Creme 1% 2care4 | 20 gr

Mod svampeinfektion på huden, samt omkring skeden.

20 gr
65,95 kr 90,85 kr
+ evt. fragt og gebyrer

Om produktet

Canesten creme er udviklet til at behandle behandle en bred vifte af hudinfektioner forårsaget af svamp. Disse svampeinfektioner omfatter ringorm, fodsvamp, skridtkløe / svamp i lysken, samt infektioner såsom bleudslæt, udslæt grundet sved og svamp/trøske, der påvirker huden i og uden for skeden eller for enden af penis. Canesten indeholder det svampedræbende middel clotrimazol, som virker mod flere forskellige former for mikororganismer, f.eks. dermatofytter (svamp i huden), gærsvampe og skimmelsvampe.

Anvendelse

Brug ikke Canesten:
Hvis du er overfølsom over for clotrimazol eller et af de øvrige indholdsstoffer.

Svampeinfektion i de ydre kønsorganer hos kvinder (candida vulvitis) og på glans hos mænd (candida balanitis):

Du bør ikke starte behandling uden at tale med lægen:
- ved betændelse i underlivet for første gang.
- hvis du har gentagne betændelser over længere tid (gentagne betændelser inden for to måneder). Det er i så fald vigtigt at udelukke sygdomme, som kan give svampeinfektioner.
- hvis du er mellem 12-15 år. Canesten bør ikke anvendes af børn under 12 år.
- hvis du er i eller efter overgangsalderen.

Du bør ikke starte behandling uden at tale med lægen, hvis du har et af følgende symptomer, da de kan skyldes anden sygdom end svampeinfektioner:
- ildelugtende udflåd.
- feber (temperaturer over 38 ºC).
- smerter i den nedre del af maven.
- rygsmerter.
- blødning fra skeden.
- kvalme.
- smerter i skulderen.

Svampeinfektioner på huden (hænder, fødder, kroppen og i hudfolder):
Du bør ikke starte behandling uden at tale med lægen:
- ved svampeinfektioner i hårbund, skæg og negle, da disse typer af svampeinfektioner oftest kræver systemisk behandling.

Behandling med Canesten creme kan nedsætte virkningen og sikkerheden af kondomer og pessar under behandlingen. Den nedsatte virkning er midlertidig og forekommer kun under behandlingen.

Undgå at cremen kommer i kontakt med øjnene efter påføringen. Vask derfor hænderne grundigt efter hver behandling.

Brug af anden medicin:
Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er på recept, medicin købt i udlandet, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler samt kosttilskud.

Fertilitet, graviditet og amning:
Spørg din læge eller apoteket til råds, før du bruger nogen form for medicin.

Fertilitet:
Der er ikke gennemført studier med mennesker af virkningerne af clotrimazol på fertiliteten. Dyreforsøg har dog ikke vist nogen virkninger af lægemidlet på fertiliteten.

Graviditet:
Canesten kan anvendes med forsigtighed under graviditet, men kun på ordination fra lægen. Der er begrænsede oplysninger fra behandling med clotrimazol hos gravide kvinder. Dyreforsøg tyder ikke på, at der er skadelige virkninger på afkommet.
Hvis du anvender Canesten, mens du er gravid, må du ikke bruge applikatoren (indføringshylsteret), da den kan irritere livmoderhalsen. Hvis du er gravid, er det derfor bedre at bruge vaginaltabletter end vaginalcreme, da vaginaltabletterne kan indføres med fingrene (uden brug af applikator (indføringshylster)).

Amning:
Canesten kan anvendes under amning. Ved anvendelse på brystvorter, skal brysterne vaskes inden amning.

Trafik- og arbejdssikkerhed:
Canesten påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Du kan bruge Canesten samtidig med anden medicin.

Canesten indeholder cetostearylalkohol og benzylalkohol:
Canesten creme indeholder cetostearylalkohol, som kan give lokalt hududslæt (f.eks. kontakteksem).
Canesten creme indeholder også 20 mg benzylalkohol pr. gram. Benzylalkohol kan medføre allergiske reaktioner og forårsage mild lokal irritation.

Canesten creme 10 mg/g er lugtfri og misfarver ikke tøjet.

Hvis du har brugt for meget Canesten creme:
Hvis du bruger for meget Canesten, kan din hud blive irriteret. Dette forsvinder, når du holder op med at bruge Canesten. Aftager irritationen ikke i løbet af et par dage, bør du kontakte din læge.

Hvis du har glemt at bruge Canesten:
Smør med Canesten, når du kommer i tanke om det.


Læs og følg altid oplysningerne på produktets etiket

Daglig dosis

Hvis din læge har ordineret Canesten til dig, skal du altid følge lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

Voksne:
Smør et tyndt lag Canesten creme på det angrebne hudområde 2 - 3 gange dagligt. En stribe creme på ca. ½ cm er tilstrækkeligt til behandling af et område svarende til en håndflade.

For at sikre, at infektionen slås ned, skal du - alt efter hvad du behandles for - fortsætte behandlingen som angivet nedenfor, efter at symptomerne på svamp er forsvundet.

Svampeinfektioner (dermatomycoser): 3-4 uger
Infektion pga. bakterier (erythrasma): 2-4 uger
Hudsygdom pga. gærsvamp (pityriasis versicolor): 1-3 uger
Svampeinfektion i de ydre kønsorganer hos kvinder (candida vulvitis) og på glans hos mænd (candida balanitis): 1-2 uger

Du skal henvende dig til din læge, hvis der ikke er nogen bedring efter 4 ugers behandling.

Ved behandling af fodsvamp er det vigtigt at vaske fødderne og tørre omhyggeligt mellem tæerne, før du smører med Canesten creme.

Ved infektion af området omkring skeden: Smør Canesten creme på det angrebne område 2-3 gange dagligt i et tyndt lag i 1-2 uger.

Din seksualpartner bør kun behandles, hvis der er symptomer (f.eks. kløe og rødme) og efter samråd med lægen. Smør Canesten creme på det angrebne område 2-3 gange dagligt i et tyndt lag i 1-2 uger.

Børn:
Du bør ikke starte behandling uden at tale med lægen, hvis du er mellem 12-15 år. Canesten bør ikke anvendes af børn under 12 år.

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Stop med at bruge Canesten og kontakt straks din læge, hvis du oplever nogen af følgende bivirkninger (angioødem): Hævelse af ansigt, tunge eller svælg, synkebesvær, nældefeber og åndedrætsbesvær.

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede):
Hudreaktioner med kløe, udslæt, stikkende/brændende fornemmelse, irritation på applikationsstedet, smerte.

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede):
Allergiske reaktioner, besvimelse, for lavt blodtryk, vejrtrækningsbesvær, nældefeber.

Hyppighed ikke kendt (kan ikke fastslås ud fra forhåndenværende data):
Afskalning af hud, blærer, hævelse (ødem), rødmen af huden, alvorlige hudreaktioner (angioødem), alvorlig allergisk reaktion, kontakteksem, føleforstyrrelse i huden, reaktion på applikationsstedet.

Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via: Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, DK-2300 København S, Websted: www.meldenbivirkning.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.

Canesten creme er en hvid og uigennemskinnelig creme.

Pakningsstørrelser:
Tube (aluminium), 20 g og 50 g.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen: Bayer AB, Box 606, 169 26 Solna, Sverige, www.canesten.dk

Fremstiller: GP Grenzach Produktions GmbH, Emil Barell-Strasse 7, 79639 Grenzach-Wyhlen, Tyskland

Opbevaring

Opbevar Canesten utilgængeligt for børn.
Brug ikke Canesten efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen (EXP) er den sidste dag i den nævnte måned.

Aflever altid medicinrester på apoteket. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Ingredienser

Aktivt stof: Clotrimazol: 1g vaginalcreme indeholder 10 mg clotrimazol.
Øvrige indholdsstoffer: Sorbitanstearat, polysorbat 60, cetylpalmitat, cetostearylalkohol, octyldodecanol,
benzylalkohol og renset vand.



Obs: Der kan være mindre forskelle mellem ovenstående indhold og indholdsdeklarationen på det produkt, du modtager. Vi anbefaler derfor, at du altid kontrollerer indholdet på det fysiske produkt, du modtager.

Specifikationer

Varebetegnelse

Håndkøbslægemiddel.

Varenummer

3000007

Varemærke

Canesten

Størrelse

20 gr

Customer Reviews

Based on 1 review
100%
(1)
0%
(0)
0%
(0)
0%
(0)
0%
(0)
S
Sabrina

Alt er godt, kom hurtigt og virker super.