21% rabat
Laxoberal Dråber | 30 ml
Flydende afføringsmiddel mod forstoppelse.
30 ml
119,95 kr
152,47 kr
Enhedspris
/
Ikke tilgængelig
Laxoberal Dråber | 30 ml er i restordre og vil blive sendt, så snart det er tilbage på lager.
Kunne ikke indlæse afhentningstilgængelighed
No reviews
Om produktet
Om produktet
Laxoberal er et afførende håndkøbslægemiddel som kan bruges mod forstoppelse.
Microlax indeholder de virksomme stoffer natriumpicosulfat som virker ved at stimulere tarmens bevægelser samt øge vand- og saltindholdet i afføringen og hvorved afføringen bliver blødere.
Efter indtag af Laxoberal kan en afførende virkning forventes indenfor 6-12 til timer.
Laxoberal bør kun anvendes til kortvarig/akut forstoppelse - ved kronisk forstoppelse bør du rådføre dig med din læge omkring den bedst egnede behandling for dig.
Laxoberal er et afføringsmiddel. Det virker ved at øge tyktarmens bevægelser og fremmer ophobning af vand og visse salte i tyktarmen. Dette stimulerer tarmtømningen, mindsker passagetiden og giver en blødere afføring.
Laxoberal bruges ved forstoppelse af kortere eller længere varighed.
Hvis din læge har sagt, at du skal tage Laxoberal for noget andet, skal du altid følge lægens anvisning.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af få dage.
Anvendelse
Tag ikke Laxoberal:hvis du er allergisk over for natriumpicosulfat eller et af de øvrige indholdsstoffer i Laxoberal.
hvis der er ingen eller kun dårlig passage i tarmen (f.eks. tarmslyng eller forsnævring af tarmen)
hvis du generelt er dehydreret, dvs. har indtaget for lidt væske gennem længere tid
hvis du har betændelse i tarmen
hvis du har stærke mavesmerter med kvalme og opkastninger (f.eks. blindtarmsbetændelse)
Advarsler og forsigtighedsregler:
Kontakt lægen før du tager Laxoberal, hvis du har et dagligt behov for afføringsmiddel, og du ikke ved hvorfor. Det bør undersøges, hvorfor du har et sådant dagligt behov. Laxoberal bør kun indtages dagligt over længere perioder efter aftale med din læge.
For enkelte patienter har dét, at skulle på toilettet, været forbundet med anstrengelse og smerte, hvilket kan være årsag til svimmelhed og besvimelse. Vær opmærksom på dette.
Brug af anden medicin sammen med Laxoberal:
Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.
Ved overdrevent brug af Laxoberal og samtidig anvendelse af vanddrivende medicin eller medicin indeholdende binyrebarkhormoner, er der risiko for forstyrrelser i saltbalancen i kroppen.
Forstyrrelser i saltbalancen i kroppen øger bivirkningerne ved brug af digoxin (hjertemedicin).
Brug af Laxoberal sammen med mad og drikke:
Laxoberal kan både tages sammen med mad og alene.
Graviditet og amning:
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager Laxoberal.
Hvis du er gravid, må du kun tage Laxoberal efter lægens anvisning.
Hvis du ammer, kan du godt tage Laxoberal.
Trafik- og arbejdssikkerhed:
Laxoberal påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
På grund af mavesmerter forårsaget af forstoppelse kan der forekomme bivirkninger i form af svimmelhed og/eller besvimelse, som kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj og/eller betjene maskiner. Hvis du oplever, at du bliver svimmel, skal du undgå at foretage dig ting, der kan være farlige, såsom bilkørsel eller brug af værktøj eller maskiner.
Laxoberal indeholder sorbitol:
Dette lægemiddel indeholder 600 mg sorbitol pr. 20 dråber, svarende til 450 mg/ml. Sorbitol er en kilde til fructose. Hvis din læge har fortalt dig at du (eller dit barn) har intolerance over for nogle sukkerarter eller hvis du er blevet diagnosticeret med arvelig fructoseintolerans (HFI), en sjælden genetisk lidelse, hvor en person ikke kan nedbryde fructose, skal du tale med din læge før du (eller dit barn) tager eller får dette lægemiddel. Sorbitol kan medføre gastrointestinalt ubehag og en mild afførende virkning.
Laxoberal indeholder natrium:
Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. volumenenhed, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.
Hvis du har taget for meget Laxoberal:
Hvis du har taget for meget Laxoberal, og du føler dig utilpas, så kontakt lægen, skadestuen eller apotekspersonalet. Tag pakningen med.
Diarré, mavekramper og væsketab kan være tegn på overdosering.
Ved kronisk overforbrug af afføringsmidler ses kronisk diarré, mavesmerter, nedsættelse af blodets kaliumindhold, hvilket medfører muskeltræthed og nyrepåvirkninger såsom nyresten og nyrebeskadigelse.
Hvis du har glemt at tage Laxoberal:
Du må ikke tage en dobbelt dosis som erstatning for den glemte dosis.
Læs og følg altid oplysningerne på produktets etiket
Daglig dosis
Tag altid Laxoberal nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.Dråberne tages sædvanligvis om aftenen efter behov. Virkningen af medicinen kan forventes 6-12 timer efter indtagelsen.
Den anbefalede dosis er:
Voksne:
Det anbefales at begynde med 10 dråber.
Dosis kan øges til 20 dråber for at skabe regelmæssig afføring. Denne dosis bør ikke overskrides.
Laxoberal doseres dråbevis ved at vende flasken på hovedet. Hvis opløsningen ikke begynder at dryppe bankes let på bunden for at få dråberne ud.
Laxoberal bør kun anvendes til børn efter aftale med læge.
Børn over 10 år:
Det anbefales at begynde med 10 dråber.
Dosis kan øges til 20 dråber for at skabe regelmæssig afføring. Denne dosis bør ikke overskrides.
Børn mellem 4 og 10 år:
Det anbefales at begynde med 5 dråber.
Dosis kan øges til 10 dråber for at skabe regelmæssig afføring. Denne dosis bør ikke overskrides.
Børn under 4 år:
1 dråbe pr. 2 kg legemsvægt, sædvanligvis om aftenen.
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
De bivirkninger, der er beskrevet nedenfor, er forekommet hos patienter, der har brugt dette lægemiddel, og de er anført efter hyppighed som enten meget almindelig, almindelig, ikke almindelig eller ikke kendt.
Alvorlige bivirkninger, som du eller dine pårørende øjeblikkeligt skal reagere på, er anført med -
Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer):
Diarré.
Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):
Mavekramper, mavesmerter, ubehag i maven.
Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):
Svimmelhed. Opkastning. Kvalme.
Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt:
- Overfølsomhedsreaktioner herunder udslæt (nældefeber) og hævelser samt hudreaktioner. Kan være alvorligt.
Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112.
Desuden: Besvimelse, hudreaktioner så som kløe og udslæt.
Indberetning af bivirkninger:
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via: Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, DK-2300 København S, Websted: www.meldenbivirkning.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
Laxoberal dråber er en klar, farveløs opløsning og fås i plastflasker indeholdende 30 ml med afdrypningsanordning.
Opbevaring
Opbevar Laxoberal utilgængeligt for børn.Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.
Tag ikke Laxoberal efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen (EXP) er den sidste dag i den nævnte måned.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller i skraldespanden.
Ingredienser
Ingredienser
Aktivt stof: Natriumpicosulfat
Øvrige indholdsstoffer: Sorbitol (E 420), natriumbenzoat (E 211), citronsyremonohydrat, koncentreret natriumcitratdihydrat, renset vand.
Obs: Der kan være mindre forskelle mellem ovenstående indhold og indholdsdeklarationen på det produkt, du modtager. Vi anbefaler derfor, at du altid kontrollerer indholdet på det fysiske produkt, du modtager.
Øvrige indholdsstoffer: Sorbitol (E 420), natriumbenzoat (E 211), citronsyremonohydrat, koncentreret natriumcitratdihydrat, renset vand.
Obs: Der kan være mindre forskelle mellem ovenstående indhold og indholdsdeklarationen på det produkt, du modtager. Vi anbefaler derfor, at du altid kontrollerer indholdet på det fysiske produkt, du modtager.
Specifikationer
Specifikationer
Varebetegnelse
Håndkøbslægemiddel.Varenummer
3000349Varemærke
OtinovaStørrelse
30 mlInfo om forsendelse- og emballagegebyr
Leveringsinformation
Levering sker typisk inden for 1-2 dage.
Hos Mecindo benytter vi DAO, Bring og Burd.
- Ved køb for under 499 DKK koster fragt minimum 29 DKK
- Fri fragt på alle ordrer til Bring pakkeshop ved minimum 499 DKK
- Hvis du tilmelder dig Mecindo Plus (det er gratis), får du fri fragt ved køb over 99 kr. på alle ordrer der leveres til Bring pakkeshop
Forsendelsesmåder
Herunder kan du se, hvad din forsendelse koster:
- Burd Express levering - 29 kr
- Bring Pakkeshop - 29 kr
- Bring Hjemmelevering - 59 kr
- Bring Erhvervspakke - 59 kr
- DAO Pakkeshop - 29 kr
- DAO Hjemmelevering - 29 kr
Emballage
Emballage Din ordre bliver afsendt i diskret emballage. Så vidt det er muligt, genbruger vi emballagen for at mindske vores CO2 aftryk.
Alle ordrer pålægges et emballage gebyr på 15 kr. Beløbet er med til at sikre, at vi kan vælge gode emballageløsninger.