Hvor meget ved du om halsbetændelse?

 

Har du fået halsbetændelser, eller er du i tvivl om det er dét du har, så læs med her. Lær symptomerne at kende og hvordan du bedst behandler din halsbetændelse, her i artiklen. 

 

Hvad er halsbetændelse?

Halsbetændelse, også kaldet tonsillitis og på engelsk sore throat/strep throat, gør ondt, smitter og kan vare op til en uge. I den tid er halsen som regel rød og irriteret, mens det er svært at tale, drikke og spise. Symptomerne kan variere fra person til person, mens der findes forskellige former for halsbetændelse. En halsbetændelse kan enten skyldes en virus eller bakterier, hver med deres symptomer og behandlingsformer.

Når en halsbetændelse opstår, skyldes det en betændelsestilstand i mandlerne i svælget. Betændelsen viser sig som regel som smerter og ubehag i svælget, samt pludselig opstået feber. Læs mere om symptomer på halsbetændelse herunder.

Halsbetændelse er normalt ikke farligt at have. I sjældne tilfælde kan halsbetændelsen udvikle sig og skabe komplikationer som kan være farlige. Kontakt derfor altid din læge, hvis du er i tvivl.

 

Symptomer på halsbetændelse

Er du i tvivl om du har halsbetændelse? Disse symptomer skal du holde øje med:

  • Ondt i svælget/halsen – især når du synker
  • Feber
  • Følelse af en tyk hals
  • Dårlig ånde 
  • Stemmen er hæs
  • Hævede lymfeknuder på halsen
  • Dine mandler er røde, hævede og ofte med en hvid belægning
  • Hos børn kan opkast og ondt i maven også opstå

 

Se produkter til halsbetændelse her:

 

 

Hvordan stilles diagnosen på halsbetændelse?

Hvis du går til lægen for at be- eller afkræfte om du har halsbetændelse, vil lægen tage udgangspunkt i din beskrivelse af symptomer. Derudover kan lægen kigge i din hals for at tjekke for belægninger. Lægen kan også foretage en podning. Podningen kan vise om det er halsbetændelse og om den skyldes streptokokker. 

Du kan også teste dig selv med en selvtest fra Quicktest. Testen har en pålidelighed på 96,4 %.

 

Hvorfor får man halsbetændelse?

Ligesom du kan blive smittet med mange andre sygdomme, så er halsbetændelse blot én af dem. I langt størstedelen af tilfældene, skyldes halsbetændelse en luftvejsvirus som forkølelse. 

 

Hvor lang tid varer halsbetændelse?

I langt de fleste tilfælde, går en halsbetændelse over af sig selv i løbet af tre-syv dage. Der er ingen forskel på varigheden hvad enten halsbetændelsen skyldes virus eller bakterier. Bliver du behandlet med penicillin, kan du forvente et 12-24 timers kortere sygdomsforløb. 

 

Hvor længe kan halsbetændelse smitte?

Du kan smitte andre med halsbetændelse, ligesom du selv kan blive smittet. Hvis du er i tæt kontakt med andre mennesker, kan du risikere at blive smittet. 

 

Hvad hjælper mod halsbetændelse - behandling?

Først og fremmest er det vigtigt at vide, om din halsbetændelse skyldes virus eller bakterier. Hvis den skyldes bakterier, altså streptokokker, kan der behandles med antibiotika/penicillin. Penicillinen nedkæmper bakterierne, reducerer smitte og forebygger eventuelle komplikationer. 

Penicillin kan derimod ikke bruges som behandling af halsbetændelse, hvis den skyldes en virus. 

Ved behandling med penicillin, kan en halsbetændelse forkortes med 12-24 timer, samt dæmpe symptomerne moderat. Derfor er det ikke altid at lægen vælger at udskrive en penicillinkur mod halsbetændelse. 

 

Er penicillin nødvendigt mod halsbetændelse?

Nej, penicillin er ikke nødvendigt mod halsbetændelse. Det er op til din læge om du skal have penicillin eller ej. 

 

Håndkøbsmedicin mod halsbetændelse

Vil du gerne gøre lidt ekstra for at lindre smerterne og ubehaget i forbindelse med din halsbetændelse, kan du gøre brug af håndkøbsmedicin. Smertelindrende håndkøbsmedicin, f.eks. panodil, kan nedsætte din feber, men også lindre smerterne i halsen.

Derudover kan strepsils lindre smerter og ubehag i svælget. Strepsils virker desinficerende og svagt bakteriedræbende. 

Sørg for at slappe af og drikke rigeligt væske. Varme og kolde drikke kan virke let lindrende på halssmerterne, så find en drik du synes godt om. Om det er te, kaffe, juice, sodavand eller helt almindeligt vand er ligegyldigt.

 

Ondt i halsen hos børn

Børn er mest udsatte for halsbetændelse, særligt i vinter- og forårsmånederne hvor forkølelser er mest udbredte. Symptomerne hos børn ligner meget dem som voksne også får. Dog vil børn ofte også have løbende næse, hoste og muskelsmerter. 

Sørg for at give dit barn mad og drikke, evt. is som er let at synke og virker lindrende. 

Vær ekstra opmærksom hvis dit barn får rødt udslæt på kinder og overkrop. Dette er symptomer på skarlagensfeber, en infektion med streptokokker gruppe-A. I sådanne tilfælde bør du kontakte lægen, da behandling med antibiotika kan være nødvendigt. 

Dit barn må komme tilbage i sin institution igen, når det er helt rask. Skyldes halsbetændelsen streptokokker, må dit barn komme tilbage to dage efter påbegyndt behandling med antibiotika, hvis barnet desuden ikke længere har feber eller er sløjt. Hvis dit barn får udskrevet penicillin, skal du sørge for at gennemføre hele kuren. Stopper du halvvejs i kuren, kan de modstandsdygtige bakterier overleve og formere sig.

Region Hovedstaden har lavet en god film, som omhandler ondt i halsen hos børn. Du kan se filmen her. I filmen får du svar på mange almindelige spørgsmål, bl.a. hvad du skal være særligt opmærksom på, samt hvornår du bør kontakte lægen.

 

Ondt i halsen kan også skyldes…

Der kan være flere årsager til, at du pludselig får ondt i halsen. Det er ikke altid at der er tale om halsbetændelse – i nogle tilfælde kan det i stedet være: