Blodsukkermåling og diabetes
Til nem måling af dit blodsukker.
Hvad er blodsukker?
Når man taler om blodsukker, er det blodets indhold af glukose. Glukoseindholdet kan variere meget, men der er nogle niveauer som er normale og som indholdet af glukose gerne skal holde sig på. Blodsukkeret kan stige og falde gennem hele dagen. Det stiger når du spiser og falder hvis du går i længere tid uden mad. Jo større sukkerindhold maden har, jo mere vil dit blodsukker ofte også stige.
Glukosen er vigtig for at alle kroppens celler kan fungere og for at glukosen kommer ud til cellerne, skal kroppen bruge insulin. Insulin produceres i bugspytkirtlen.
Blodsukkeret måles i millimol per liter og forkortes mmol/L. Dette angiver hvor mange glukosemolekyler der er i hver liter blod i kroppen.
Enten har man et normalt, et lavt eller et højt blodsukker. Men hvad er forskellen og hvordan kan man måle det? Dette kan du blive klogere på herunder.
Hvordan måler du dit blodsukker?
Dit blodsukker kan blive målt hos din læge eller du kan gøre det selv. Hvis du ønsker at måle dit blodsukker derhjemme, måske pga. diabetes, kan du bruge et blodsukkerapparat. Hos Mecindo forhandler vi Bayer Contour XT blodsukkerapparatet, som præcist og nemt måler dit blodsukker. Til Bayer Contour XT skal du anvende Contour Next testtrimler.
Du kan også måle blodsukkeret ved at prikke dig selv i fingeren med Vitrex Compact Fingerprikker – husk teststrimler. Fingerprikkeren kan stikke i fem forskellige dybder.
En blodsukkermåling er altid vigtig og en del af hverdagen, hvis du har diabetes. Måske har du allerede et blodsukkermåleapparat og mangler kun teststrimler? Vi forhandler både Freestyle Lite teststrimler, Microlet Lancetter og Contour Next teststrimler til billige priser.
Hvad er et normalt blodsukker?
Er du i tvivl om, hvad et normalt blodsukker, et for lavt blodsukker eller et for højt blodsukker er, kan du blive klogere herunder.
Et normalt blodsukker ligger på 4-7 mmol/L, hvis du ikke har spist indenfor seks timer. Efter indtagelse af føde, skal blodsukkeret gerne stige til <10 mmol/L efter 1,5 time.
Et blodsukker som er for højt, ligger over de førnævnte tal. Hvis du har højt blodsukker kan du opleve symptomer som:
- Træthed
- Tørhed i munden
- Hyppigere vandladning
For lavt blodsukker kan derimod give symptomer som
- Svedeture
- Uro i kroppen
- Større sult
- Irritabelt humør
Blodsukker og diabetes
Når man har diabetes, betyder det, at kroppen ikke producerer insulin, og da insulin er det hormon, der hjælper med at omsætte mad til energi, er det jo livsnødvendigt og livgivende for diabetespatienter at få tilført insulin. Har du type 1 diabetes, så doserer du uden tvivl selv din insulin og for at få den korrekte mængde, er det vigtigt, at du kender dine blodsukkerværdier. Efterhånden så lærer man at kende tegnene på både for højt og for lavt blodsukker, men de fleste foretager en blodsukkermåling flere gange om dagen og doserer insulinen derefter.
Både mad, motion og insulin er vigtige elementer
Når du kender dine blodsukkerværdier, kan du dosere din insulin, og målet er naturligvis at få et stabilt blodsukker; stabilt blodsukker opnås ved at få den rette mængde rigtig mad og motion samt insulin.
En kost der holder blodsukkeret stabilt, er relativt nem at sammensætte og mangler du gode råd, giver vi dig her lidt inspiration til hvad du kan spise, samt hvad du bør undgå.
Alt mad indeholder kulhydrater som er kroppen vej til energi. Der er dog stor forskel på kulhydrater – stivelse, sukker og kostfibre. Kulhydrater i form af sukker bør du indtage i mindre mængder, da de hurtigere påvirker dit blodsukker. Kostfibre derimod, optages langsomt af kroppen og giver derfor energi over længere tid og holder dit blodsukker stabilt.
Først og fremmest bør du undgå for mange kulhydrater i form af sukker. Sukker får dit blodsukker til at stige og kan resultere i større op- og nedsving. Brug i stedet sukkerfri alternativer til sukker, f.eks. stevia. Sødemidler påvirker ikke blodsukkeret og du kan derfor stadig nyde søde sager.
Sørg for at din kost, altså dine daglige måltider, består af bl.a. rugbrød, tørrede linser og bønner, kolde retter med stivelse, masser af grøntsager og nødder til den lille sult i løbet af dagen. Dette er blot nogle af de fødevarer som er særligt velegnede til diabetikere.
Motion er fantastisk – både til dig der er sund og rask og til dig der har diabetes, eller som døjer med et ustabilt blodsukker. Hver gang du spiser optager kroppen det sukker og den energi, som findes i maden. Noget af energien/sukkeret lagres i kroppens depoter og bruges når du er fysisk aktiv. Ved fysisk aktivitet føres sukkeret ud i musklerne og øger kroppens følsomhed overfor insulin. Derfor er motion et fantastisk og effektivt redskab i forbindelse med for højt blodsukker.
Det er ikke helt ligegyldigt hvordan du træner, hvor længe du træner eller hvornår du træner. Det er bedst at træne tidligst én time efter et måltid. Dermed har du givet kroppen ro til at fordøje maden, samtidig med at dine energidepoter er blevet fyldte. Derudover giver det mindre ubehag i kroppen. Voksne anbefales at motionere mindst 30 minutter dagligt. Hvis du bliver træt undervejs, kan det være en god idé at tilføre kroppen lidt ekstra kulhydrater så dine depoter ikke bliver tømt.
Nogle oplever at få lavt blodsukker om natten efter de har været fysisk aktive. Derfor kan du med fordel spise en lille portion mad inden du går i seng. Hold øje med dine blodsukker målinger du hverken får for lidt eller for meget kulhydrat.
Køb blodsukkerapparat og teststrimler på mecindo.dk
Hos Mecindo kan du købe forskelligt diabetes udstyr. Til blodsukkermåling kan du købe både teststrimler og lancetter til fingerprikker i forskellige udformninger og fra forskellige leverandører.
Vidste du, at vi på mecindo.dk også forhandler et stort udvalg af håndkøbsmedicin, sygeplejeartikler, kosttilskud, helsekost og personlig pleje? Gå på opdagelse i vores sortiment og vælg de produkter du kan bruge. Når du bestiller får du dine varer leveret inden for kun 2-4 hverdage.
Har du spørgsmål til et produkt eller din ordre, er du altid velkommen til at kontakte mecindo kundeservice. Du kan kontakte os på telefon og mail. Vi svarer altid på mails inden for 24 timer i hverdagene.