Husker du D-vitamin? Med D-vitamintilskud fra Biosym er det ingen sag at komme gennem vinterhalvåret. Vidste du desuden at D-vitamin og magnesium er et godt makkerpar? Læs mere her i artiklen.
Husk D-vitamin i vinterhalvåret
Når efteråret og vinteren tager sit indtog, bliver dagene kortere og solen er generelt ikke særligt synlig. Solen er vores vigtigste kilde til D-vitamin, som dannes i huden når huden eksponeres for solens stråler. I vinterhalvåret er det ekstra vigtigt at komme udenfor, så snart solen skinner for at fylde kroppens depoter med solskinsvitaminet. Derudover kan du gennem en sund og varieret kost også få D-vitamin, mens du kan supplere din kost med et kosttilskud med D-vitamin, f.eks. fra Biosym.
D-vitamin og magnesium – et stærkt makkerpar
Vidste du, at D-vitamin og mineralet magnesium er et særdeles stærkt makkerpar? Hvis ikke, så læs med her hvor du forhåbentligt bliver klogere på, hvad både D-vitamin og magnesium egentligt bidrager til i kroppen. Magnesium og D-vitamin er en stærk kombination, hvor D-vitamin bl.a. bidrager til immunforsvaret og magnesium bl.a. bidrager til psykologisk funktion og normale knogler. Læs videre for at blive klogere på vitaminet og mineralet og deres fælles egenskaber.
D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, hvilket kort sagt betyder, at det optages ved hjælp af fedt og derefter lagres i kroppens fedtdepoter. Men hvorfor er det, at D-vitamin er et så vigtigt og ofte omtalt vitamin, både for børn og voksne? D-vitaminet indgår i en række processer i kroppen – processer som bl.a. har med knogler og immunforsvaret at gøre. Få mere viden om nogle af de funktioner som D-vitamin bidrager til, herunder.
D-vitamin bidrager bl.a. til:
- En normal optagelse/udnyttelse af calcium og phosphor
- Et normalt calciumindhold i blodet
- At vedligeholde normale knogler
- At vedligeholde en normal muskelfunktion
- At vedligeholde normale tænder
- Immunforsvarets normale funktion
Magnesium bidrager bl.a. til:
- At mindske træthed og udmattelse
- Et normalt energistofskifte
- En normal muskelfunktion
- At vedligeholde normale knogler
- At vedligeholde normale tænder
- En normal psykologisk funktion
Har alle voksne brug for ekstra D-vitamin?
Nej, det er ikke alle voksne som har brug for et ekstra tilskud D-vitamin. Sundhedsstyrelsen har fastlagt nogle anbefalinger, som du kan vælge at følge, hvis du er i tvivl om du får nok D-vitamin.
10 mcg D-vitamin hele året anbefales til:
- Gravide og kvinder der ammer
- Voksne med mørk hud
- Voksne som bruger tildækkende påklædning om sommeren
- Voksne som ikke kommer udendørs eller som undgår sollys
20 mcg D-vitamin + 800-1000 mg calcium hele året anbefales til:
- Personer over 70 år
- Plejehjemsbeboere
- Personer i øget risiko for knogleskørhed uanset alder
5-10 mcg D-vitamin i vinterhalvåret (oktober til april) anbefales til:
- Voksne som ikke tilhører en af de to ovenstående grupper.
Skal børn tage D-vitamin tilskud?
D-vitamin essentielt for børns sundhed, især i vinterhalvåret, hvor solens stråler ikke er tilstrækkelige til at fremme D-vitaminproduktionen i huden. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under fire år tager et dagligt tilskud på 10 mikrogram D-vitamin året rundt. For børn over fire år og voksne, der ikke tilhører særlige risikogrupper, anbefales et dagligt tilskud på 5-10 mikrogram D-vitamin fra oktober til april.
Når det kommer til valg af D-vitamin tilskud, er Biosym Omnimini D et fremragende valg, især for børn. Dette produkt er en tyggetablet med jordbærsmag, formet som en bamse, hvilket gør det nemt at indtage for børn. En tablet indeholder 10 mikrogram D-vitamin, hvilket er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for børn under fire år. Det er en nem og lækker måde at sikre, at dit barn får den nødvendige mængde af dette vigtige vitamin.
Biosyms kosttilskud med D-vitamin og magnesium
Vælger du at købe D-vitamin fra Biosym, kan du vælge mellem forskellige varianter. I Biosyms udvalg af D-vitamin finder du:
D-vitamin varianterne med 20 mcg er rigeligt for de fleste, som i forvejen spiser sundt og varieret og kommer udenfor dagligt. Forte, altså de D-vitamintilskud med højere indhold af D-vitamin, er ofte velegnet til ældre og personer med ensidig kost, som desuden kan være i risiko for at mangle D-vitamin.
Er du veganer, er OmniVegan D-vitamin det helt rette valg for dig. OmniVegan indeholder ingen animalske ingredienser. I stedet stammer D-vitaminet fra vildtvoksende lav.
3-i-1 kosttilskuddet OsteoRemin Forte indeholder D-vitamin, magnesium og calcium (kalk). Det er et idéelt kosttilskud til dig og dine knogler, da D-vitamin bidrager til at vedligeholde normale knogler og bidrager til en normal optagelse/udnyttelse af calcium. Magnesium bidrager ligeledes til at vedligeholde normale knogler, mens calcium er nødvendigt for vedligeholdelse af normale knogler. Vælg mellem OsteoRemin 90 kapsler og 180 kapsler.
Sund kost, frisk luft og kosttilskud
Inden du tager et kosttilskud, er det vigtigt at huske på, at et kosttilskud aldrig kan erstatte en sund og varieret kost. Kosttilskud bør altid kun fungere som et supplement, eller med andre ord, som et tilskud til kosten.
En sund og varieret kost er den primære vej til vitamin, mineraler, antioxidanter, fedtsyrer og andre vigtige næringsstoffer. I perioder hvor behovet ikke opfyldes gennem kosten, kan du med fordel supplere med et eller flere kosttilskud fra Biosym.
Sørg for at få frisk luft og sol, når den er fremme på himlen – særligt i vinterhalvåret. Gå nogle ture, arbejd i haven eller gør andre ting der gør dig glad og veltilpas udendørs. På den måde kan du få D-vitamin fra solen, samtidig med at du får bevægelse ind i hverdagen.
Få mere viden om kosttilskud fra Biosym
Vil du gerne blive endnu klogere på kosttilskuddene fra danske Biosym? Her på mecindo.dk finder du en række spændende artikler, som alle omhandler Biosym og deres gode kosttilskud til ethvert behov. Du kan bl.a. finde følgende Biosym artikler: