Alt om Strath

 

Hvad er Strath og hvad indeholder det naturlige kosttilskud egentligt? Lær Strath at kende her.

Strath

Hvad er Strath?

Strath er et velkendt kosttilskud på det danske marked. Her har det været i mere end 40 år – tidligere under navnet ”Bio-Strath”. Fremstillingen af Strath er relativt lang og kompleks. Urter fermenteres ved hjælp af særligt udvalgte gærceller – saccharomyces cerevisiae. Under fermenteringen optager gæren de aktive stoffer fra urterne og til sidst nedbrydes gærcellernes cellevægge, hvorefter de aktive substanser frigives.

Resultatet er et kosttilskud i flydende form med indhold af hele 61 forskellige næringsstoffer.

 

Se de populære Strath produkter herunder:

 

 

Historien om Strath

Siden 1961 har Bio-Strath AG fremstillet de i dag yderst populære Strath kosttilskud. Bag virksomheden Bio-Strath AG er Fred Pestalozzi og hans gode kammerat, Walter Strathmeyer. Fred led som ung af sygdommen menières, som bl.a. er kendt for at give svimmelhed og tinitus. Freds læge, Walter Strathmeyer, havde fremstillet en tonic af urtegær – en tonic som han bad Fred afprøve. 

Tonicen havde en positiv effekt på Freds sygdom og dette blev altså startskuddet på hele Bio-Strath eventyret. 

Walter gav Fred opskriften på urte-tonicen i gave, samt licensen til at fremstille produktet med henblik på salg. Herefter startede Fred en mindre virksomhed i den lille schweiziske by Herrliberg tæt på Zürich-søen. Det er stadig her at Bio-Strath i dag holder til og producerer hele verdens unikke Strath kosttilskud.

I dag har 2. generation overtaget virksomheden med David Pestalozzi i spidsen. Strath-virksomheden drives med fokus på moderne innovation, sådan at nye produkter kan udvikles og komme forbrugere over hele verden til gavn. 

 

Hvad indeholder Strath?

De 61 næringsstoffer som findes i Strath er bl.a. vitaminer, mineraler, spormineraler, aminosyrer, enzymer og nukleinsyrer. Herunder finder du en oversigt over samtlige næringsstoffer, som helt naturligt findes i Strath:

 

Vitaminer

•    B1-vitamin (Thiamin)
•    B2-vitamin (Riboflavin)
•    B6-vitamin 
•    Biotin
•    Folsyre
•    Niacin
•    Pantothensyre

 

Mineraler og spormineraler

•    Calicum (kalk)
•    Chrom
•    Fosfor
•    Germanium
•    Jern
•    Kalium
•    Kobber
•    Kobolt
•    Magnesium
•    Mangan
•    Molybdæn
•    Natrium
•    Nikkel
•    Selen
•    Silicid
•    Tin
•    Total svovl
•    Vanadium
•    Zink

 

Aminosyrer

•    Alamin
•    Arginin
•    Aspartic syre
•    Cystein
•    Fenylalanin
•    Glutamin
•    Glycin
•    Histidin
•    Isoleucin
•    Leucin
•    Lysin
•    Methionin
•    Prolin
•    Serin
•    Threonin
•    Tryptofan
•    Tyrosin
•    Valin

 

Andre næringsstoffer

•    Cholin
•    DNA
•    Glucan
•    Glutathion
•    L-carnitin
•    Lecithin
•    Lecithin fosfat
•    Mannan
•    RNA
•    Ubiquinol Q6
•    Ubiquinol Q7
•    Ubiquinol Q9

 

Strath er helt fri for både farvestoffer, aromastoffer, laktose og konserveringsmidler, men indeholder dog alkohol – 32 % vol. (4,5 % vol. i eliksiren). 

 

Hvem kan tage Strath?

Alle i familien kan tage Strath, både børn, voksne, unge og ældre uanset aktivitetsniveau. Til børn findes der en Strath variant, som desuden indeholder D-vitamin, men børn kan også sagtens få Strath Original dråber, så længe den daglige dosis overholdes. Vælg det Strath produkt der passer til dig – måske synes du det er nemmest med tabletter, eller også foretrækker du dråber.

Alle kosttilskud fra Strath er velegnet til vegetarer. 

 

Hvad er Strath godt for?

Når du tager Strath regelmæssigt, virker det som en katalysator på kroppens optagelse af næringsstoffer fra kosten. Strath kan tages hver dag, året rundt, men fungerer også fint i perioder. Strath understøtter immunforsvarets normale funktion, mens D-vitamin som findes i flere af kosttilskuddene, bidrager til vedligeholdelsen af normale knogler, tænder og en normal udnyttelse af calcium.

 

Hvor hurtigt virker Strath og hvad er Straths holdbarhed?

Strath virker som regel indenfor 2-3 måneder, så længe du sørger for at tage den anbefalede dosis hver dag. Virkningen er meget individuel. Derfor kan nogen opleve en effekt efter bare nogle uger, mens andre som sagt først mærker effekten efter 3 måneder. 
Når du har åbnet din Strath eliksir eller dråber, skal produktet bruges inden ”bedst før” datomærkningen – gerne indenfor 6 måneder. 

 

Bliv klogere på produkterne fra Strath

Er du i tvivl om hvilket Strath produkt du bør vælge? I dette afsnit har vi kort beskrevet forskellen på fire populære Strath kosttilskud, bl.a. deres dosering til både børn og voksne. 

 

•    Strath Original dråber

Det mest populære produkt fra Strath, er Strath Original dråberne. Indeholder 61 næringsstoffer samt 50 urter. Den anbefalede daglige dosis, 3 x 30 dråber, svarer til 3 gram urtegær (30 dråber indeholder 1 gram urtegær). Smagen er stærk i den forstand, at den gærede urtesmag træder kraftigt igennem.

Dosering

Voksne og børn over 11 år: 30 dråber 3 gange dagligt før et måltid. Børn i alderen 1-10 år: 15 dråber 3 gange dagligt før et måltid.

 

•    Strath Original tabletter

Tabletter som er nemme at have med på farten. Indeholder ligesom Strath Original dråber, 61 næringsstoffer og 50 urter. Smagen er ret neutral og opleves næsten ikke, da tabletterne sluges hele.

Dosering

Voksne og børn over 11 år: 2 tabletter 3 gange dagligt før et måltid. Børn 1-10 år: 1 tablet 2-3 gange dagligt før et måltid. 

En daglig dosis på 6 tabletter indeholder 2,7 gram urtegær. 

 

•    Strath Original D-vitamin

Vil du gerne have gavn af Strath Orignal, men samtidig få tilført D-vitamin? Strath Original D-vitamin er perfekt til vinterhalvåret, hvor mange ofte får for lidt D-vitamin. D-vitamin bidrager bl.a. til et normalt fungerende immunforsvar og til at vedligeholde normale knogler og tænder.

Vær desuden opmærksom på, at Strath Original D-vitamin er en eliksir og derfor doseres på en helt anden måde end dråber. Smagen er let syrlig og kraftig pga. den gæring Strath har været igennem.

Dosering:

Voksne og børn over 11 år: 5 ml (1 teske) 3 gange dagligt før et måltid. Børn fra 1-10 år: 2,5 ml (1/2 teske) 3 gange dagligt. 

Den daglige dosis D-vitamin er 3-6 mcg, alt efter om det er til børn eller voksne. 

Strath eliksiren falder ikke i alles smag, men den kan nemt blandes op i et glas juice eller en smoothie, hvormed smagen camoufleres. 

 

•    Strath Kids

Strath Kids er kosttilskuddet til børn fra 1-12 år, er nemt at dosere og indeholder D-vitamin som børn skal have nok af. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn fra 0-4 år får et dagligt tilskud D-vitamin på 5-10 mcg. Ved at vælge Strath Kids får dit barn 3 mcg D-vitamin pr daglige dosis.

Smagen af Strath Kids er syrlig og urteagtig. Der er ikke anvendt smagsstoffer for at give eliksiren en anden smag, end den som naturligt findes. 

Dosering:

Børn fra 1 år: 2,5 ml (1/2 teske) 3 gange dagligt. Fra 12 år: 5 ml (1 teske) dagligt. 

Hvis ikke dit barn kan lide smagen af Strath Kids, kan det opblandes i juice eller lignende.