Opløsning | 150 ml

Slimløsende hostemiddel.

150 ml
47,95 kr
+ evt. fragt og gebyrer

Om produktet

Bromhexin er et slimløsnende hostemiddel som kan anvendes til at opløse sejt slim ved slimhoste samt ved Sjögrens syndrom. Bromhexin indeholder det virksomme stof Bromhexinhydrochlorid som virker ved at gøre sejt slim mere tyndtflydende, hvilket gør det mindre besværligt at hoste op.

Anvendelse

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Tag ikke Bromhexin, hvis du:
- er allergisk over for bromhexin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Bromhexin.
- for nylig har hostet blod op.

Advarsler og forsigtighedsregler:
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Bromhexin, hvis du:
- har mavesår eller sår på tolvfingertarmen.
- lider af epilepsi eller en leversygdom. Du må kun tage Bromhexin efter aftale med din læge.

Vær opmærksom på at Bromhexin indeholder alkohol.

Der er set alvorlige hudreaktioner, der kan være forårsaget af bromhexinhydrochlorid. Hvis du udvikler hududslæt (herunder forandringer i slimhinderne i f.eks. munden, halsen, næsen, øjnene eller på kønsorganerne), skal du stoppe med at tage Bromhexin og omgående kontakte din læge.

Brug af anden medicin sammen med Bromhexin:
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. Det er især vigtigt, hvis du i forvejen tager medicin mod infektion (f.eks. cefuroxim, amoxicillin, erythromycin eller doxycyclin).


Bromhexin indeholder alkohol. Du må ikke tage Bromhexin, hvis du er i behandling med Antabus eller metronidazol (mod infektion). Tal med lægen.

Brug af Bromhexin sammen med mad og drikkevarer:
Du kan tage Bromhexin i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt.

Graviditet og amning:
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager Bromhexin.

Graviditet:
Hvis du er gravid, må du kun tage Bromhexin efter aftale med lægen.

Amning:
Hvis du ammer, må du ikke tage Bromhexin, da det går over i modermælken. Tal med lægen.

Trafik- og arbejdssikkerhed:
Bromhexin påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Bromhexin indeholder ethanol.
Denne medicin indeholder 4 vol % alkohol dvs. ved behandling af hoste vil mængden af alkohol pr. dosis højst være 600 mg, svarende til 12 ml øl (5 vol %) eller 5 ml vin (12 vol %).

Ved behandling af Sjögrens syndrom vil mængden af alkohol pr. dosis højst være 1,2 g, svarende til 24 ml øl (5 vol %) eller 12 ml vin (12 vol %).

Skadelig for alkoholikere.
Anvend kun denne medicin til børn, gravide og ammende kvinder og patienter i højrisikogruppe som patienter med epilepsi og leversygdomme efter aftale med lægen.

Bromhexin indeholder sorbitol.
Sorbitol kan medføre gastrointestinalt ubehag og en mild afførende virkning.

Bromhexin indeholder methylparahydroxybenzoat (E 218). Kan give allergiske reaktioner (kan optræde efter behandlingen.

Nedsat nyre- og leverfunktion:
Det er nødvendigt at ændre dosis. Tal med din læge om doseringen.

Hvis du har taget for meget Bromhexin:
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du har taget mere Bromhexin, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med.
Tegn på overdosering er kvalme og opkastninger.

Hvis du har glemt at tage Bromhexin:
Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.


Læs og følg altid oplysningerne på produktets etiket

Daglig dosis

Tag altid Bromhexin nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Opløsningen skal synkes.

Hoste:
Voksne og børn over 10 år: 10 - 20 ml (8 - 16 mg) 3 gange daglig.
Børn 6 - 10 år: 5 - 10 ml (4 - 8 mg) 3 gange daglig.
Børn 2 - 5 år: 2,5 - 5 ml (2 - 4 mg) 3 gange daglig.

Sjögrens syndrom:
Voksne: Op til 40 ml (32 mg) 3 gange daglig.

Brug til børn:
Børn under 2 år må kun få Bromhexin efter lægens anvisning.

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Ring 112 eller søg omgående læge eller skadestue ved tegn på alvorlige bivirkninger.

Alvorlige:
Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt:
Anafylaktiske reaktioner, herunder anafylaktisk shock, angioødem (allergisk reaktion med hurtig udvikling af hævelse i ansigt, læber, mund, tunge og/eller hals) og kløe. Svær åndenød (pga. allergisk reaktion). Alvorlige bivirkninger i huden (herunder erythema multiforme, Stevens- Johnsons syndrom/toksisk epidermal nekrolyse og akut generaliseret eksematøs pustulose).

Ikke alvorlige:
Ikke almindelige bivirkninger (kan påvirke op til 1 ud af 100 personer) Mave-tarmgener i form af diaré, kvalme og opkastning.
Sjældne bivirkninger (kan påvirke op til 1 ud af 1.000 personer) Overfølsomhedsreaktioner, udslæt, nældefeber.

Indberetning af bivirkninger:
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til: Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, DK-2300 København S, Websted: www.meldenbivirkning.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.

Bromhexin DAK er en farveløs væske med lugt af menthol.

Bromhexin DAK findes i flasker med 150 ml, 300 ml og 500 ml.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen: Orifarm Healthcare A/S, Energivej 15, 5260 Odense S, info@orifarm.com

Fremstiller: Orifarm Manufacturing Poland Sp. z o.o., Ul. Księstwa Łowickiego 12, 99-420 Łyszkowice, Polen

Opbevaring

Opbevar Bromhexin utilgængeligt for børn.

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Tag ikke Bromhexin efter den udløbsdato, der står på pakningen.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Ingredienser

Aktivt stof: Bromhexinhydrochlorid
Øvrige indholdsstoffer: Ethanol 96 %, fortyndet saltsyre (E 570) og renset vand.
Smagsstof: Levomenthol.
Sødestof: Sorbitol, flydende (ikke-krystalliserende) (E 420).
Konserveringsstof: Methylparahydroxybenzoat (E 218).



Obs: Der kan være mindre forskelle mellem ovenstående indhold og indholdsdeklarationen på det produkt, du modtager. Vi anbefaler derfor, at du altid kontrollerer indholdet på det fysiske produkt, du modtager.

Specifikationer

Varebetegnelse

Håndkøbslægemiddel.

Varenummer

3000098

Varemærke

Bromhexin

Størrelse

150 ml

Customer Reviews

Be the first to write a review
0%
(0)
0%
(0)
0%
(0)
0%
(0)
0%
(0)