Honning

Honning er honningbiernes oplagsnæring, som de spiser i forbindelse med overvintringen. Bierne indsamler nektar fra blomsterne, og henter sukker fra bladlusenes ekskrementer, betegnet ”honningdug”, og fra nektarier på bregner. 

Nektaren behandles i maven med enzymer på bierne, hvorefter den bliver til flydende honning der derefter kastes op fra mavesækken. Samtidigt reduceres vandindholdet fra 25-60% helt ned til mindre end 20%, som gør honninge lagerfast. Det afhænger meget af nektaren bierne har hentet om honningen skal være flydende eller fast. Biavleren som tager biernes honning, sørger for et erstatningsfodder som består af sukkervand, og tager til gengæld honningen fra bifamilien før den egentlige indvintring.

Honning smager sødt på grund af det høje sukkerindhold. Fast, krystalliseret honning kan gøres flydende igen ved opvarmning, men ved temperaturer over 40 grader, ødelægges dets vigtige vigtige indholdsstoffer. Honningens smag afhænger af hvilke blomster bierne har besøgt.

Hvilke honningtyper findes der?

I Danmark, findes disse følgende typer af honning;

  • Blomsterhonning – Fin, karakteristisk duft og mild i smagen 
  • Rapshonning – meget mild og lys i farven, krystallisere nemt 
  • Kløverhonning – mild, lys og med en blid smag 
  • Skovhonning – Neutralt sød, er meget mørk i farven, stammer fra ”honningdug” 
  • Lynghonning – Mørk og krydret 
  • Urtehonning – Mørk og ganske karakterfuld honning 
  • Lindehonning – lys farve, mild smag 

Honnings indhold

Honning indeholder 14-18% vand ud over de sikkerstoffer, den består af. Indholdet af antioxidanter, enzymer, vitaminer og mineraler gør den til et sundere produkt end ren sukker. Honning er utroligt langtidsholdbar, og grundet sukkerindholdet, kan bakterier og gær ikke formere sig.

Hvad er honning godt for?

Herunder kan du se nogle af de traditionelle virkninger mennesket længe har forventet ved indtag af honning;

Forkølelse, hoste & feber – Honning indeholder både bakterie- og smertehæmmende stoffer. Det er de enzymer som bierne tilsætter plantesaften, der virker bakteriedræbende i halsen.

Den søde tand – honning anses for at være en smule sundere en sukker, fordi det også indeholder en række enzymer, vitaminer & mineraler.

Når batterierne er flade – Honning består bl.a. af simple kulhydrater, der øjeblikkeligt frigiver energi til hjerne og muskler.

Sår & rifter – Bier tilsætter enzymer der danner brint og ilte, som kan rense et sår. Honningen lægger sig som en hinde og sikrer at skidt ikke trænger ind.

Tørre læber – Honning dulmer og fugter på grund af indholdet af organiske syrer som glucanolacton og glyconsyre.

Tør hud – Honning virker bakteriedræbende på huden samt både helende og fugtende. Der er bl.a. indeholder af brintoverilte, der virker bakteriedræbende.

Dansehåndtagene – Honning har en højere sødeevne end sukker, derfor kan du spare på kalorierne ved at bruge honning.

Søvnløse nætter – sukkerindholdet får hjernen til at producere serotonin.

Kvalme – Honning giver blodsukkeret et løft. Det bevirker, at du knap så let får kvalme

Andre virkninger

Diarre – honningen har en effekt mod infektioner i mave og tarm. Diarre og opkastninger der skyldes bakterier, kan behandles med honning. Honning er desuden effektiv til at fremme væskeoptagelsen, som er fordelagtigt, da mange mister væske under diarré

Tømmermænd – Honning kan have en effekt på tømmermænd. Man mener at fruktosen i honning fremmer nedbrydningen af de stoffer, der giver tømmermænd.

Dårlig ånde – Honning kan afhjælpe dårlig ånde. Honningen dræber bakterierne i munden som som oftest er årsag til dårlig ånde. Prøv også en blanding af honning og kanel i et varmt glas vand.

Mavesår – Undersøgelser har vist, at især den newzealandske Manuka honning, er effektivt mod mavesår.

Tænder – En honningmad skader ikke tænderne liiige så meget som en sukkermad. Honning kan dessuden muligvis hjælpe med at dræbe nogle af de bakterier, der har betydelse for dannelsen af bakterier.