Zymelin Næsespray til Børn er en effektiv ukonserveret næsespray, som giver symptomatisk lindring af tilstoppet næse, flerårig og allergisk rhinitis (herunder høfeber) samt bihulebetændelse.
Efter brug af næsesprayen vil virkningen opleves indenfor for få minutter ved at afhjælpe den tilstoppede næse så luftgennemstrømningen forbedres.
Zymelin næsespray kan anvendes både ved forkølelse med tilstoppet næse og ved bihulebetændelse.
Zymelin får blodårerne i næsens slimhinder til at trække sig sammen. Det giver mere luft gennem næsen. Virkningen kommer i løbet af 5 - 10 minutter og holder i 10 - 12 timer.
Du kan bruge Zymelin ved forkølelse med tilstoppet næse eller ved bihulebetændelse.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre, i løbet af 10 dage.
Anvendelse
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
Brug ikke Zymelin:
hvis du tidligere har haft en allergisk reaktion efter anvendelse af denne type medicin
hvis du er allergisk over for xylometazolin eller et af de øvrige indholdsstoffer
hvis du lider af grøn stær med snæver kammervinkel
hvis du har fået fjernet hypofysen eller er blevet opereret i hjernen gennem næse eller mund
hvis du har kronisk inflammation i næsen med meget tør næseslimhinde (rhinitis sicca eller atrofisk rhinitis).
Advarsler og forsigtighedsregler:
Du må ikke bruge Zymelin til børn under 2 år, da de kan få alvorlige bivirkninger - selv ved lave doser.
Du må ikke bruge Zymelin 1 mg/ml til børn under 10 år uden lægens anvisning. Børn mellem 2 og 10 år kan bruge Zymelin 0,5 mg/ml.
Behandlingen bør ikke vare længere end 10 dage. Hyppig og langvarig brug kan medføre, at hævelsen af næseslimhinden eller følelsen af tæt næse vender tilbage eller forværres.
Brug Zymelin med forsigtighed hvis du er følsom over for stoffer, der giver dig søvnforstyrrelser, svimmelhed, rysten, forstyrrelse i hjerterytmen eller forhøjet blodtryk.
Hvis du lider af svært forhøjet blodtryk, alvorlige hjerte-karsygdomme (f.eks. langt QT syndrom), øget funktion af skjoldbruskkirtlen (hyperthyreose), diabetes, vandladningsproblemer på grund af forstørret prostata, har en tumor i binyren (fæokromocytom), er i behandling med eller har været i behandling inden for de sidste to uger med medicin mod depression (tricykliske/tetracykliske antidepressiva eller MAO-hæmmere), bør du kun anvende Zymelin efter lægens anvisning.
Brug af andre lægemidler sammen med Zymelin:
Hvis du er i behandling med visse stoffer mod depression (tricykliske/tetracykliske antidepressiva eller MAO-hæmmere), kan bivirkninger ved brug af Zymelin blive forstærket. Hvis du ønsker yderligere oplysninger herom så spørg lægen eller på apoteket.
Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger andre lægemidler, for nylig har brugt andre lægemidler eller planlægger at bruge andre lægemidler. Det gælder også lægemidler, som ikke er på recept, lægemidler købt i udlandet, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler samt kosttilskud.
Graviditet og amning:
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger Zymelin.
Ved graviditet eller hvis du ammer, bør du kun bruge Zymelin efter lægens anvisning.
Sådan skal du bruge næsesprayen:
- puds næsen
- fjern beskyttelseshætten og hold flasken lodret
- tryk et par gange indtil Zymelin kommer ud som en fin tåge
- bøj hovedet let forover, hold for det ene næsebor og før sprayens spids op i det andet
- du doserer næsesprayen ved et hurtigt tryk samtidig med at du trækker vejret ind gennem næsen
- gentag proceduren for det andet næsebor
- spidsen på sprayen kan efter behov skylles i lunkent vand. Spidsen må ikke tages af.
Bemærk at flasken indeholder en større mængde væske end angivet på pakningen, da flasken aldrig kan tømmes helt. Det vil altid være muligt at pumpe mindst 10 ml ud.
Der er forskel på, hvad den enkelte har brug for. Hvis lægen har anvist en dosering, skal du følge lægens anvisning.
Hvis du har brugt for meget Zymelin:
Kontakt lægen, skadestuen eller apotekspersonalet hvis du har brugt mere Zymelin end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas.
Symptomer på overdosering er markant fald i kropstemperatur, svedudbrud, døsighed, hovedpine, hurtig og uregelmæssig puls, forhøjet blodtryk og vejrtrækningsbesvær. Hos børn under 2 år kan indtræffe koma og kramper. Disse tilstande kan også opstå ved at tage medicinen forkert, f.eks. ved at indtage næsesprayen gennem munden.
Hvis du har glemt at bruge Zymelin:
Tag næste dosis så snart du kommer i tanke om det. Tag ikke flere end 3 doser daglig.
Læs og følg altid oplysningerne på produktets etiket
Daglig dosis
Brug altid Zymelin nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
Den anbefalede dosis er:
Børn 2 - 10 år: 1 pust i hvert næsebor højst 3 gange daglig i højst 10 dage. Tag ikke mere end højst 3 pust i hvert næsebor dagligt.
Brug ikke Zymelin 0,5 mg/ml til børn under 2 år.
Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Almindelige bivirkninger (forekommer hos 1 - 10 ud af 100 behandlede):
Hovedpine, svie i næse og svælg, tør og irriteret næseslimhinde, nysen, brændende fornemmelse i næsen samt øget sekret fra næsen, brændende fornemmelse på påføringsstedet og kvalme.
Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos 1 - 10 ud af 1.000 behandlede):
Tilstoppet næse især efter hyppig eller langvarig brug. Næseblod.
Sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter):
Ubehag i maven og tarmen.
Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede):
Alvorlige allergiske reaktioner som hududslæt, åndedrætsbesvær, hurtig eller uregelmæssig puls, hævelse af ansigt og hals. Rastløshed, søvnløshed, træthed, synsforstyrrelser, hurtig/uregelmæssig puls.
Ring 112 eller søg omgående læge ved tegn på alvorlige bivirkninger.
Der kan i sjældne tilfælde optræde andre ikke alvorlige bivirkninger. Ønsker du information om disse bivirkninger, så spørg lægen eller på apoteket.
Indberetning af bivirkninger:
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, DK-2300 København S, Websted: www.meldenbivirkning.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
Zymelin næsespray er en klar, farveløs opløsning.
Zymelin findes i flasker à 10 ml.
Hvis du får brug for Zymelin i andre lande, så spørg efter medicin der indeholder xylometazolinhydrochlorid.
Opbevaring
Opbevar Zymelin utilgængeligt for børn.
Opbevar ikke Zymelin ved temperaturer over 30 °C.
Brug ikke medicinen efter den udløbsdato, der står på pakningen.
Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Ingredienser
Aktivt stof: Xylometazolinhydrochlorid.
Øvrige indholdsstoffer: Dinatriumphosphatdihydrat (E 339), natriumchlorid, natriumdihydrogenphosphatdihydrat, natriumedetat og renset vand.
Obs: Der kan være mindre forskelle mellem ovenstående indhold og indholdsdeklarationen på det produkt, du modtager. Vi anbefaler derfor, at du altid kontrollerer indholdet på det fysiske produkt, du modtager.
Specifikationer
Varebetegnelse
Håndkøbslægemiddel.
Varenummer
3000177
Varemærke
Zymelin
Størrelse
10 ml
Info om forsendelse- og emballagegebyr
Leveringsinformation
Levering sker typisk inden for 1-2 dage. Hos Mecindo benytter vi DAO, Bring og Burd.
Ved køb for under 499 DKK koster fragt minimum 29 DKK
Fri fragt på alle ordrer til Bring pakkeshop ved minimum 499 DKK
Hvis du tilmelder dig Mecindo Plus (det er gratis), får du fri fragt ved køb over 99 kr. på alle ordrer der leveres til Bring pakkeshop
Forsendelsesmåder
Herunder kan du se, hvad din forsendelse koster:
Burd Express levering - 29 kr
Bring Pakkeshop - 29 kr
Bring Hjemmelevering - 59 kr
Bring Erhvervspakke - 59 kr
DAO Pakkeshop - 29 kr
DAO Hjemmelevering - 29 kr
Emballage
Emballage Din ordre bliver afsendt i diskret emballage. Så vidt det er muligt, genbruger vi emballagen for at mindske vores CO2 aftryk.
Alle ordrer pålægges et emballage gebyr på 15 kr. Beløbet er med til at sikre, at vi kan vælge gode emballageløsninger.