Wash Gel | 100 gr

Mod akne og uren hud

100 gr
199,95 kr 271,40 kr
+ evt. fragt og gebyrer

Om produktet

Basiron Wash Gel 5% indeholder benzoylperoxid 5%, hvilket er den ingrediens, der anbefales af dermatologer til behandling af bumser (akne). Basiron Wash bekæmper bumser ved at hæmme aknebakteriens vækst og desuden opløse hudorme. Gelbasen er hurtigt absorberende og trænger derfor hurtigt ind i huden. Det kan give tør hud at bruge Basiron Wash, og det er derfor en god ide at anvende en god fugtighedscreme efter du har brugt Basiron Wash. Vi anbefaler Basiderm Oil Control Daily Moisturizer som er udviklet til at blive brug sammen med bumsebehandling.   Vejledning til brug af Basiron Wash Gel Anvendes 2 gange i døgnet. Gør huden våd og vask den herefter med med gelen, som skal virke 1-5 minutter, før den skylles af. Aktiv ingrediens: Benzoylperoxid 5%"

Anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at bruge Basiron
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information.
Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Brug ikke Basiron
Hvis du er allergisk over for benzoylperoxid eller et af de øvrige indholdsstoffer i Basiron


Advarsler og forsigtighedsregler
Kun til udvortes brug.
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Basiron.
Hvis du får en mild brændende fornemmelse, rødme og afskalning på det hudområde, du
behandler med Basiron, og den brændende fornemmelse ikke holder op efter et par dages pause
med behandlingen, kontakt lægen eller apotekspersonalet.
Vær opmærksom på:
• Benzoylperoxid kan forårsage hævelse og blæredannelse på huden. Hold op med at bruge
lægemidlet, hvis disse symptomer opstår.
• Ikke at få Basiron i øjnene, munden, næsebor eller på slimhinder. Får du Basiron i
øjnene, skal du skylle øjnene grundigt med rigelige mængder vand.
• At bruge Basiron med forsigtighed på halsen og på andre følsomme områder.
• At du ikke bør bruge Basiron på beskadiget hud. Der er risiko for allergi.
• At du skal undgå solbadning og UV-stråling (også i solarium), mens du bruger Basiron.
• At præparatet kan blege hår, tøj og andre materialer.

Brug af andre lægemidler sammen med Basiron
Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger andre lægemidler, for nylig har brugt
andre lægemidler eller planlægger at bruge andre lægemidler. Det gælder også medicin, som ikke
er på recept, medicin som er købt i udlandet, naturlægemidler samt stærke vitaminer og
mineraler.

Tal med lægen eller apotekspersonalet hvis du bruger:
• Anden medicin, der virker afskallende, irriterende eller udtørrende (f.eks isotretinoin,
azelainsyre).
• Anden medicin på huden, der kan ødelægges af Basiron.
• Medicin mod skader i huden (tretinoin). Du kan bruge den ene medicin om morgenen og
den anden om aftenen.

Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid,
skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.
Graviditet:
Du må kun bruge Basiron efter lægens anvisning.
Amning:
Erfaringer med Basiron er begrænsede. Du må derfor så vidt muligt ikke bruge Basiron, hvis du
ammer.
Du bør ikke bruge Basiron på brystet. Barnet kan få Basiron i munden.

Trafik- og arbejdssikkerhed
Basiron påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Basiron indeholder propylenglycol
Basiron gel indeholder 40 mg/g propylenglycol (E1520), der kan give irritation af huden.

Sådan skal du bruge Basiron
Brug altid Basiron nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller
apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

Dosering
Før du bruger Basiron, bør huden være tør og ren.
Brug Basiron 1-2 gange daglig i et tyndt lag på den angrebne hud.
Personer med sart hud: Brug Basiron 1 gang daglig før sengetid.
Hvis du ikke opnår noget resultat med Basiron 5%, kan du starte behandling med Basiron 10%.

Hvis du har brugt for meget Basiron
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere af Basiron, end der står i denne
information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).
Du vil ikke opnå et hurtigere eller bedre resultat, hvis du bruger for meget Basiron. I stedet kan de
få udtalt irritation af huden.

Hvis du har glemt at bruge Basiron
Du skal bruge Basiron, så snart du kommer i tanke om det.


Læs og følg altid oplysningerne på produktets etiket

Daglig dosis

Sådan skal du bruge Basiron
Brug altid Basiron nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller
apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

Dosering
Før du bruger Basiron, bør huden være tør og ren.
Brug Basiron 1-2 gange daglig i et tyndt lag på den angrebne hud.
Personer med sart hud: Brug Basiron 1 gang daglig før sengetid.

Hvis du ikke opnår noget resultat med Basiron 5%, kan du starte behandling med Basiron 10%.

Hvis du har brugt for meget Basiron
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere af Basiron, end der står i denne
information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).
Du vil ikke opnå et hurtigere eller bedre resultat, hvis du bruger for meget Basiron. I stedet kan de
få udtalt irritation af huden.

Hvis du har glemt at bruge Basiron
Du skal bruge Basiron, så snart du kommer i tanke om det.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Følgende bivirkninger kan forekomme:

Meget almindelig (det forekommer hos flere end 1 ud af 10 behandlede)
Tør hud
Rødme
Afskalning af huden
Brændende fornemmelse i huden

Almindelig (det forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede)
Kløe i huden (pruritus)
Smerte i huden (stikkende smerte)
Hudirritation (irritativ kontaktdermatitis)

Ikke almindelige (det forekommer hos mellem 1 og 100 ud af 1000 behandlede)
Allergisk kontaktdermatitis

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):
Hævelse i ansigtet
Alvorlige allergiske reaktioner
Tegnene på en alvorlig allergisk reaktion kan være:
hævet og kløende udslæt (nældefeber)
hævelse i ansigt, øjne, læber, tunge eller mund (angioødem) med vejrtrækningsbesvær
besvimelse
Symptomerne er normalt reversible, hvis behandlingen er reduceret i hyppighed eller afbrydes. Afbryd behandlingen og kontakt din læge, hvis symptomerne er generende, eller du får hævelse i ansigtet eller alvorlige allergiske reaktioner.

Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen (se nedenfor). Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
E-mail: dkma@dkma.dk

Pakningsstørrelser
Basiron Wash indeholder
Aktivt stof : benzoylperoxid.
Øvrige indholdsstoffer: acrylat copolymer, glycerol, carbomer 940, natrium C14-16 olefinsulfonat, natriumhydroxid, renset vand.

Udseende og pakningsstørrelse
60 g og 100 g tube.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller
Galderma Nordic AB
Seminariegatan 21
752 28 Uppsala
Sverige
Tel: +46 18 444 0330, Fax: +46 18 444 0335, E-mail: nordic@galderma.com

Fremstiller
Laboratoires Galderma
ZI Montdésir
74540 Alby-sur-Chéran
Frankrig

Opbevaring

Opbevar Basiron utilgængeligt for børn.
Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.
Brug ikke Basiron efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Udløbsdato. Udløbsdatoen er
den sidste dag i den nævnte måned.
Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må
du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Ingredienser

Aktivt stof : benzoylperoxid.
Øvrige indholdsstoffer: acrylat copolymer, glycerol, carbomer 940, natrium C14-16 olefinsulfonat, natriumhydroxid, renset vand.



Obs: Der kan være mindre forskelle mellem ovenstående indhold og indholdsdeklarationen på det produkt, du modtager. Vi anbefaler derfor, at du altid kontrollerer indholdet på det fysiske produkt, du modtager.

Specifikationer

Varebetegnelse

Håndkøbslægemiddel

Varenummer

3000093

Varemærke

Basiron

Størrelse

100 gr

Customer Reviews

Be the first to write a review
0%
(0)
0%
(0)
0%
(0)
0%
(0)
0%
(0)