Systane

Døjer du med tørre øjne? Systane øjendråber giver øjeblikkelig og langvarig lindring til tørre øjne. Dine øjne kan blive tørre af tør luft, brug af skærm, medicin og kontaktlinser. Læs mere om de forskellige Systane øjendråber nederst på siden og vælg dem der passer bedst til dit behov.


Hvad er Systane?

Systane er øjendråber der lindrer tørre øjne ved at virke fugtgivende og plejende mod dine øjne. Der findes et bredt udvalg af øjendråber fra Systane, så du kan vælge de dråber der passer til lige netop dit behov. Uanset om du ønsker hurtig lindring af tørre øjne, eller langvarig lindring, finder du et Systane produkt her.

Alle Systane øjendråber produceres i USA, Frankrig og Spanien.

 

Hvem kan bruge Systane?

Alle der døjer med tørre øjne kan bruge Systane. Sensitive øjne og kontaktlinsebrugere kan gøre brug af Systane. Nogle Systane øjendråber er til brug om dagen, mens andre plejer øjnene om natten. Du kan under hvert Systane produkt blive klogere på brug og virkning. 

 

Systane øjendråber 

Du kan, alt efter årsagen til dine tørre øjne, købe øjendråber fra Systane her på mecindo.dk. Herunder kan du blive lidt klogere på, hvad forskellen på de forskellige dråber er, samt hvilke du bør vælge alt efter dit problem.

  • Systane Ultra øjendråber
    Virker ved at smøre øjnene så du oplever lindring øjeblikkeligt. Systane Ultra kan bruges dagligt når du oplever tørre øjne og er perfekt til dig der oplever tørre øjne i forbindelse med læsning og brug af skærm. Systane Ultra er egnet til brug sammen med kontaktlinser.
  • Systane Hydration øjendråber
    Tilfører ekstra fugt til øjnene og er særligt velegnede til tørre øjne i forbindelse med kontaktlinser, allergi og medicin. 
  • Systane Complete øjendråber
    Virker beroligende og fugtgivende på tørre øjne. Lipid-dråberne i Systane Complete, genopbygger og stabiliserer øjnenes tårestruktur. Systane Complete kan bruges til alle typer tørre øjne og kan bruges af kontaktlinsebrugere.
  • Systane Balance øjendråber
    Til langvarig lindring af tørre øjne som skyldes fordampning af tårevæsken. Bidrager til at genopbygge lipidlaget og dermed stabilisere den naturlige tårefilm. 
  • Systane Gel Drops
    En gellignende dråbe som giver intensiv beskyttelse til øjnene. Kan bruges som tillægsbehandling til alle andre Systane dråber. Gel dråberne kan med fordel anvendes om natten og giver fantastisk beskyttelse og lindring af tørre øjne.
 

Systane – hvor ofte?

Systane øjendråber kan bruges flere gange i løbet af dagen. Dryp 1-2 dråber i hvert øje og blink. Dit syn kan være en smule sløret nogle sekunder efterfølgende pga. væsken, men det forsvinder hurtigt når væsken fordeler sig. 

 

Hvorfor bliver øjnene tørre og trætte?

Der kan være rigtigt mange faktorer som kan være skyld i tørre øjne. Alt fra alder, hormoner til læsning og kørsel kan resultere i, at dine øjne bliver tørre og trætte. En anden faktor som kan være skyld i de tørre øjne er vores store forbrug af skærme. Computere, tablets, telefoner og fjernsyn gør, at vi ubevidst blinker færre gange. 

Når du ikke blinker med øjnene, fugtes dine øjne ikke og de vil blive tørre. Andre symptomer på tørre øjne kan opstå i forbindelse med tilstopning af tårekanalerne, produktion af dårlig kvalitet og tårer som fordamper for hurtigt. 

Tørre øjne kan opstå hurtigere hvis du befinder dig i tørre omgivelser, er ude i solen eller blæst, hvis du ryger eller er tæt på røg samt hvis du bruger skærm meget af dagen.

 

Forebyg tørre øjne

I mange tilfælde kan du forebygge hyppigheden af tørre øjne ved at lufte ud i de lokaler du befinder dig i. Sørg også for at holde nogle pauser fra skærmen og mind dig selv om at blinke. Brug solbriller når du er ude i solen, da de beskytter dine øjne mod det skarpe lys og varmen der kan virke udtørrende. 

 

Køb Systane på mecindo.dk

Vælg de Systane øjendråber som passer til dit behov – uanset om du har tørre øjne pga. vejr, skærm, medicin, allergi eller kontaktlinser, finder du dem her på mecindo.dk.

Vidste du, at vi på mecindo.dk også forhandler et stort udvalg af håndkøbsmedicin, sygeplejeartikler, kosttilskud, helsekost og personlig pleje? Gå på opdagelse i vores sortiment og vælg de produkter du kan bruge. Når du bestiller får du dine varer leveret inden for kun 2-4 hverdage.

Har du spørgsmål til et produkt eller din ordre, er du altid velkommen til at kontakte mecindo kundeservice. Du kan kontakte os på telefon og mail. Vi svarer altid på mails inden for 24 timer i hverdagene.