Treo Citrus | 10 Tabl.
Brusetabletter mod smerter (acetylsalicylsyre)
10 Tabletter
41,95 kr
43,48 kr
Enhedspris
/
Ikke tilgængelig
Treo Citrus | 10 Tabl. er i restordre og vil blive sendt, så snart det er tilbage på lager.
Kunne ikke indlæse afhentningstilgængelighed
No reviews
Om produktet
Om produktet
Treo Citrus er et middel mod smerter.
Du kan tage Treo Citrus mod svage smerter f.eks. hovedpine, muskel- og ledsmerter, menstruationssmerter og tandpine. Du kan også tage Treo Citrus mod migræne.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.
Anvendelse
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne indlægsseddel. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.Tag ikke Treo Citrus, hvis du:
- er allergisk over for acetylsalicylsyre, caffein eller et af de øvrige indholdsstoffer
- tidligere har fået allergiske symptomer ved brug af smertestillende medicin (non-steroide antiinflammatoriske midler - NSAID eller salicylsyre) mod f.eks. hovedpine og gigtsmerter
- tidligere har haft blødning fra mave-tarm eller perforering i tarmen i forbindelse med NSAID-behandling
- tidligere har haft blødning fra mavesår, som kan give blodige opkastninger og/eller sort afføring
- har tendens til blødning, f.eks. på grund af K-vitaminmangel, blødersygdom eller lavt antal blodplader
- har alvorligt nedsat leverfunktion
- har alvorligt nedsat nyrefunktion
- har astmatisk bronkitis forårsaget af salicylsyre
- har alvorlige problemer med hjertet (hjertesvigt)
- er gravid i 7. - 9. måned
- er under 15 år og har feber
- er overfølsom over for jordnødder eller soja.
Advarsler og forsigtighedsregler:
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Treo Citrus, hvis du:
- har astma, vejrtrækningsbesvær, bronkitis med rigeligt opspyt, hoste med slim eller allergiske lidelser
- har tendens til smerter og ubehag fra maven eller tarmen, f.eks. mavesår, især hvis du er ældre
- tidligere har haft en sygdom i mave-tarm-kanalen (f.eks. colitis ulcerosa, Crohns sygdom) • har nedsat lever- eller nyrefunktion og/eller tager vanddrivende medicin
- tidligere har haft forhøjet blodtryk eller nedsat hjertefunktion
- har en stofskiftesygdom (glucose-6-phosphatdehydrogenase (G6PD)-mangel), da høje doser Treo Citrus kan medføre alvorlig blodmangel med gulsot
- tager anden medicin mod smerter (f.eks. acetylsalicylsyre, ibuprofen, diclofenac) pga. øget risiko for bivirkninger
- tager blodfortyndende medicin (f.eks. warfarin, clopidogrel, dipyridamol) pga. øget risiko for blødning
skal vaccineres mod skoldkopper.
Vær opmærksom på følgende:
Overskrides den anbefalede dosis, kan der opstå livstruende forgiftning. Hvis der er mistanke om overdosering, bør du straks søge læge.
Søg straks lægehjælp, hvis du får udslæt eller sår på slimhinderne, da det kan være tegn på en alvorlig hudreaktion (f.eks. eksfoliativ dermatitis, Stevens-Johnsons syndrom, toksisk epidermal nekrolyse).
Hvis du er over 65 år, skal du undgå langvarig brug af Treo Citrus, på grund af risiko for blødning i mave-tarm-kanalen. Tal med lægen.
Børn må kun behandles med acetylsalicylsyre efter anvisning fra lægen.
Børn, der behandles med Treo Citrus, risikerer at udvikle Reyes syndrom. Søg straks lægehjælp eller ring 112, hvis dit barn får feber, opkastning, bliver bevidstløs (evt. koma).
Hvis du tager Treo Citrus mod hovedpine/migræne i længere tid (mere end 10 dage om måneden i mere end 3 måneder), kan din hovedpine/migræne blive værre og hyppigere. Treo Citrus indeholder caffein, som kan øge risikoen for, at hovedpine/migræne forværres. I nogle tilfælde kan caffein udløse migræneanfald og omvendt kan pludselig afbrydelse af behandling med caffein medføre abstinenshovedpine. Kontakt din læge, hvis du får hyppige eller daglige hovedpineanfald under behandlingen.
Treo Citrus kan på grund af caffein-indholdet gøre det svært at falde i søvn, hvis det indtages lige før sengetid.
Du må ikke tage Treo Citrus i dagene før en operation. Tal med lægen.
Oplys altid ved blod- og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Treo Citrus. Det kan have betydning for resultaterne.
Brug af andre lægemidler sammen med Treo Citrus:
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager andre lægemidler, for nylig har taget andre lægemidler eller planlægger at tage andre lægemidler.
Tal med din læge, hvis du tager medicin mod:
- for meget mavesyre (aluminiumaminoacetat, calciumcarbonat, magnesiumoxid)
- sukkersyge (f.eks. metformin, sitagliptin, alogliptin, gliclazid, empagliflozin, liraglutid, pioglitazon)
- for højt blodtryk (felodipin, lacidipin, captopril, enalapril, lisinopril, ramipril, trandolapril)
- dårligt hjerte, hjerterytmeforstyrrelser (adenosin, quinidin, spironolacton)
- depression (citalopram, escitalopram, fluvoxamin, sertralin)
- psykiske sygdomme, som f.eks. psykoser (clozapin)
- bipolar lidelse (lithium)
- smerter (acetylsalicylsyre, ibuprofen, diclofenac)
- urinsyregigt (probenecid)
- visse former for gigt og kræft (methotrexat)
- grøn stær (acetazolamid)
- epilepsi (valproat, acetazolamid)
- gigt og bindevævssygdomme (prednisolon, methylprednisolon)
Tal med din læge, hvis du tager:
- blodfortyndende medicin (warfarin, phenprocoumon, abciximab, tirofiban, eptifibatid, clopidogrel, heparin)
- vanddrivende medicin (furosemid)
- medicin der skal forhindre organafstødning efter transplantation (ciclosporin, tacrolimus)
- naturlægemidler eller kosttilskud, der indeholder Ginkgo Biloba
- hvis du skal vaccineres mod skoldkopper.
Metamizol (et smertestillende og febernedsættende stof) kan mindske acetylsalicylsyres evne til at forhindre aggregation af blodplader (dvs. at blodcellerne klæber sammen og danner en blodprop), når det tages samtidigt. Derfor bør denne kombination anvendes med forsigtighed hos patienter, der tager en lav dosis acetylsalicylsyre for at beskytte hjertet.
Brug af Treo Citrus sammen med mad, drikke og alkohol:
Du kan tage Treo Citrus i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt. For at mindske risikoen for blødning i mave-tarm-kanalen bør du ikke indtage alkohol.
Graviditet, amning og frugtbarhed:
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.
Graviditet:
Du må ikke tage Treo Citrus i de sidste 3 måneder før forventet fødsel. Det kan skade barnet under graviditeten og i den første tid efter fødslen. Anvendelse af Treo Citrus bør være begrænset under graviditet. Tal med lægen.
Amning:
Treo Citrus passerer over i modermælken, men det er ikke sandsynligt, at det vil skade dit barn. Tal med lægen, hvis du har spørgsmål.
Frugtbarhed:
Hvis du ønsker at blive gravid, skal du enten holde op med at tage Treo Citrus eller kun tage Treo Citrus i så kort tid som muligt og i så lav dosis som muligt.
Treo Citrus kan gøre det sværere at blive gravid. Spørg lægen om der er en anden behandling.
Trafik- og arbejdssikkerhed:
Treo Citrus påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Treo Citrus indeholder natrium, maltodextrin, saccharose og sojalecithin:
Dette lægemiddel indeholder 276 mg natrium (hovedkomponent af madlavnings-/bordsalt) pr. brusetablet. Dette svarer til 14 % af den anbefalede maximale daglige indtagelse af natrium for en voksen. Tal med din læge eller apotekspersonalet, hvis du skal tage 2 eller flere brusetabletter i mere end 2 dage om ugen i længere tid, især hvis du er blevet rådet til at følge en diæt med lav salt (natrium) indhold.
Dette lægemiddel indeholder maltodextrin og saccharose. Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.
Dette lægemiddel indeholder sojalecithin. Du må ikke tage Treo Citrus, hvis du er overfølsom over for jordnødder eller soja.
Nedsat lever- og nyrefunktion:
Det kan være nødvendigt at nedsætte dosis. Tal med lægen. Ved alvorligt nedsat lever- eller nyrefunktion må Treo Citrus ikke anvendes.
Hvis du har taget for mange Treo Citrus:
Kontakt lægen, skadestuen eller apotekspersonalet, hvis du har taget flere tabletter, end der står i denne indlægsseddel, eller flere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med.
Følgende alvorlige symptomer på overdosering kan potentielt medføre koma eller død: besvimelse og lav puls, bleg hud og blålige læber og negle, vejrtrækningsbesvær, kvælningsfornemmelse, krampeanfald, væskeophobning, kløe, appetitløshed, frugt- eller acetoneagtig ånde, udmattelse, døsighed. Disse symptomer kan være tegn på kredsløbskollaps eller vejrtrækningsstop, væskeophobning i lungerne, hæmning af centralnervesystemet, pludseligt nyresvigt eller forstyrrelser i syre-base-balancen.
Andre symptomer er: svimmelhed, ringen for ørerne, døvhed, fald i blodtrykket, øget svedtendens, opkastning, kvalme, hovedpine, forvirring, hurtig eller uregelmæssig vejrtrækning, feber, rastløshed, rysten, uro, hurtig hjerterytme, øget vandladning.
Symptomer, der ofte ses hos børn, er døsighed og forstyrrelser i syre-base-balancen. Der kan også forekomme alvorligt nedsat blodsukker-niveau.
Hvis du har glemt at tage Treo Citrus:
Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.
Læs og følg altid oplysningerne på produktets etiket
Daglig dosis
Tag altid Treo Citrus nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.Treo Citrus bør højst anvendes i 10 dage per måned. Du må højst tage 8 tabletter i løbet af 24 timer.
Du skal opløse brusetabletten i ½ glas vand.
Den anbefalede dosis er:
Voksne:
Svage smerter: 1-2 tabletter 1-4 gange dagligt.
Migræne: 2 tabletter 1-4 gange dagligt.
Brug til børn:
Du må kun bruge Treo Citrus til børn under 15 år efter lægens anvisning. Brug aldrig Treo Citrus til børn under 15 år, hvis de har feber.
Dette lægemiddel kan, som alle andre lægemidler, give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter):
- hurtig puls. Kontakt læge eller skadestue
- rysten
- kvalme, diarré, opkastning, sure opstød, halsbrand
- søvnløshed, uro
- blødning i mave-tarm-kanalen
- øget tendens til blødning.
Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter):
- stærke smerter i øverste del af maven på grund af sår eller hul på mavesæk eller tolvfingertarm. Kontakt straks læge eller skadestue
- svimmelhed, susen for ørerne (tinnitus)
- allergiske reaktioner som nældefeber og snue
- svedtendens.
Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter):
- blødning fra hud og slimhinder og blå mærker pga. forandringer i blodet (for få blodplader). Kontakt straks læge
- vejrtrækningsbesvær og astmalignende anfald (kan forekomme oftere hos astmatikere). Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112
- blodigt opkast og/eller sort afføring pga. blødning i mave eller tarm. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112
- forstyrrelser i nyrefunktionen. Kan blive alvorligt. Tal med lægen
- blodmangel med træthed og gulsot pga. nedbrydning af røde blodlegemer, ved medfødt G6PD-mangel. Kan være alvorligt. Tal med lægen.
Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter):
- blæreformet udslæt og betændelse i huden, især på hænder og fødder samt i og omkring munden ledsaget af feber. Kontakt læge eller skadestue
- kraftig afskalning og afstødning af huden. Kontakt straks læge eller skadestue
- nældefeber med hævelse. I alvorlige tilfælde med hævelse af ansigtet, læber og tunge; det kan medføre, at luftvejene blokeres. Ring 112
- mindre blødning i hud og slimhinder
- feber, udslæt i ansigtet og på arme og ben.
Hyppigheden ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra tilgængelige data):
- feber, opkastninger, sløret bevidsthed hos børn (Reyes syndrom). Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112
- bleghed og træthed pga. blodmangel. Kan være eller kan blive alvorligt. Tal med lægen
- hovedpine, træthed
- dosisafhængigt tab af hørelse, som vender tilbage igen, når behandling med Treo Citrus stoppes.
Treo Citrus kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om ændringer i visse laboratorieprøver, f.eks. påvirkning af leveren, nyrerne og forandringer i blodet.
Indberetning af bivirkninger:
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via: Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S,
Websted: www.meldenbivirkning.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
Udseende:
Treo Citrus er hvide, runde og plane brusetabletter.
Pakningsstørrelser:
Treo Citrus findes i pakningsstørrelser med 10, 20 og 60 (3x20) brusetabletter.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Indehaver af markedsføringstilladelsen: Viatris ApS, Borupvang 1, 2750 Ballerup
Fremstiller: HERMES PHARMA GmbH, Hans-Urmiller-Ring 52, 82515 Wolfratshausen, Tyskland.
Opbevaring
Opbevar Treo Citrus utilgængeligt for børn.Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaring.
Brug ikke Treo Citrus efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Brug ikke Treo Citrus, hvis beholderen lugter af eddike.
Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Ingredienser
Ingredienser
Aktive stoffer: 1 brusetablet indeholder acetylsalicylsyre 500 mg, caffein 50 mg.
Øvrige indholdsstoffer: citronsyre, natriumhydrogencarbonat, natriumcarbonat, natriumdihydrogencitrat, natriumcitrat, mannitol (E421), docusatnatrium, povidon, simeticon, citronaroma (indeholder saccharose, maltodextrin og sojalecithin (E322)).
Obs: Der kan være mindre forskelle mellem ovenstående indhold og indholdsdeklarationen på det produkt, du modtager. Vi anbefaler derfor, at du altid kontrollerer indholdet på det fysiske produkt, du modtager.
Øvrige indholdsstoffer: citronsyre, natriumhydrogencarbonat, natriumcarbonat, natriumdihydrogencitrat, natriumcitrat, mannitol (E421), docusatnatrium, povidon, simeticon, citronaroma (indeholder saccharose, maltodextrin og sojalecithin (E322)).
Obs: Der kan være mindre forskelle mellem ovenstående indhold og indholdsdeklarationen på det produkt, du modtager. Vi anbefaler derfor, at du altid kontrollerer indholdet på det fysiske produkt, du modtager.
Specifikationer
Specifikationer
Varebetegnelse
Håndkøbslægemiddel.Varenummer
3000362Varemærke
OtinovaStørrelse
10 TabletterInfo om forsendelse- og emballagegebyr
Leveringsinformation
Levering sker typisk inden for 1-2 dage.
Hos Mecindo benytter vi DAO, Bring og Burd.
- Ved køb for under 499 DKK koster fragt minimum 29 DKK
- Fri fragt på alle ordrer til Bring pakkeshop ved minimum 499 DKK
- Hvis du tilmelder dig Mecindo Plus (det er gratis), får du fri fragt ved køb over 99 kr. på alle ordrer der leveres til Bring pakkeshop
Forsendelsesmåder
Herunder kan du se, hvad din forsendelse koster:
- Burd Express levering - 29 kr
- Bring Pakkeshop - 29 kr
- Bring Hjemmelevering - 59 kr
- Bring Erhvervspakke - 59 kr
- DAO Pakkeshop - 29 kr
- DAO Hjemmelevering - 29 kr
Emballage
Emballage Din ordre bliver afsendt i diskret emballage. Så vidt det er muligt, genbruger vi emballagen for at mindske vores CO2 aftryk.
Alle ordrer pålægges et emballage gebyr på 15 kr. Beløbet er med til at sikre, at vi kan vælge gode emballageløsninger.