Pinex | 10 Tabl.
Smertestillende og febernedsættende paracetamol
10 Tabletter
14,95 kr
Enhedspris
/
Ikke tilgængelig
Pinex | 10 Tabl. er i restordre og vil blive sendt, så snart det er tilbage på lager.
Kunne ikke indlæse afhentningstilgængelighed
No reviews
Om produktet
Om produktet
Pinex tabletter indeholder det aktive stof paracetamol 500 mg som kan anvendes til smertelindring og febernedsættelse. Paracetamol er en del af en gruppe af lægemidler kaldet analgetika der hjælper og derved lindrer symptomer såsom hovedpine eller menstruationssmerter. Paracetamol er effektive til, at lindre symptomerne på mange smerter, herunder hovedpine, tandpine, forkølelse og influenza.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 2-3 dage.
Anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at tage PinexLægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
Tag ikke Pinex:
hvis du er allergisk over for paracetamol eller et af de øvrige indholdsstoffer i Pinex (angivet i punkt 6).
hvis du har dårlig lever.
Advarsler og forsigtighedsregler
Pinex Actavis Group PTC ehf. filmovertrukne tabletter 500 mg
Advarsel
Overskrides den anbefalede dosis, kan der opstå livstruende forgiftning. Hvis der er mistanke om overdosering, bør du straks kontakte læge.
Hvis du samtidig tager anden medicin, der også indeholder paracetamol, er der risiko for overdosering.
Kontakt lægen, før du tager Pinex, hvis:
du har dårlig lever.
du har nedsat nyrefunktion.
du har en dårlig ernæringstilstand, f.eks. på grund af et alkoholmisbrug, appetitløshed (anoreksi) eller fejlernæring. Du skal evt. tage en mindre dosis, da din lever ellers kan tage skade.
du har høj feber, tegn på infektion (f.eks. halsbetændelse), eller hvis smerterne varer længere end 3 dage.
hvis du har en alvorlig infektion, da den kan øge risikoen for metabolisk acidose. Symptomer på metabolisk acidose inkluderer: dyb, hurtig og besværet vejrtrækning, kvalme, opkast og appetitløshed. Kontakt din læge øjeblikkeligt såfremt du oplever en kombination af disse symptomer.
Under behandling med Pinex skal du straks fortælle det til lægen:
Hvis du har alvorlige sygdomme, herunder svær nyreinsufficiens eller sepsis (når bakterier og deres toksiner cirkulerer i blodet og fører til organskader), eller du lider af underernæring, kronisk alkoholisme, eller hvis du også tager flucloxacillin (et antibiotikum).
Der er indberettet en alvorlig tilstand kaldet metabolisk acidose (en blod- og væskeanomali) hos patienter i disse situationer, når paracetamol tages i regelmæssige doser i en længere periode, eller når paracetamol tages sammen med flucloxacillin.
Symptomer på metabolisk acidose kan omfatte: alvorlige vejrtrækningsproblemer med dyb, hurtig vejrtrækning, døsighed, kvalme og opkastning.
Vær opmærksom på følgende
Hvis du tager flere forskellige slags smertestillende medicin samtidig i en længere periode, kan du få nyreskader med risiko for nyresvigt.
Hvis du tager Pinex mod hovedpine i en længere periode, kan din hovedpine blive værre og hyppigere. Kontakt din læge, hvis du får hyppige eller daglige hovedpineanfald.
Oplys altid ved blod- og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Pinex. Det kan have betydning for resultaterne.
Brug af andre lægemidler sammen med Pinex
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager andre lægemidler, for nylig har taget andre lægemidler eller planlægger at tage andre lægemidler.
Fortæl det til din læge eller apotekspersonalet, hvis du tager:
medicin mod epilepsi (f.eks. fenytoin og carbamazepin).
medicin mod urinsyregigt (probenecid). Det kan være nødvendigt at ændre dosis.
blodfortyndende medicin (f.eks. warfarin). Du kan få blødninger, hvis du tager Pinex regelmæssigt og gennem længere tid.
flucloxacillin (antibiotika) på grund af en alvorlig risiko for blod- og væskeforstyrrelser (metabolisk acidose med højt anion-gap), som skal behandles øjeblikkeligt (se punkt 2).
Vær opmærksom på
Hvis du tager medicin mod for højt kolesterol (colestyramin), skal du tage Pinex mindst 1 time før eller 4-6 timer efter denne medicin. Tal med lægen.
Brug af Pinex sammen med mad og drikke
Du kan tage Pinex i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt.
Du skal tage Pinex tabletter med et glas vand.
Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.
Graviditet
Pinex kan om nødvendigt anvendes under graviditet. Du bør tage den lavest mulige dosis, der mindsker smerterne og/eller feberen, og bruge lægemidlet så kort tid som muligt. Kontakt lægen, hvis smerterne og/eller feberen ikke mindskes, eller hvis du har brug for at tage lægemidlet oftere.
Amning
Du kan tage Pinex, når du ammer.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Pinex påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Sådan skal du tage Pinex
Tag altid lægemidlet nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
Du skal tage Pinex med et glas vand. Du kan eventuelt dele eller knuse tabletterne.
Den anbefalede dosis er:
Voksne
2 tabletter 3-4 gange dagligt. Højst 8 tabletter (4000 mg) dagligt. I enkelte tilfælde kan 1 tablet 3-4 gange dagligt være tilstrækkeligt.
Brug til børn og unge
Dosis afhænger af barnets vægt.
Børn må få 50 mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser.
Hvis barnet f.eks. vejer 30 kg, vil dosis maksimalt være 1500 mg i døgnet, dvs. 1 tablet højst 3 gange dagligt.
Børn under 2 år
Du må kun bruge Pinex tabletter til børn under 2 år efter lægens anvisning.
Hvis du har taget for mange Pinex
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Pinex tabletter, end der står i denne information, eller flere end lægen har foreskrevet.
Tag pakningen med.
En større dosis Pinex end den anbefalede er farlig og kan give langvarige skader.
Det kan ødelægge leveren og i nogle tilfælde også nyrerne, bugspytkirtlen og knoglemarven.
Du får umiddelbart ikke nogen symptomer (de kommer normalt først efter et par dage). Selv om du ikke mærker nogle symptomer, kan der være risiko for alvorlig leverskade.
Det er vigtigt, at du søger læge så hurtigt som muligt ved mistanke om overdosering (helst inden 10 timer efter indtagelsen).
Symptomer på overdosering kan være kvalme, opkastninger, ømhed/smerter i maven, utilpashed, gulsot og misfarvning af urin og afføring. Senere kan der ske en gulfarvning af hud og øjne. I værste fald vil du efter ca. 3 døgn miste bevidstheden og dø af leversvigt.
Hvis du har glemt at tage Pinex
Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Fortsæt blot med den sædvanlige dosis.
Læs og følg altid oplysningerne på produktets etiket
Daglig dosis
Voksne2 tabletter 3-4 gange dagligt. Højst 8 tabletter (4000 mg) dagligt. I enkelte tilfælde kan 1 tablet 3-4 gange dagligt være tilstrækkeligt.
Brug til børn og unge
Dosis afhænger af barnets vægt.
Børn må få 50 mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser.
Hvis barnet f.eks. vejer 30 kg, vil dosis maksimalt være 1500 mg i døgnet, dvs. 1 tablet højst 3 gange dagligt.
Børn under 2 år
Du må kun bruge Pinex tabletter til børn under 2 år efter lægens anvisning.
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Alvorlige bivirkninger
Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede):
Blødning fra hud og slimhinder og blå mærker, almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga. forandringer i blodet (for få hvide blodlegemer og blodplader). Kontakt straks læge.
Alvorligt vejrtrækningsbesvær med hivende og hvæsende åndedræt. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.
Alvorlig nyreskade med aftagende urindannelse. Kontakt læge.
Hævelse af tunge, læber og ansigt. Det kan medføre, at luftvejene blokeres. Ring 112.
Bleghed, træthed og gulsot pga. alvorlig blodmangel. Kontakt straks læge.
Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):
Hos patienter med alvorlig sygdom kan der opstå en alvorlig tilstand (kaldet metabolisk acidose), der gør blodet mere surt (se punkt 2).
Ikke alvorlige bivirkninger
Sjældne bivirkninger (forekommer hos 1-10 ud af 10.000 behandlede):
Nældefeber.
Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede):
Hududslæt.
Pinex kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om ændringer i visse laboratorieprøver, f.eks. pga. påvirkning af leveren.
I meget sjældne tilfælde er der blevet rapporteret om alvorlige hudreaktioner.
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via via
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk.
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
Pakningsstørrelser
10 og 20 filmovertrukne tabletter.
Indehaver af markedsføringstilladelsen
Teva B.V., Swensweg 5, 2031 GA Haarlem, Holland
Fremstiller
Balkanpharma -Dupnitsa AD, 3 Samokovsko Shosse Str, Dupnitsa 2600, Bulgarien.
Repræsentant i Danmark
Teva Denmark A/S, Vandtårnsvej 83A, 2860 Søborg.
Opbevaring
Opbevar Pinex utilgængeligt for børn.Du kan opbevare Pinex ved almindelig temperatur.
Brug ikke Pinex efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Ingredienser
Ingredienser
Aktivt stof: paracetamol.
Øvrige indholdsstoffer: Hydroxypropylcellulose, pregelatineret majsstivelse, magnesiumstearat, talcum, polyvinylalkohol og macrogol.
Obs: Der kan være mindre forskelle mellem ovenstående indhold og indholdsdeklarationen på det produkt, du modtager. Vi anbefaler derfor, at du altid kontrollerer indholdet på det fysiske produkt, du modtager.
Øvrige indholdsstoffer: Hydroxypropylcellulose, pregelatineret majsstivelse, magnesiumstearat, talcum, polyvinylalkohol og macrogol.
Obs: Der kan være mindre forskelle mellem ovenstående indhold og indholdsdeklarationen på det produkt, du modtager. Vi anbefaler derfor, at du altid kontrollerer indholdet på det fysiske produkt, du modtager.
Specifikationer
Specifikationer
Varebetegnelse
HåndkøbslægemiddelVarenummer
3000167Varemærke
PinexStørrelse
10 TabletterInfo om forsendelse- og emballagegebyr
Leveringsinformation
Levering sker typisk inden for 1-2 dage.
Hos Mecindo benytter vi DAO, Bring og Burd.
- Ved køb for under 499 DKK koster fragt minimum 29 DKK
- Fri fragt på alle ordrer til Bring pakkeshop ved minimum 499 DKK
- Hvis du tilmelder dig Mecindo Plus (det er gratis), får du fri fragt ved køb over 99 kr. på alle ordrer der leveres til Bring pakkeshop
Forsendelsesmåder
Herunder kan du se, hvad din forsendelse koster:
- Burd Express levering - 29 kr
- Bring Pakkeshop - 29 kr
- Bring Hjemmelevering - 59 kr
- Bring Erhvervspakke - 59 kr
- DAO Pakkeshop - 29 kr
- DAO Hjemmelevering - 29 kr
Emballage
Emballage Din ordre bliver afsendt i diskret emballage. Så vidt det er muligt, genbruger vi emballagen for at mindske vores CO2 aftryk.
Alle ordrer pålægges et emballage gebyr på 15 kr. Beløbet er med til at sikre, at vi kan vælge gode emballageløsninger.