Kolesterol er godt for din krop og er et livsnødvendigt fedtstof, som vi alle har i kroppen - der skal bare helst ikke være for meget af det.
Lipinorm A-800 fra Mezina er et kosttilskud der bl.a. indeholder artiskok, der bidrager til normalt fedtindhold i blodet og hjertefunktionen. Bliv klogere på kolesterol og Lipinorm A-800 her i artiklen.
Hvad er kolesterol?
Kolesterol er en type fedtstof, der findes i din krop, men også i mange fødevarer. Det spiller en afgørende rolle i opbygningen af cellemembraner, produktionen af visse hormoner og dannelse af galde, som hjælper med fordøjelsen af fedtstoffer. Så grundlæggende set er kolesterol faktisk et livsnødvendigt fedtstof… i de rette mængder vel og mærke.
Kroppen producerer normalt alt det kolesterol, den har brug for. Dog kan kosten også bidrage med kolesterol især fra animalske produkter som kød, æg og mejeriprodukter. Det er derfor en god ide, at man også har fokus på den mad man indtager, da det er vigtigt at have en passende mængde kolesterol i kroppen - især hvis man har fået en løftet pegefinger omkring sit kredsløb.
Typer af kolesterol
“Kolesterol” er også - en måske lidt misvisende - betegnelse for de proteiner i blodet, der transporterer fedt og kolesterol rundt i kroppen. Der er især to typer “kolesterol” der har interesse: LDL (lavdensitetslipoprotein) og HDL (højdensitetslipoprotein). LDL-kolesterol kaldes ofte for det "lede" kolesterol, og den du skal være mest på vagt overfor. HDL-kolesterol kaldes ofte det "herlige" kolesterol, fordi det hjælper med at fjerne overskydende kolesterol fra blodet.
Størstedelen af alle voksne kender til LDL og HDL-kolesterol og til vigtigheden i at have et normalt kolesterolniveau. Typisk stiger kolesterolindholdet i blodet med alderen, men ved at vælge sunde kost- og motionsvaner kan man selv gøre meget for at holde kolesterolniveauet i blodet normalt.
Hvad er et normalt kolesterolniveau?
Der er en bred spredning i kolesterolniveauet hos sunde og raske danskere – og alt efter om du er kvinde eller mand. F.eks. ligger de fleste kvinder i alderen 40-50 år indenfor 4,0 – 7,3 mmol/l og for mænd ligger niveauet mellem 4,0 – 7,7 mmol/l. Grænsen for mænd ligger altså lidt højere end hos kvinder. Det er især, hvis et højt kolesteroltal følges af højt blodtryk, overvægt og måske andre risikofaktorer, at du bliver anbefalet at gøre noget aktivt ved det.
Hvad har artiskok med dit kolesterol at gøre?
Ud over at være en lækker spise så bliver artiskok ofte anvendt til at fremme fordøjelsen, men artiskok har også utrolige egenskaber, når man snakker om fedtindholdet i blodet. Artiskok kan nemlig medvirke til at sænke blodets indhold af fedtstoffer (kolesterol og andre fedtstoffer).
Artiskok indeholder et stof kaldet cynarin, som menes at øge produktionen af galde i leveren. Galde er afgørende for fordøjelsen af fedtstoffer og hjælper også med at føre kolesterol ud af kroppen.
Det kan dog være omstændigt at skulle tilberede artiskokker til aftensmaden hver dag, hvorfor et kosttilskud med artiskok kan være at foretrække i stedet.
Lipinorm A-800 er et af de kosttilskud på markedet, som indeholder den største mængde af artiskok pr. dagsdosis - nemlig hele 800 mg ekstrakt – Deraf navnet A-800. Denne mængde ekstrakt er udvundet af ca. 5200 mg artiskokblad.
Som nævnt så kan artiskok understøtte udskillelsen af fordøjelsesvæsker bl.a. galde fra leveren. Galde fører kolesterol ud af kroppen, og artiskok kan derfor medvirke til at sænke blodets indhold af fedtstoffer (kolesterol og andre fedtstoffer). Derudover indeholder Lipinorm A-800 også vitamin B1, som bidrager til en normal hjertefunktion.
Hvem kan have gavn af Lipinorm A-800?
Lipinorm A-800 er til dig, der måske har fået en “løftet pegefinger” omkring dit kredsløb – måske du har fået at vide, at det er en god idé at tabe dig nogle kilo, lægge kosten om til mere groft og grønt, spise mindre kød og mættet fedt og samtidig dyrke mere motion. Her kan du med fordel supplere med Lipinorm A-800, som bl.a. indeholder artiskok, der bidrager til at sænke og vedligeholde et normalt fedtindhold i blodet.