Omega-3 fra Solaray

 

Er du i tvivl om hvilket oliekosttilskud fra Solaray du skal vælge? Læs med her og bliv klogere på de forskellige omega-3 kosttilskud.

 

4 veje at gå med omega-3 fra Solaray (Natur Energi)

Solarays populære kosttilskud, All Omega 3-6-9, har fået en lillebror, nemlig kosttilskuddet Omega 3. Derfor har du nu endnu flere valgmuligheder, når du skal vælge et kosttilskud der kan supplere din kost, med ekstra omega-3 fedtsyrer.

 

Men skal du vælge krill, ansjoser, små fisk eller måske en blanding af fiske- og planteolie? Dette kan du forhåbenligt komme et svar nærmere, ved at læse videre i denne artikel om fire omega-3 kosttilskud fra Solaray.

 

Fire omega-3 produkter

Hos Mecindo forhandler vi alle 4 omega-3 produkter fra Solaray (Natur Energi), da de repræsenterer 4 forskellige tilgange til at dække kroppens behov for essentielle omega-fedtsyrer.

 

Går du med overvejelserne omkring et omega-3 kosttilskud, så skal du først og fremmest være realistisk omkring dine kostvaner: spiser du sundt, varieret og fisk?

 

Spiser du 350 gram fisk hver uge?

De officielle kostråd anbefaler, at vi spiser mindst 350 g fisk om ugen, heraf mindst 200 g fede fisk som f.eks laks, ørred, sild og makrel. Hvis du realiserer at spise denne mængde fisk ugentligt, så behøver du ikke supplere med et fiskeoliekosttilskud. Men spiser du ikke nok fisk, eller måske slet intet, så kan et omega-3 kosttilskud være en fornuftig løsning. 

 

Kort om de essentielle fedtsyrer

De essentielle fedtsyrer er en type fedt, som kroppen ikke selv kan danne, men som er nødvendig for at opretholde god sundhed. Derfor er det vigtigt at få denne fedttype igennem en sund og varieret kost eller ved at supplere med et kosttilskud. To essentielle fedtsyrer er omega-3 og omega-6.

 

Omega-3 fedtsyrer findes især i fede fisk, skaldyr, nødder og frø, mens omega-6 fedtsyrer primært findes i nødder, frø, kød og vegetabilske olier som f.eks. kæmpenatlysolie. Det er desuden omega-3 som oftest omtales fiskeolie.

 

De vigtige indholdsstoffer i fiskeolie

I forbindelse med fiskeolie, altså omega-3, er det de to fedtsyrer DHA (docosahexaensyre) og EPA (eicosapentaensyre) der har gavnlige virkninger i kroppen.

 

Hvad bidrager EPA og DHA til?

Nu ved du efterhånden at omega-3 er en vigtig fedtsyre at få nok af, men hvorfor er omega-3 så vigtigt og hvad er det godt for?

 

  • DHA bidrager til at vedligeholde et normalt syn, ved et dagligt indtag på 250 mg DHA
     
  • DHA bidrager til at vedligeholde en normal hjernefunktion, ved et dagligt indtag på 250 mg DHA
     
  • DHA og EPA bidrager til at vedligeholde et normalt blodtryk, ved et dagligt indtag på 3 g DHA og EPA
     
  • EPA og DHA bidrager til en normal hjertefunktion, ved et dagligt indtag på 250 mg EPA og DHA

 

Monoumættede fedtsyrer

I familien af omega-fedtsyrer findes også omega-9, en monoumættet fedtsyre, der ligeledes optages gennem en række fødevarer. Omega-9 er modsat omega-3 og omega-6, ikke en essentiel fedtsyre, da kroppen selv kan danne den. Alligevel har olien stadig en værdifuld rolle i kroppen, når den indtages gennem kosten.

 

Omega-9 fedtsyrer findes særligt i olier fra oliven, mandler, cashewnødder og avocadoer. Hvis du gerne vil have omega-9 i form af et kosttilskud, finder du den i Solarays All Omega 3-6-9 og Ultra Omega 3-6-9 fra KAL.

 

 

 

All Omega 3-6-9 fra Solaray

All Omega 3-6-9 har i mange år været et utroligt populært kosttilskud fra Solaray.

 

Fiskeolien udgør ca 50 % af All Omega 3-6-9’s indhold, hvor resten består af de to planteolier hørfrøolie og kæmpenatlysolie. Hørfrøolie indeholder omega-3 i form af alfa-linolensyre (ALA), der bidrager til at vedligeholde et normalt kolesterolindhold i blodet. Denne virkning opnås ved et dagligt indtag af 2 g ALA i alt. Kæmpenatlysolie indeholder bl.a. de flerumættede omega-6 fedtsyrer, gamma-linolensyre (GLA) og linolsyre.

 

Olien er desuden tilsat et antioxidantkompleks bestående af rosmarin og vitamin C og E, som bl.a. understøtter oliens holdbarhed.

 

Omega 3 fra Solaray

Omega-3 kosttilskud fra Solaray, indeholder fiskeolie udvundet af vildtlevende ansjoser, der lever sit liv nederst i fødekæden. Ansjoserne lever af plankton og er eksporneres ikke for tungmetaller, som større rovfisk gør det.

 

Man mener at der findes omkring 140 typer af ansjoser, men tilfælles har de, at de alle er særligt rige på omega-3 fedtsyren. Omega-3 fra Solaray er altså et fornuftigt valg, hvis du udelukkende ønsker fiskeolie af høj kvalitet.

 

Ultra Omega 3-6-9 fra KAL

KAL Ultra Omega 3-6-9 er ligesom All Omega-3-6-9, et blandingsprodukt bestående af både fiskeolie og to planteolier. Forskellen er fordelingen mellem de tre ingredienser. I Ultra Omega-3-6-9 udgør en tredjedel af indholdet nemlig hørfrøolie, en tredjedel fiskeolie fra ansjoser og en trejdedel hjulkroneolie, i stedet for kæmpenatlysolie som findes i All Omega-3-6-9.

 

KrilliVita fra Natur Energi

Krill er små lyskrebs som indeholder omega-3 fedtsyrer og netop derfor er deres olie ideelle i kosttilskud. Fedtsyrerne i Krillolie er desuden bundet til “fosfolipider”, som også findes i en naturlig del af kroppens cellevægge. Krill krebsene lever hovedsageligt af alger.

 

Vi håber du har fået spændende viden om de forskellige omega-3 og omega-3-6-9 kosttilskud, så du nemt kan vælge det oliekosttilskud der passer bedst til dig og dit behov.

Se desuden hele udvalget af kosttilskud fra Solaray her og KAL kosttilskud her.