Movicol

Movicol blødgør afføringen og gør det lettere for dig at komme på toilet

 

Movicol pulverbreve indeholder macrogol (polyethylenglycol 3350), som er en type medicin der kaldes et osmotisk afføringsmiddel. Hver pose af Movicol indeholder også natriumbicarbonat, natriumchlorid og kaliumchlorid. Indholdet af poserne blandes med vand for derved at indtages.


Hvad er movicol?

Døjer du med forstoppelse? Movicol er et håndkøbslægemiddel til brug i forbindelse med forstoppelse og findes i varianter til både børn og voksne. Movicol er et pulver som opløses i vand, hvorefter det drikkes. Når du har indtaget movicol virker det som regel i løbet af kun 1-2 dage.

 

Hvordan virker movicol?

Movicol virker ved at øge mængden af væske i afføringen, hvilket blødgør den gradvist over et par dage. Herefter kan du igen, helt normalt og problemfrit, gå på toilettet.

Du kan bruge movicol selvom du er gravid, eller selvom du ammer. Movicol går nemlig ikke i modermælken eller blodet og kan derfor ikke videreføres til foster eller barn. 

 

Hvad indeholder movicol?

Det gode ved movicol er, at det ikke påvirker eller skader tarmens naturlige flora. Movicol udskilles af kroppen sammen med afføringen. Movicol er desuden ikke vanedannende, så du skal ikke bekymre dig om, at din tarm vænner sig til at skulle have hjælp. Dog bør du ikke anvende movicol i længere perioder end to uger ad gangen. 

Det aktive stof i movicol er macrogoler, som binder vand i tarmen. Dette blødgør afføringen og gør det derfor lettere at komme på toilet. Et brev movicol, 13,8 gram, indeholder:

  • Macrogol 2250: 13,125 g
  • Natriumchlorid: 350-7 mg
  • Natriumhydrogrncarbonat: 178,5 mg
  • Kaliumchlorid: 46,6 mg

 

Er der bivirkninger ved movicol?

Movicol kan som alle andre typer medicin give bivirkninger, men det er langt fra alle der oplever bivirkninger ved brug af movicol. Den mest almindelige bivirkning (forekommer hos flere end 1 ud af 10) er mavesmerter, mavekramper, diarré, kvalme, opkast og luft i tarmene). 

Hvis du gerne vil læse indlægssedlen til movicol, eller på anden vis har mistet den, kan du læse den fulde og opdaterede indlægsseddel her. Det er også på denne side du finder indlægssedler til alle de andre varianter af movicol. Læs også hvad Herlev Hospital siger om Movicol.

 

Movicol til voksne

Movicol til voksne er udviklet med en unik blanding af aktive ingredienser, herunder Macrogol 3350, kaliumklorid og natriumchlorid. Movicol arbejder for at blødgøre afføringen og lette dens passage gennem tarmene. Dette produkt er særligt velegnet til voksne, der har oplevet langvarig forstoppelse eller fækal sammenpresning. Med en let limesmag og en sukkerfri formel er Movicol både behagelig at indtage og skånsom mod din krop. Hver pakke indeholder 100 pulverbreve, hvilket gør det nemt at dosere og tage, uanset hvor du er.

 

Movicol til baby og børn

Hvis dit barn fra 2 – 12 år lider af forstoppelse, kan du bruge Movicol Junior. Movicol Junior virker på helt samme måde som hos voksne, men doseringen er mindre og tilpasset til netop børn.

Movicol til børn er smagsneutral og blandes op i enten vand, saft eller mælken i sutteflasken.

 

Hvorfor bliver man forstoppet og hvordan føles det?

Der er forskellige årsager til forstoppelse. Det kan bl.a. skyldes at du ikke har drukket nok, eller at du ikke har bevæget dig nok. Dermed nedsættes tarmenes bevægelse, hvilket kan resultere i forstoppelse. Typiske tegn på forstoppelse er:

  • Hård afføring
  • Mindre end tre toiletbesøg (afføring) pr. uge
  • Du sidder på toilettet længe uden der sker noget
  • Din tarm føles ikke korrekt tømt
  • Du føler dig oppustet
  • Ved længerevarende forstoppelse kan du desuden føle dig utilpas

Generelt set får kvinder oftere forstoppelse end mænd – faktisk rammes kvinder dobbelt så meget, som mænd. Det er primært personer i alderen 15-40 og 65+ der oplever forstoppelse ofte. 

 

Hvorfor får børn forstoppelse?

Børn og babyer kan ligesom voksne få forstoppelse. Ved meget små børn kan det være svært at finde ud af, hvorfor forstoppelsen opstår. Nogle af de hyppigste forklaringer på forstoppelse hos børn er fiberfattig kost, for meget mælk, for lidt aktivitet, rifter i endetarmen. En rift i endetarmen kan gøre det smertefuldt at komme af med afføringen. Derfor vil nogle børn holde sig, hvorefter forstoppelse kan forekomme. 

 

Forebyg forstoppelse

Der meget du kan gøre for at forebygge forstoppelse. Det er selvfølgelig sværere at forebygge forstoppelse hos babyer og børn, men nogle ting kan du dog gøre.

  • Sørg for at drikke rigeligt med væske – gerne 1,5-2,0 liter hver dag
  • Vær aktiv – dyrk 30 minutters motion hverdag. Husk at en rask gåtur også tæller som motion, så længe du får pulsen op.
  • Spis mad med fibre.
  • Så snart du skal på toilet skal du gøre det. Hvis du holder dig, kan det ende med at du bliver forstoppet.

Børn skal også have nok væske i løbet af dagen samt dyrke motion. Du kan lave cykelbevægelser med din baby. Bevægelserne stimulerer effektivt babys tarme og samtidig vil baby højst sandsynligt synes det er sjovt. 

Du bør også være opmærksom på, at medicin kan give forstoppelse. Derfor bør du, hvis du får medicin, kontakte din læge, for at høre om den medicin du får, kan være årsag til din forstoppelse. Hvis det er tilfældet, vil ovenstående råd til at forebygge forstoppelse næppe hjælpe.

 

Mad med fibre

Som sagt kan forstoppelse forebygges ved at spise riberrig kost. Du skal gerne spise 25-35 gram fibre dagligt for at det har en effekt, men hvor mange fibre er der i de forskellige fødevarer? Det kan du se herunder:

  • 30 gram havregryn: 3 gram fibre
  • 2 skiver rugbrød: 9 gram fibre
  • 1 skive groft franskbrød: 1 gram fibre
  • 1 skrællet gulerod: 3 gram fibre
  • 1 dl. ærter: 2 gram fibre
  • 3 kartofler: 3 gram fibre
  • 1 æble eller 1 pære: 2 gram fibre
  • 100 gram grønkål: 6,2 gram fibre
  • 100 gram grønne bønner: 3 gram fibre

 

Er forstoppelse farligt?

Det er meget sjældent at forstoppelse er farligt, men det kan påvirke dig i en sådan grad, at det går ud over din livskvalitet. Det kan gøre det ubehageligt at forlade huset, da du måske er oppustet og har stærke mavesmerter. Derfor er det bedst at behandle forstoppelsen hurtigst muligt, men allerbedst at finde årsagen til forstoppelsen, så du ikke bliver forstoppet igen. 

 

Køb movicol på mecindo.dk

På mecindo.dk finder du movicol til børn og voksne, samt med og uden smag. Vælg det movicol produkt der passer til dit behov og bestil det online. 

Vidste du, at vi på mecindo.dk også forhandler et stort udvalg af håndkøbsmedicin, sygeplejeartikler, kosttilskud, helsekost og personlig pleje? Gå på opdagelse i vores sortiment og vælg de produkter du kan bruge. Når du bestiller får du dine varer leveret inden for kun 2-4 hverdage.

Har du spørgsmål til et produkt eller din ordre, er du altid velkommen til at kontakte mecindo kundeservice. Du kan kontakte os på telefon og mail. Vi svarer altid på mails inden for 24 timer i hverdagene.