Solbadning

 

Har du brug for nogle gode råd til solbadningen og hvilken faktor det anbefales at bruge? Bliv klogere her.

Solbadning

Nyd solens stråler hele sommeren

Vi danskere elsker at få lidt sol når vi endelig har chancen, men det kræver ofte lidt tålmodighed at opbygge den solbrune farve, når man er blevet lidt vinterbleg.

I Danmark har vi en kedelig statistik, når vi taler hudkræft. Danske kvinder indtager en førsteplads i Europa, når det gælder modermærkekræft. 

En ud af 50 danskere rammes af modermærkekræft. Det er derfor vigtigt, at du opbygger din solbrændthed gradvist – har du meget sart hud, bør du nøjes med maksimalt 30 minutters sol de første gange, indtil du begynder at få farve i huden. 

Hvis du bliver rød i huden, er det jo et sikkert tegn på, at du har fået for meget.

 

Se vores populære solcremer her

 

 

Fem gode råd til, hvordan du undgår at blive skoldet

  • Husk solcreme - og brug en vandfast når du bader
  • Brug faktor 15 eller højere
  • Tænk på din påklædning, eks. solhat, T-shirt og solbriller
  • Er skaden sket, så bliv i skyggen indtil huden er helet.
  • Hold siesta mellem 12 og 15 hvor UV-indekset er højest

 

Hvorfor bliver vi solbrune?

Behovet for solbeskyttelse er størst inden hudens produktion af pigment, er kommet i gang. Den brune farve er faktisk kroppens egen måde at forsvare sig på mod strålingen fra solen. 

Under huden findes pigmentcellerne, og når disse stimuleres af UV-stråling øger de deres pigmentproduktion og vi bliver solbrune. Sollyset stimulerer også til en fortykkelse af huden, som giver en yderligere beskyttelse.

 

Hvilken faktor skal du bruge?

Ved at bruge solfaktor reducerer du risikoen for solskoldning, men husk at smøre dig ind inden du går ud i solen og påfør rigeligt. Voksne skal bruge ca. 30-40 g, svarende til en stor håndfuld creme, til at smøre hele kroppen ind. Bruger du mindre, får du ikke den optimale beskyttelse. Derma Solstift Spf 50 giver den nødvendige beskyttelse til dine sarte læber, som vi ofte også glemmer kan blive skoldet.

Hudlæger anbefaler, at du smører sig ind hver 2. time uanset, hvor god solcremen er, og du kan med fordel smøre dig ind efter at have været i vandet, uanset om solcremen er vandfast.Derma Sololie Spray Spf 15 er beregnet til at bruge efter du har været ude at bade, og er nem at påføre da den sprayes på.

Jo højere faktor en solcreme har, des bedre beskytter den. Men du opnår ikke den store forskel ved at bruge en solcreme med faktor 50 fremfor faktor 25. 

En solcreme med faktor 50 stopper faktisk kun 2% flere stråler end en faktor 25. For langt de fleste danskere er en solcreme med faktor 15 tilstrækkelig, når du solbader i Danmark.

Hvis du gerne vil bevare fugtigheden i huden er det effektivt at bruge en aftersun f.eks Derma Aftersun Lotion

 

Er skaden sket og du er forbrændt!

Hvor meget sol din hud kan tåle er individuelt. Det beror på evnen til at danne pigment, og hvor vant huden er til solen. Er du blevet solskoldet, har Mecindo en antiseptisk creme, SkinOcare Kopattesalve der lindrer og hjælper med at forhindre infektion.

Cremen hjælper til at hele huden hurtigt og holder huden fugtet. Har du fået en alvorlig solskoldning, kan du tage en smertestillende tablet som fx Paracetamol tabletter, samt smøre huden ind i en mild kortisonsalve. Hold dig væk fra solen indtil rødme, ømhed og afskallet hud er væk. Drik rigelig med vand og smør jævnligt med fugtighedscreme.

Hold børnene i skyggen

Det er vigtigt at børnene altid beskyttes i solen, da de solskader man får i en ung alder øger risikoen for kræft. Børn under 1-års alderen skal helst ikke udsættes for sol overhovedet. Giv altid dine børn en solhat på, samt bomuldstøj der dækker huden,> når de leger i solen. Husk ligeledes at smøre dem ind i solcreme gerne inden, så cremen er trængt godt ind og supler så jævnligt, med solcreme med høj solbeskyttelsesfaktor.

 

Se vores udvalg af solbeskyttelse her