10% rabat
Benaliv Øjendråber | 4 ml
Levocabastin dråber til brug mod allergi
4 ml
112,95 kr
125,08 kr
Enhedspris
/
Ikke tilgængelig
Benadryl & Benaday Benaliv Øjendråber | 4 ml er i restordre og vil blive sendt, så snart det er tilbage på lager.
Kunne ikke indlæse afhentningstilgængelighed
No reviews
Om produktet
Om produktet
Benaliv indeholder et stof (antihistamin), der lindrer symptomer på overfølsomhed (allergi) i øjnene.
Benaliv kan bruges af voksne og børn fra 2 år.
Du må kun bruge Benaliv til børn under 2 år efter aftale med en læge.
Du kan bruge Benaliv øjendråber:
- til behandling af allergisk øjenbetændelse, der kommer på bestemte tidspunkter af året, og som viser sig ved at - øjnene løber, klør og er røde og øjenlågene hævede.
- når øjnene løber på grund af anden form for overfølsomhed (allergi).
Benaliv virker næsten øjeblikkeligt og virkningen kan vare ved i adskillige timer.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre. Hvis din læge har sagt, at du skal tage Benaliv øjendråber for noget andet, skal du altid følge lægens anvisning.
Anvendelse
Brug ikke Benaliv:Hvis du er allergisk over for levocabastin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Benaliv.
Advarsler og forsigtighedsregler:
Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du bruger Benaliv.
Tal med lægen, inden du bruger Benaliv, hvis:
- du har dårlige nyrer.
Børn:
Du må kun bruge Benaliv til børn under 2 år efter aftale med en læge. Der er ikke dokumentation for sikkerhed og virkning hos børn under 2 år.
Brug af anden medicin sammen med Benaliv:
Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.
Hvis du bruger mere end ét øjenpræparat, så vent mindst 5 minutter mellem drypning med Benaliv og det andet præparat.
Graviditet, amning og frugtbarhed:
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger Benaliv.
Trafik- og arbejdssikkerhed:
Benaliv kan give sløret syn lige efter drypning. Være også opmærksom på at nogle bivirkninger i øjet kan forringe synet. Vent med at køre bil eller andet køretøj samt betjene maskiner, indtil dit syn er klart.
Benaliv øjendråber indeholder benzalkoniumchlorid, propylenglycol og phosphater:
Dette lægemiddel indeholder 4,5 microgram benzalkoniumchlorid pr. dråbe, svarende til 9,50 mg/ml. Benzalkoniumchlorid kan absorberes af bløde kontaktlinser, og kan ændre farven af kontaktlinserne. Du skal tage kontaktlinserne ud, inden lægemidlet bruges, og vente mindst 15 minutter før du sætter kontaktlinserne i igen.
Benzalkoniumchlorid kan også give øjenirritation, især hvis du har tørre øjne eller problemer med hornhinderne (det klare lag forrest i øjet). Hvis du har unormale fornemmelser i øjet såsom svie eller smerte, når du bruger dette lægemiddel, skal du tale med din læge.
Dette lægemiddel indeholder 1,5 mg propylenglycol pr. dråbe, svarende til 50 mg/ml.
Dette lægemiddel indeholder 0,28 mg phosphater pr. dråbe, svarende til 9,50 mg/ml. Hvis du har alvorlige skader på det forreste, klare lag i øjet (hornhinden), kan phosphater i meget sjældne tilfælde forårsage, at der dannes uklare pletter på hornhinden. Pletterne skyldes kalkophobning under behandlingen.
Sådan bruger du Benaliv
Ryst beholderen godt og fjern beskyttelseshætten.
Bøj hovedet bagover og træk forsigtigt det nederste øjenlåg lidt nedad.
Dryp én dråbe i den inderste øjenkrog, så dråben bliver fordelt mellem øjet og øjenlåget. Du kommer automatisk til at blinke, så øjendråben bliver fordelt over hele øjet.
Dryp det andet øje på samme måde.
Benaliv McNeil Denmark ApS øjendråber, suspension 0,5 mg/ml
Pas på ikke at røre øjet med øjendråbeflasken, da du ellers kan risikere, at resten af øjendråberne bliver forurenede og senere kan give infektion i øjet.
Hvis der er gået mere end en måned, efter du har åbnet en flaske Benaliv øjendråber, må du ikke bruge eventuelle rester.
Hvis du har brugt for meget Benaliv øjendråber
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere Benaliv, end der står her, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med.
Hvis du ved et uheld kommer til at indtage Benaliv, kan det ikke udelukkes at du bliver sløv. Du skal drikke rigeligt med ikke-alkoholisk væske og kontakte lægen.
Hvis du har glemt at bruge Benaliv:
Hvis du har glemt en dosis, så tag den så snart du kommer i tanker om det. Hvis du snart skal tage den næste dosis, så spring den glemte dosis over. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.
Læs og følg altid oplysningerne på produktets etiket
Daglig dosis
Brug altid Benaliv nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens, apotekspersonalets eller sundhedspersonaltets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket. Hvis din læge har ordineret Benaliv til dig, skal du altid følge lægens anvisning.Den sædvanlige dosis er:
Voksne og børn over 2 år:
1 dråbe i hvert øje 2 gange daglig. Hvis denne dosis ikke hjælper, kan din læge øge doseringen til 3-4 gange daglig. Tal med lægen.
Børn under 2 år:
Du må kun bruge Benaliv til børn under 2 år efter aftale med en læge.
Benaliv øjendråber kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Alvorlige bivirkninger, som du eller dine pårørende øjeblikkeligt skal reagere på
Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt:
Pludselig hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer) pga. overfølsomhed (anafylaktisk shock). Kan være livsfarligt. Ring 112.
Ikke alvorlige bivirkninger:
Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):
Øjensmerter, sløret syn, irritation i øjet, brændende/sviende følelse i øjet.
Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter).
Hævelse af øjenlåget.
Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):
Udslæt (nældefeber og hævelser). Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112.
Overfølsomhedsreaktioner, kontakteksem, nældefeber, hovedpine, betændelse i øjets bindehinde, hævelse i øjet, betændelse i øjenlåget, øget blodfylde i øjet, rindende øjne, røde øjne, kløen i øjet.
Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt:
Hjertebanken.
I meget sjældne tilfælde har nogle patienter med alvorligt beskadigede hornhinder udviklet uklare pletter på hornhinden som følge af kalkaflejringer under behandlingen (se afsnit 2).
Indberetning af bivirkninger:
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via: Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, DK-2300 København S, Websted: www.meldenbivirkning.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
Udseende:
Benaliv øjendråber er en farveløs suspension (opslemning) i en plastflaske. Hver flaske indeholder 4 ml.
Pakningsstørrelser:
Benaliv øjendråber fås i pakninger med enten 1 flaske eller 3 flasker.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Opbevaring
Opbevar Benaliv utilgængeligt for børn.Opbevar ikke Benaliv ved temperaturer over 25 °C.
Holdbarhed efter åbning er 28 dage.
Brug ikke Benaliv efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Spørg på apoteket hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Ingredienser
Ingredienser
Aktivt stof: Levocabastin.
Øvrige indholdsstoffer: Propylenglycol, vandfrit dinatriumphosphat (E339), natriumdihydrogenphosphatmonohydrat (E339), hypromellose (E464), polysorbat 80 (E433), benzalkoniumchlorid opløsning 50%, dinatriumedetat, sterilt vand.
Obs: Der kan være mindre forskelle mellem ovenstående indhold og indholdsdeklarationen på det produkt, du modtager. Vi anbefaler derfor, at du altid kontrollerer indholdet på det fysiske produkt, du modtager.
Øvrige indholdsstoffer: Propylenglycol, vandfrit dinatriumphosphat (E339), natriumdihydrogenphosphatmonohydrat (E339), hypromellose (E464), polysorbat 80 (E433), benzalkoniumchlorid opløsning 50%, dinatriumedetat, sterilt vand.
Obs: Der kan være mindre forskelle mellem ovenstående indhold og indholdsdeklarationen på det produkt, du modtager. Vi anbefaler derfor, at du altid kontrollerer indholdet på det fysiske produkt, du modtager.
Specifikationer
Specifikationer
Varebetegnelse
Håndkøbslægemiddel.Varenummer
3000096Varemærke
Benadryl & BenadayStørrelse
4 mlInfo om forsendelse- og emballagegebyr
Leveringsinformation
Levering sker typisk inden for 1-2 dage.
Hos Mecindo benytter vi DAO, Bring og Burd.
- Ved køb for under 499 DKK koster fragt minimum 29 DKK
- Fri fragt på alle ordrer til Bring pakkeshop ved minimum 499 DKK
- Hvis du tilmelder dig Mecindo Plus (det er gratis), får du fri fragt ved køb over 99 kr. på alle ordrer der leveres til Bring pakkeshop
Forsendelsesmåder
Herunder kan du se, hvad din forsendelse koster:
- Burd Express levering - 29 kr
- Bring Pakkeshop - 29 kr
- Bring Hjemmelevering - 59 kr
- Bring Erhvervspakke - 59 kr
- DAO Pakkeshop - 29 kr
- DAO Hjemmelevering - 29 kr
Emballage
Emballage Din ordre bliver afsendt i diskret emballage. Så vidt det er muligt, genbruger vi emballagen for at mindske vores CO2 aftryk.
Alle ordrer pålægges et emballage gebyr på 15 kr. Beløbet er med til at sikre, at vi kan vælge gode emballageløsninger.