Støttestrømper

Forebyg blodpropper samt hævede og ømme ben

Får du ømme og urolige ben når du rejser med fly? Er du blevet opereret, eller er du gravid? Forebyg blodpropper og åreknuder med støttestrømper fra Mecindo. Vi har mange forskellige størrelser, så du finder helt sikkert en størrelse der passer dig og dine ben. Strømperne er i klasse 1, består af en stor del bomuld, er uden tæer og kan leveres inden for kun 2-4 hverdage. Meget nemmere bliver det ikke. 

Læs meget mere om støttestrømper og hvornår de bør bruges, og af hvem de kan bruges. Klik på læs mere og få en masse ny viden om strømperne. 


Læs mere Skjul

Hvad er støttestrømper?

Støttestrømper er strømper der støtter. Faktisk støtter de lægmusklen, skinnebenet anklen og fodfladen. Samtidig med at strømpen støtter, presser den på muskler og øger blodcirkulationen i benene. Presset er størst omkring foden, og bliver lettere længere op ad benet. 

Nogle gange går støttestrømper også under navnene flystrømper og rejsestrømper, men den korrekte betegnelse er støttestrømper. 

Støttestrømper findes i forskellige klasser der angiver, hvor stort et pres de giver på benene. De strømper du finder her på siden, er alle klasse 1. En klasse 1 støttestrømpe yder 18 mmHg, og giver en mild og let overfladepåvirkning på musklerne. 


Hvornår skal du bruge støttestrømper?

Rigtigt mange gør brug af støttestrømper for at forebygge blodpropper. Uanset om du er mand eller kvinde, kan du bruge de behagelige og forebyggende strømper. Strømperne her på siden er lavet af 58 % bomuld, hvilket gør dem komfortable og åndbare – noget der er vigtigt når du skal have dem på i længere tid ad gangen. Derudover er de uden tæer og sikrer derfor at de er lettere at få på. 

Forebyggelse er især vigtigt hos personer der:

  • For nyligt er blevet opereret
  • Er sengeliggende

Men der er mange flere situationer, hvor du kan gøre brug af støttestrømperne.


Gravid og støttestrømper

Gravide kan også anvende støttestrømper for at forebygge åreknuder. Gravide oplever ofte at få ømme og trætte ben, og derfor er støttestrømper helt perfekte til gravide kvinder. Det ekstra pres benene får mens maven vokser, får ben og fødder til i nogle tilfælde at hæve. Dette kan støttestrømper lindre, hvilket mange finder fantastisk. 


Fly, bil eller bus

Hvis du skal ud og flyve eller køre i bil, bus eller tog i længere tid, kan støttestrømper også være det perfekte valg til dig. Uanset om du er ung eller gammel. Støttestrømperne modvirker uro i benene, samt hævelser der kan opstå ved at holde benene i ro i længere tid. 

Vi anbefaler, at du tager støttestrømperne på om morgenen inden du rejser, og tager dem af når rejsen er overstået. Årsagen til at du skal tage dem på om morgenen er, at de skal på inden benene begynder at hæve. Er de først hævede, kan det være nærmest umuligt at få dem på.

Selvom du har støttestrømper på, er det vigtigt at bevæge dig – selvfølgelig kun hvis det er muligt. Er du i fly, kan du gå små ture på midtergangen. I bus eller bil kan du strække benene og trække frisk luft, når der holdes pause. 


Støttestrømper efter operation

Hvis du vælger at bruge støttestrømper efter en operation, kan det variere meget, hvor længe du bør bruge strømperne. Spørg din læge for at få et sikkert svar. Brug dog først strømperne nogle dage efter operationen, og husk altid at tage strømpen af om natten. Støttestrømper skal af om natten, da presset på benene ellers kan belaste hjertet for meget. 


Støttestrømper på arbejdet

Sidder du meget ned på arbejdet, kan du også her anvende støttestrømper. Det er relevant at bruge støttestrømper, hvis du efter en lang arbejdsdag oplever at få ømme og hævede ben. Har du mulighed for det, kan du i løbet af dagen stå op og arbejde. Dette er dog nemmest, hvis du sidder ved et hæve/sænke skrivebord. Ellers vil nogle korte gåture kunne gøre underværker. 


Ældre og støttestrømper

Når vi bliver ældre stiger risikoen også for at udvikle blodpropper i benenes venesystemer. Derfor kan støttestrømper være gode at anvende for ældre personer. 

Skal du bruge støttestrømper i længere tid, er det en god idé at købe mere end ét par.


Vælg støttestrømper i den rette størrelse

Når du skal købe støttestrømper, skal du ikke vælge ud fra din skostørrelse, hvilket er tilfældet for mange andre strømper. I stedet skal du vælge mellem en størrelse fra 1 til 7. Men hvilken skal du vælge?

  • Str. 1: lægomfang, 25-31 cm og ankelomfang, 16-19 cm
  • Str. 2: lægomfang, 28-34 cm og ankelomfang, 18-21 cm
  • Str. 3: lægomfang, 31-37 cm og ankelomfang, 20-23 cm
  • Str. 4: lægomfang, 34-40 cm og ankelomfang, 22-25 cm
  • Str. 5: lægomfang, 37-43 cm og ankelomfang, 24-27 cm
  • Str. 6: lægomfang, 40-46 cm og ankelomfang, 26-29 cm
  • Str. 7: lægomfang, 43-49 cm og ankelomfang, 28-31 cm

Bemærk dog, at størrelserne kan variere en smule mellem producenterne. 


Forskellen på støttestrømper og kompressionsstrømper

Støttestrømper og kompressionsstrømper er ikke helt det samme, selvom mange tror det er tilfældet. Forskellen er: 

  • Støttestrømper bruges til raske ben og forebygger skader
  • Kompressionsstrømper anvendes af personer som har syge ben, der har behov for behandling

Tilfælles har de, at begge slags strømper presser benenes muskler og veneklapper sammen. På den måde forbedres blodets tilbageløb. Dog har kompressionsstrømperne det største pres, hvilket du under de enkelte produkter kan læse meget mere om. 

På Mecindo.dk finder du også kompressionsstrømper. Vi har et stort og flot udvalg af kompressionsstrømper til både mænd og kvinder. Uanset størrelse og funktion, finder du med garanti en strømpe der passer dig. 


Køb støttestrømper hos Mecindo

Find dine nye støttestrømper her hos Mecindo. Måske skal du ud at rejse? Eller du er måske blevet opereret for nyligt? Ligegyldigt hvad årsagen er, kan du bestille dine støttestrømper her. Vi har forskellige størrelser fra det populære mærke, Mabs Care. Bestil i dag til en billig pris, og få dine strømper leveret inden for 2-4 hverdage. 

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på mail eller telefon. Du kan også blive medlem af Club Mecindo, og opnå medlemsfordele som bl.a. rabat på dine køb.


Læs mere Skjul