10 tips til at falde hurtigere i søvn

Har du svært ved at falde i søvn om aftenen? Eller ligger du bare længe i sengen før du endelig kan sove? Så har vi her i artiklen samlet vores 10 bedste tips til dig, der har svært ved at falde i søvn.
 

10 tips til at falde hurtigere i søvn


Søvnens betydning for restitution

Søvn spiller en afgørende rolle for en række funktioner i din krop og påvirker, hvordan du har det i løbet af dagen. Det er især i søvnen, at din krop og hjerne nemlig restituerer til den næste dags strabadser. Har du sovet dårligt? Så gå ikke i panik. Din krop er faktisk smart nok til at kompensere ved at sove dybere den efterfølgende nat!
 

Flere måder at kompensere for søvnløshed

Hvis du oplever søvnløshed, kan du indhente søvn ved at tage en lur i løbet af dagen. Men husk, en middagslur bør ikke vare længere end 30 minutter og bør ikke være for tæt på din natlige søvn, da det ellers kan være bedre blot at sove en hel nat.
 

Vigtigheden af pauser i løbet af dagen

Søvn er ikke den eneste måde at hvile på. Du kan også restituere ved at tage pauser i løbet af dagen, som at tilbringe tid i naturen og/eller dyrke motion. Ved regelmæssigt at tage pauser i løbet af dagen, bliver du bedre til at slappe af og vil dermed også falde lettere i søvn om aftenen. Undervurdér f.eks. aldrig en gåtur i frokostpausen!
 

10 tips til dig, der har svært ved at falde i søvn
 

1.    Spis et lettere aftenmåltid eller drik te

En let snack og måske en varm kop te (urte- eller anden beroligende te) før sengetid kan hjælpe dig med at falde i søvn. Det kræver energi at falde i søvn! Men spis ikke for meget, da det kan have den modsatte effekt, fordi maven skal arbejde hårdt.
 

2.    Begynd at slappe af i god tid før sengetid

Sørg for at komme ned i gear, før du går i seng. Det kan være en rolig gåtur, en god bog eller en afslappende aftenaktivitet. Gør det gerne til en rutine hver aften! Et bad under en varm bruser kan også hjælpe, da det sænker kropstemperaturen og gør dig søvnig. Oxytocin frigives også i denne proces!
 

3.    Fysisk nærhed og berøring kan fremme søvnen

Nærhed og kontakt øger frigivelsen af oxytocin (et beroligende hormon), så du bliver mere afslappet, og dermed har lettere ved at falde i søvn.
 

4.    Prøv dybe vejrtrækninger og afspændingsøvelser

Afspændingsøvelser og fokus på vejrtrækningen kan hjælpe dig med at slappe af og falde i søvn hurtigere. Hvis det virker svært, så start med at dedikere et par minutter, hvor du kun fokuserer på din vejrtrækning. Følg dine vejrtrækninger hele vejen ind og ud. Træk vejret således at din mave hæver sig, når du indånder, og sænkes når du puster ud.
 

5.    Lyt til rolig og afslappende musik

Det kan være meget afslappende at lytte til stille musik eller blot beroligende lyde. Akustisk instrumentalmusik synes at være et ideelt udgangspunkt. Det er mest effektivt at lytte til musikken lige før sengetid eller mens du ligger i din seng. På den måde kan musikken hjælpe med at distrahere dig fra dine tanker, berolige dig og skabe en behagelig atmosfære.
 

6.    Sørg for mørke og stilhed i soveværelset

Brug en sovemaske, hvis det er for lyst, og/eller ørepropper, hvis du generes af lyde eller snorken.
 

7.    Sørg for en kølig rumtemperatur fra 14-18 grader

Det kan lyde koldt, men din naturlige kropstemperatur falder, når du sover. Ved at ligge i et køligt soveværelse fremskynder du denne proces og falder hurtigere i søvn.
 

8.    Undgå at blive frustreret, hvis du ikke kan sove

Det er ikke farligt at sove dårligt en gang imellem – din krop kompenserer ved at sove dybere den næste nat. Acceptér hvis det sker af og til, men bliver det et mønster, bør du agere på det.
 

9.    Rejs dig fra sengen, hvis du ikke kan falde i søvn

Lav noget afslappende i svagt lys for en stund, som at læse en bog. Læg dig igen, når du begynder at føle dig træt. Det kan virke som et banalt råd, men det virker faktisk for mange.
 

10.    Er du stresset eller grubler over noget? Skriv det ned!

Ved at skrive ned dine tanker, bliver det lettere at slippe dem for en stund og finde ro til at sove.
 

Kunne du tænke dig at læse mere omkring søvn, og hvordan du kan forbedre din? Så læs også nedenstående artikler:

Hvor meget bør du sove?

Sov godt naturligt

Få nattesøvnen tilbage med A-Vogel

Sov godt med Solaray
 

Se også vores produktkategorier inden for søvn:

Sov godt

Sovehjælp

Søvnbesvær