Sårpleje

Effektive sårplejeprodukter

Hvad er et sår?

Et sår er en skade på huden og findes i et utal af størrelser. Du kan få sår alle steder på kroppen – nogle steder mere belejligt end andre. Måske har du oplevet at få et sår i mundvigen, i hovedbunden eller på armene? Den mest almindelige form for sårtype er hudafskrabninger, hvor det er hudens to øverste lag der skrabes af. 

Det kaldes først et almindeligt sår, når der går hul på alle tre hudlag. Et sår kan bløde meget og du bør derfor altid få standset blødningen, rense såret og forbinde det så bakterier ikke kommer i såret og ind i blodet. 

Normalt heler et sår i løbet af 8-12 dage, hvor helingsfasen er opdelt i fire faser. Dag 1-2 sørger kroppen for at rense såret og det resulterer i, at såret ofte er blødt og væskende. I dagene 3-5 danner såret en hård og brun skorpe. Det sker for at beskytte såret mod bakterier og for at give såret ro til at hele. Dag 6-8 vokser huden under såret og heler. Dag 8-12 afstødes sårskorpen og et ar kommer til syne. 

Et ar er mest synligt i starten og med tiden bliver det mindre synligt og får en hudfarve der minder om den omkringliggende huds. 
 

Udvalgte plastre og forbindinger
 

 
  

Se alle vores plastre og forbindinger.
 

Hvordan får man et sår til at hele hurtigere?

Hvis du for alvor vil undgå at såret heler langsomt, skal du ikke bruge almindelige lukkede plastre. Du tror måske det får såret til at hele hurtigere, men faktisk giver det god grobund for bakterier samtidig med at såret ikke kan ånde. 

Sørg for at holde såret fugtigt da det kan nedsætte helingsprocessen med op til 50%! Et fugtigt sår danner ikke skorpe og dette kan altså resultere i en hurtigere heling. 

Du må aldrig klø eller pille i et sår hvis du ønsker det skal hele hurtigt. Når du klør og piller i et år, nedsættes helingsprocessen og du udsætter samtidig såret for bakterier. 

 

 

Se hele vores udvalg af sårbandage.
 

Hvordan renser man et sår?

For det første skal du, som tidligere nævnt, stoppe blødningen fra såret. Det gør du f.eks. ved at presse en klud eller lignende mod såret. Brug ikke toiletpapir eller køkkenrulle, da det kan nulre og sætte sig fast i såret og det størknede blod. Stopper det ikke med at bløde efter 20-30 minutter bør du overveje at kontakte din læge.

Når såret er stoppet med at bløde, skal det renses. Brug rent vand og undgå sæbe da det kan irritere såret og svide, hvilket ikke er meningen. Du kan f.eks. bruge klorhexidin i stedet – det renser og desinficerer både sår og huden omkring såret. Hos mecindo forhandler vi klorhexidin sæbe, klorhexidin opløsning og klorhexidin spray.

Efter rensning af såret skal du påføre plaster eller bandage. Vælg et plaster eller bandage der passer til størrelsen af såret.

Har du fået et sår i munden er det selvfølgelig ikke muligt at sætte plaster eller forbinding på. I stedet kan du skylle munden med klorhexidin mundskyl. På den måde renses såret effektivt og du undgår betændelse. 
 


 

Se hele vores udvalg af produkter til rensning af sår.
 

Hvornår skal et sår sys?

Det er langt fra alle sår der skal syes. Men hvordan ved du, om det sår du har fået, måske skal sys? Er såret dybt og gaber det? Så skal det måske sys. Kontakt altid lægen eller vagtlægen hvis du er i tvivl – et sår skal nemlig sys indenfor 24 timer. Derfor bør du ikke afvente nogle dage, for til sidst at kontakte længe. 

 

Hvorfor væsker sår?

I de første dage efter du har fået et sår er det meget normalt, at et sår væsker og er lidt snasket. Det skyldes kroppens eget forsøg på at rense såret inden heling. 

Hvis såret fortsat væsker, svider, hæver, klør og lugter, bør du kontakte lægen. Det kan nemlig skyldes bakterier og infektion i såret. 

 

Forkølelsessår

Et forkølelsessår er ikke et almindeligt sår, men skyldes derimod virussen HS1V (Herpes Simplex Virus). Et forkølelsessår ses på læberne som små væskefyldte blærer. Når blærerne sprænger, kommer små sår i stedet frem. 

Til behandling af forkølelsessår skal du ikke bruge almindelige plastre og rensemidler. Brug i stedet de produkter der er specielt fremstillet til at lindre de irritationer og smerter der kan være i forbindelse med et forkølelsessår. Se udvalget af cremer mod forkølelsessår her


 

Modsat andre sår, kan et forkølelsessår smitte. Derfor skal du undgå direkte kontakt med såret – du kan nemlig både smitte dig selv og andre. 
 

Behandling af vabler

Vabler kan være både smertefulde og generende, især når de opstår på fødder eller hænder som følge af gentagen friktion. En effektiv måde at behandle og lindre ubehaget ved vabler på er brugen af vabelplastre. Disse plastre er designet specifikt til at dække og beskytte vabler, og de fungerer ved at skabe et fugtigt miljø, der fremmer helingsprocessen, samtidig med at de mindsker trykket og friktionen mod den berørte hud.

Vabelplastre adskiller sig fra almindelige plastre ved deres evne til at tilpasse sig kroppens konturer, hvilket sikrer, at de forbliver på plads selv på områder, der bevæger sig meget, som f.eks. tæer eller hæle. Disse plastre indeholder ofte hydrokolloidteknologi, som hjælper med at absorbere overskydende fugt fra vablen, samtidig med at det skaber en beskyttende barriere mod yderligere irritation.

 

 

Køb sårplejeprodukter på mecindo.dk

Plej dit sår korrekt og opnå en hurtigere sårheling. Hos mecindo finder du et stort udvalg af produkter til en god sårpleje. Plastre, tape, bandager og klorhexidin er blot en del af hvad der findes i sortimentet. Du kan f.eks. vælge Nexcare First Aid Kit, som indeholder plastre, rengøringsservietter og handsker. Førstehjælpssættets størrelse gør det perfekt til at tage med på ture eller blot til at have derhjemme.

Vidste du, at vi på mecindo.dk også forhandler et stort udvalg af håndkøbsmedicin, sygeplejeartikler, kosttilskud, helsekost og personlig pleje? Gå på opdagelse i vores sortiment og vælg de produkter du kan bruge. Når du bestiller får du dine varer leveret inden for kun 2-4 hverdage.

Har du spørgsmål til et produkt eller din ordre, er du altid velkommen til at kontakte mecindo kundeservice. Du kan kontakte os på telefon og mail. Vi svarer altid på mails inden for 24 timer i hverdagene.