoppelse. Afføringen vil, i tilfælde af skjult forstoppelse, ophobe sig i tyktarmen, men trække væske til sig – dette kan vise sig som tynde, diarré-lignende afføringer, eller veksle mellem hård afføring og diarré. 

Selvom man kommer på toilettet dagligt, betyder det altså ikke, at man ikke er forstoppet. Det er derfor vigtigt at lægge mærke til ændringer i afføringsmønster.

Symptomer på forstoppelse 

Symptomer på forstoppelse kan variere, afhængig af, hvilken type forstoppelse man har. 

Fælles symptomer på forstoppelse er hård afføring samt små hårde afføringsknolde og for sjælden afføring. Derudover kan man opleve besvær med at trykke afføring ud, en trykkende fornemmelse i mave og endetarm, samt kraftig pressen ved afføring og kvalme

Forstoppelse hos gravide

Som gravid er man særlig udsat for at få forstoppelse. Det kan skyldes flere ting:

  • Øget træthed eller fysiske gener, såsom smerter i ryggen, kan resultere i nedsat aktivitetsniveau. 
  • Kvalme og ændret lugte- og smagssans kan medvirke til, at man spiser anderledes. 
  • Det anbefales gravide at supplere deres kost med jern, hvilket kan give træg mave. 
  • Anvendelse af syreneutraliserende midler mod sure opstød og halsbrand. 
  • Jo længere henne i graviditeten, jo mere vil kroppen gøre plads og tarmene rykkes op og ud til siderne. Dette besværliggør tarmenes arbejde og kan resultere i afføringsproblemer såsom forstoppelse.

Behandling af forstoppelse hos gravide er meget lig behandling af forstoppelse hos mennesker som ikke gennemgår en graviditet. Dog kan en pause fra jerntilskud, eller at skifte mærke, være fordelagtigt indtil maven er i ro igen.

Forstoppelse hos børn 

Ved forstoppelse hos børn bliver afføringen mere hård og barnet kan have besvær med at presse afføringen ud. 

Der er ingen regel om, at spædbørn som får brystmælk skal have afføring hver dag, og disse kan altså have flere afføringer hver dag eller blot en enkelt ugentligt. 

Hvis barnet får modermælkserstatning, bør det dog have afføring dagligt.

Hvis barnet er forstoppet, vil det være generet af, ikke at kunne komme af med afføringen. Det vil måske græde og presse uden resultat og der kan være frisk blod på afføring efter mindre rift i barnets endetarm. 

I dette tilfælde er det bedste råd, at give barnet ekstra væske i form af vand og mindre mad. Sjældent vil der være brug for afføringsmiddel og kun efter aftale med læge. 

Hos det ældre barn (fra 4-måneder) vil man opleve at afføringen ændrer sig, når barnet begynder at få fast føde. Nogle børn får let forstoppelse på dette stadie, da tarmen skal vænne sig til den nye sammensætning af føde. 

Behandlinger til børn med forstoppelse vil oftest være at øge mængden af væske barnet drikker. Derudover kan det hjælpe at massere barnets mave let samt at give barnet et varmt bad. 

I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at anvende afføringsmiddel, men dette bør kun ske efter konsultation med læge.

Hvordan forebygges og behandles forstoppelse

Skru op for regelmæssighed, fibre, mælkesyrebakterier, rent vand og balance i hverdagen. Stimulerende produkter eller fibertilskud kan hjælpe med at få gang i afføringsprocessen, og at blødgøre afføringen så den lettere passerer tarmen. Motion kan også afhjælpe forstoppelse. 

Mad og gode råd mod forstoppelse

En velafbalanceret kost med højt fiberindhold, herunder frugt og grøntsager.

  • Skære ned på hvidt brød, kager og sukker. 
  • Drikke mindst 6 til 8 glas vand om dagen. Varme drikkevarer, såsom kaffe, te eller varmt vand, kan stimulere afføring. 
  • Svesker og blommesaft kan også være gavnlig mod forstoppelse. 
  • Regelmæssig motion forbedrer fordøjelsen og reducerer stress. 
  • Regelmæssige toiletvaner. Det bedste tidspunkt er normalt den første time efter morgenmaden. Du bør sidde i mindst 10 minutter, du må ikke presse, men i stedet forsøge at slappe af. 

Afføringsmiddel ved forstoppelse

Der kan opstå komplikationer ved forstoppelse, som hæmorroide dannelse. Disse hævede vener på anus, er forårsaget af pres ved forsøg på at komme af med afføring over en længere periode. Hvis hæmoriden er stor nok, vil den være synlige udefra. Hæmorider kan være smertefulde samt forårsage lokal blødning.

For at behandle forstoppelse, kan man eventuelt anvende et afføringsmiddel, så tarmindholdet passerer gennem tarmsystemet lettere og hurtigere. Laktulose og magnesiumoxid, får på hver sin måde afføringens vandindhold til at blive større og indholdet bliver dermed blødere. De rumopfyldende midler virker indenfor 12-24 timer og har maksimal effekt 2-3 dage.

Fælles for stimulerende afføringsmidler er, at de får tyktarmen til at trække sig sammen og får dens indhold til at bevæge sig fremad mod endetarmen. 

  • Dulcolax tabletter er ideelle, hvis du ønsker en effektiv behandling. De virker indenfor 6-12 timer efter indtagelse af en dosis og fås i både tablet, pulver og stikpilleform.  

Tyktarmen bliver stimuleret kunstigt og derfor bør denne type midler ikke benyttes rutinemæssig. Dels fordi de virker kraftigt, og de er meget vanedannende. Misbrug kan føre til, at tarmen bliver afhængig af at skulle påvirkes.

Afføringsblødgørere som Movicol pulver og Dulcolease er en løsning med meget få bivirkninger, samtidig med at det ikke er vanedannende. De fungerer ved at tilbageholde vand og salte i tarmene, så de optages i afføringen hvormed denne blødgøres - og lettere kan passere uden smerter.

  • Movicol Junior Neutral er et afføringsmiddel til børn over 12 år. Produktet er i pulverform og med limesmag.