Vælg Kategori

Lavement

Anvendes ved forstoppelse og til tarmtømning

Hvad er et lavement? 

Et lavement er en måde at tømme tarmen, eksempelvis ved forstoppelse eller før en operation eller undersøgelse. 

Et lavement er en væske som indføres i den yderste del af tarmen og som herfra virker afførende.

Forstoppelse

Forstoppelse, eller hård mave, er en fælles betegnelse for, at tarmens tømning er sjælden eller at afføringen er hård og forårsager problemer eller smerte.

Forstoppelse kan være midlertidig eller kronisk. Ved midlertidig forstoppelse kan anvendelse af rektalvæske som afførende middel være fordelagtigt, da man her oplever hurtig lindring. 

Kronisk forstoppelse defineres ved, at symptomerne har varet i mere end tre måneder. 

Ved kronisk forstoppelse bør man rådføre sig med sin læge omkring det bedst egnede behandlingsforløb.

Symptomer på forstoppelse

  • Mavepine 
  • Oppustethed 
  • Problemer med at komme af med afføring 
  • Sjælden afføring 
  • Hård afføring 
  • Kvalme 
  • En trykkende fornemmelse i mave og endetarm  

Undgå forstoppelse 

Livsstil er en af hovedårsagerne til forstoppelse. For at undgå forstoppelse, kan man derfor: 

  • Undgå for fed mad 
  • Bevæge sig mere 
  • Drikke mere væske 
  • Undgå at udskyde toiletbesøg 
  • Minimere indtaget af hvidt brød, pasta og ris 
  • Undgå æg og rødt kød 
  • Spise fiberrig mad samt frugt og grønt  

Forstoppelse kan dog ikke altid undgås. Lægemidler, som smertestillende med et indhold af Kodein, morfinlignende smertestillende, antidepressiva, alumniumholdige antacida, jerntilskud samt antikolinergika, såsom procyclidins (som anvendes ved Parkinsons sygdom), kan give forstoppelse.

I tilfælde af forstoppelse, kan det være en fordel at anvende et afførende middel, såsom rektalvæske.

Brug af rektalvæske ved forstoppelse 

Det kan være fordelagtigt at anvende rektalvæske i forbindelse med midlertidig eller akut opstået forstoppelse. Virkningen vil typisk indtræde umiddelbart efter brug, så man oplever hurtig lindring sammenlignet med andre afførende midler.

  • Microlax Rektalvæske er et afførende håndkøbslægemiddel som kan anvendes ved forstoppelse, og som virker indenfor 15 minutter. Microlax kan anvendes ved både midlertidig forstoppelse og hyppig forstoppelse.   

Tarmtømning

Der findes flere afførende håndkøbslægemidler som kan anvendes som lavement til at tømme tarmen forud for en operation eller en kikkertundersøgelse.

Rektalvæske kan anvendes som lavement i forbindelse med forstoppelse, samt til at tømme tarmen forud for undersøgelse eller operation, hvor en tarmtømning kan være nødvendig.

Lavement og gravide 

Som gravid er man særligt udsat for at få forstoppelse. Dette skyldes flere ting, såsom øget træthed eller ubehag og smerter som resulterer i nedsat aktivitetsnivea, samt ændringer i madvaner og anvendelse af jern-kosttilskud og syreneutraliserende midler, kan ligeledes give forstoppelse.

  • Microlax Rektalvæske virker lokalt i endetarmen og er ikke vanedannende som mange andre afførende præperater. Det er derfor særlig velegnet som laksativ – også til gravide. Microlax Rektalvæske er et afførende håndkøbslægemiddel som kan anvendes ved forstoppelse, og som virker indenfor 15 minutter. Microlax kan anvendes ved både midlertidig forstoppelse og hyppig forstoppelse. 

Andre skånsomme måder at undgå forstoppelse som gravid er motion, fiberrig kost og nok væske. 

Vær opmærksom på, at ikke alle laksativer anbefales under graviditet.

Lavement og børn

Forstoppelse hos børn er ikke udsædvanligt. Ofte skyldes forstoppelsen mangel på fibre eller væske – selv mindre ændringer i hverdagens rutiner kan frembringe forstoppelse.

  • Microlax Rektalvæske kan anvendes til børn fra 3 år. Mini-tuberne er nemme at bruge og virkningen indtræder indenfor kun 15 minutter. Fordi Microlax virker lokalt i endetarmen er de ofte en mere skånsom løsning.

Du bør altid rådføre dig med læge, inden du anvender produktet til børn under 3 år.