Alminox DAK et syreneutraliserende håndkøbslægemiddel som kan bruges mod sure opstød, halsbrand og for meget mavesyre.
De aktive ingredienser er Aluminiumaminoacetat og magnesiumoxid som også er virksom mod mavesår, sår på tolvfingertarmen og spiserørskatar.
Instruktion
Alminox kommer som tyggetabletter der enten kan tygges eller knuses og tages med et glas vand. Bør ikke gives til børn under 15 år medmindre det er efter lægens anvisning.
Dosering:
Ved for megen mavesyre, halsbrand, sure opstød og svien:
Tag 1 - 3 tyggetabletter dagligt efter behov.
Ved mavesår, sår på tolvfingertarmen og katar i spiserøret:
Tag 3 - 5 tyggetabletter dagligt 1 og 3 timer efter et måltid samt før sengetid.
Advarsel
- Tag ikke Alminox sammen med enterotabletter, da Alminox kan hæmme virkning af disse.
- Tag ikke Alminox sammen med antibiotika (ciprofloxacin, norfloxacin, ofloxacin, tetracyklin), medicin mod kræft i blærehalskirtlen (estramustin) eller svampemiddel (ketoconazol).
- Læs altid indlægssedlen før du anvender Alminox.
Potentielle bivirkninger
Potentielle bivirkninger ved indtagelse af Alminox:
Almindelige bivirkninger (forekommer hos 1 - 10 ud af 100 behandlede):
Ikke alvorlige: Forstoppelse eller diaré.
Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos 1 - 10 ud af 1.000 behandlede):
Alvorlige: Hos personer med nedsat nyrefunktion kan ses magnesiumforgiftning, som
viser sig ved sløvhed, muskellammelse eller hjertesvigt.
Sjældne bivirkninger (forekommer hos 1 - 10 ud af 10.000 behandlede):
Alvorlige: Demens, ændring i personlighed, kramper, rytmisk muskelsammentrækninger,
forvirring og bevidstløshed hos personer med nedsat nyrefunktion.. Fortæl din læge eller apoteket, hvis du har nogen bivirkninger efter indtagelse af dette produkt.
Aktive ingredienser
| Ingrediens |
Mængde (1 tablet) |
| Aluminiumaminoacetat |
500 mg |
| Magnesiumoxid |
100 mg |
Indlægssedlen kan findes ved at søge efter produktets navn her
Anvendelse
Virkning og anvendelse. Alminox DAK (herefter kaldet Alminox) neutraliserer mavesyren.
Du kan bruge Alminox ved:
• for megen mavesyre
• halsbrand
• svien i spiserøret (katar)
• sure opstød
• svien og smerter i den øverste del af maven
Det skal du vide, før du begynder at tage Alminox DAK
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid
lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
Tag ikke Alminox
• hvis du er allergisk over for magnesiumoxid, aluminiumaminoacetat eller et af de øvrige indholdsstoffer.
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Alminox, hvis du:
• har mavesår
• har nedsat nyrefunktion
• tager smertestillende lægemidler eller gigtmidler (NSAID og andre gigtmidler), idet Alminox kan fjerne symptomer på indre blødning (mavesmerter).
Du skal være opmærksom på, at langvarig brug af Alminox kan ændre kroppens indhold af kalk og fosfor.
Brug af andre lægemidler sammen med Alminox:
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger andre lægemidler, for nylig har brugt andre
lægemidler eller planlægger at bruge andre lægemidler.
Du må ikke tage Alminox sammen med enterotabletter, da Alminox kan hæmme virkningen af denne type
lægemidler. Tal med lægen eller apotekspersonalet.
Du må ikke tage Alminox sammen med følgende lægemidler:
• antibiotika (ciprofloxacin, norfloxacin, ofloxacin, tetracyklin)
• medicin mod kræft i blærehalskirtlen (estramustin)
• svampemiddel (ketoconazol)
• medicin, der indeholder salicylater.
Der bør gå mindst 2 timer mellem indtagelse af Alminox og følgende lægemidler:
• D-vitamin (calcitriol)
• medicin mod øget kalkindhold i blodet eller knogleskørhed (clodronat)
• smertestillende medicin (diflunisal, gabapentin)
• hjertemedicin (digoxin, sotalol)
• antabus (disulfiram)
• blodtryksnedsættende medicin (fosinopril)
• medicin mod epilepsi (gabapentin)
• medicin mod tuberkoluse (isoniazid)
• jern
• antibiotika (levofloxacin og grepafloxacin)
• medicin, der nedsætter immunforsvaret (mycophenolatmofetil)
• gigtmedicin (penicillamin)
• mavesårsmedicin (ranitidin)
• medicin for stofskiftet (thyreoideahormoner).
Der bør gå mindst 4 timer mellem indtagelse af Alminox og følgende lægemiddel:
• trovafloxacin.
Brug af Alminox sammen med mad og drikke:
Du kan tage Alminox i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt.
Du bør undgå at drikke frugtjuice eller andre syreholdige drikke samtidig med at du tager Alminox.
Alminox kan nedsætte optagelsen af fosfat fra maden.
Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du
spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.
Graviditet
Du kan tage Alminox under graviditet.
Amning
Du kan tage Alminox, selv om du ammer.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Alminox påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Alminox indeholder natrium
Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis, dvs. det er i det væsentlige
natriumfrit.
Sådan skal du tage Alminox DAK:
Tag altid Alminox nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen
eller apotekspersonalet.
Den sædvanlige dosis er
Voksne: 1 – 3 tyggetabletter efter behov, maksimalt 15 tyggetabletter i døgnet.
Brug til børn
Børn under 15 år må kun få Alminox tyggetabletter efter lægens anvisning.
Nedsat nyrefunktion
Det er nødvendigt at nedsætte dosis ved svær nedsat nyrefunktion. Følg lægens anvisning.
Nedsat leverfunktion
Det er normalt ikke nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisning.
Tyggetabletterne kan tygges eller knuses og tages sammen med et glas vand.
Hvis du har taget for mange Alminox:
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du har taget flere Alminox, end der står her, eller flere end lægen
har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med.
Tegn på overdosering er vejtrækningsbesvær, kvalme, opkastning, ansigtsrødmen,
kramper, muskelsammentrækninger, forvirring, koma, for lavt blodtryk, langsom puls, uregelmæssig
hjerterytme.
Hvis du har glemt at tage Alminox:
Du må ikke tage dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.
Hvis du holder op med at tage Alminox:
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Læs og følg altid oplysningerne på produktets etiket
Læs mere på indlægssedlen
Vi anbefaler at du altid læser indlægssedlen der følger med produktet. Du kan også læse indlægssedlen
her.
Daglig dosis
Sådan skal du tage Alminox DAK
Tag altid Alminox nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen
eller apotekspersonalet.
Den sædvanlige dosis er
Voksne: 1 – 3 tyggetabletter efter behov, maksimalt 15 tyggetabletter i døgnet.
Brug til børn
Børn under 15 år må kun få Alminox tyggetabletter efter lægens anvisning.
Nedsat nyrefunktion
Det er nødvendigt at nedsætte dosis ved svær nedsat nyrefunktion. Følg lægens anvisning.
Nedsat leverfunktion
Det er normalt ikke nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisning.
Tyggetabletterne kan tygges eller knuses og tages sammen med et glas vand.
Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Alvorlige bivirkning
Stop med at tage dette lægemiddel, og kontakt straks læge eller skadestue, hvis du oplever:
Ikke almindelige bivirkninger: Kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter
• Hos personer med nedsat nyrefunktion kan ses magnesiumforgiftning, som viser sig ved sløvhed,
muskellammelse eller hjertesvigt.
Sjældne bivirkninger: Kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter
• Demens, ændring i personlighed, kramper, rytmisk muskelsammentrækninger, forvirring og
bevidstløshed hos personer med nedsat nyrefunktion.
Andre bivirkninger:
Almindelige bivirkninger: Kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter
• Forstoppelse eller diaré.
Meget sjældne bivirkninger: Kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter
• Forhøjet magnesium i blodet (hypermagnesiæmi). Set efter langvarig behandling til patienter med
nyresvækkelse.
Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt
• Abdominalsmerter
Indberetning af bivirkninger:
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige
bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette
bivirkninger direkte til
Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, DK-2300 København S,
Websted: www.meldenbivirkning.dk,
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af
dette lægemiddel.
Pakningsstørrelser:
Blister (PVC/PVdC/aluminium): 30 stk.
Tabletglas (brunt) med hvidt låg (HDPE): 100 og 200 stk.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Indehaver af markedsføringstilladelsen
Orifarm Healthcare A/S
Energivej 15
5260 Odense S
info@orifarm.com
Fremstiller
Orifarm Manufacturing Poland Sp. z o.o.
Ul. Księstwa Łowickiego 12
99-420 Łyszkowice
Polen
Opbevaring
Opbevar Alminox utilgængeligt for børn.
Der er ingen særlige krav vedrørende opbevaringstemperatur for Alminox.
Brug ikke Alminox efter den udløbsdato, der står på pakningen.
Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke
smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.