Mundbind

Der er ingen produkter til listen i denne kategori.

Hvad er et mundbind?

Et mundbind, også kaldet ansigtsmaske, sættes på ansigtet så det dækker for mund og næse. Her vil mundbindet filtrere bakterier og partikler, inden de når til slimhinderne i mund og næse. Et mundbind fæstnes omkring ørerne (evt. nakke) ved hjælp af elastiksnore. 

Vælg altid et CE-godkendt mundbind eller ansigtsmaske. At mundbindet er CE-godkendt betyder, at det er medicinsk udstyr og derfor beskytter mod sygdomme. Derudover er du garanteret, at mundbindet er testet af et bemyndiget organ, hvor filtreringsevnen af bakterier og stænkresistens testes. 

 

Mundbind type 1, type 2 og type 2R

I forbindelse med mundbind til reducering af smitte, bl.a. corona/COVID-19, tales der primært om tre typer mundbind. De tre typer af kirurgiske mundbind er:

  • Type 1 (I): Et mundbind af type 1 forhindrer kun smitte fra mundbindets bærer. Det betyder, at mundbindet ikke beskytter dig, hvis du er rask, men er i kontakt med smittede. Type 1 mundbind kan filtrere 95 % af bakterierne.
  • Type 2 (II): Denne type mundbind er det mest anvendte og også det mundbind, som den danske Sundhedsstyrelse anbefaler. Et type 2 mundbind mindsker risikoen for at smitte andre, samt for selv at blive smittet. Det er også denne type mundbind som sundhedspersonalet anvender, når de tester eller er i kontakt med corona smittede eller personer som er mistænkt for at være smittet.
    Det særlige ved type 2 mundbind er, at de består af hele tre beskyttende lag. 1. lag er vandtæt, støv-, lugt- og partikel absorberende. 2. lag blokkerer for bakterierne. 3. lag er blødt og behageligt, hvilket gør det rart for bæreren at have på. Et type 2 mundmind filtrerer 98 % af bakterierne.
  • Type 2R (IIR): Ligesom type 2 mundbind, beskytter type IIR også begge veje. Forskellen på type 2 og type IIR er, at IIR har et ekstra lag. Det fjerde lag beskytter mod stænk af kropsvæsker – f.eks. spyt og blod. Derfor anvendes IIR mundbind bl.a. på operationsstuer på hospitaler.
    Nogle mundbind er ”sterile”, mens andre er ikke-sterile. Som privatperson kan du sagtens anvende ikke-sterile mundbind. De sterile mundbind anvendes på operationsstuer, hvor det er et krav, at mundbindet er sterilt i forhold til bakterier osv.
 

Hvilket mundmind er bedst?

Til privatpersoner er mundbind af typen 2 de bedste at vælge. Vær opmærksom på, at dine type 2 mundbind bør være fabriksfremstillet samt CE-godkendt. Når du vælger et type 2 mundbind, minimerer du smitterisikoen bedst muligt – både smitte fra- og til bæreren.

Hvis du rejser med fly i Europa, skal du være ekstra opmærksom på, at du skal anvende type 2 mundbind. Du kan risikere at blive afvist i lufthavnen hvis ikke du bærer et godkendt type 2 mundbind.

 

Hvad beskytter mundbind imod? 

Der er stor forskel på mundbind og dermed hvad de beskytter mod. En støvmaske som anvendes ved arbejde der støver, kan ikke bruges til beskyttelse mod bakterier, da det ikke er fremstillet til dette. Et medicinsk godkendt (CE) mundbind kan derimod beskytte mod bakterier og partikler, herunder corana virus.

 

Skal man bruge mundbind i Danmark?

Ja – fra 14. august 2020 er det et krav, at skal alle anvende mundbind i offentlig transport, på alle tider af døgnet. Derudover er der andre situationer hvor mundbind anbefales – disse kan du læse mere om herunder.

 

Hvornår skal man bruge mundbind?

Det er vigtigt at du følgerne anbefalingerne i forhold til brug af mundbind. I Danmark er det som nævnt ikke et krav, at man bærer mundbind, udover følgende situationer: 

  • Ved større forsamlinger hvor det ikke er muligt at holde afstand.
  • Hvis dit arbejde består i tæt kontakt – hyppigt eller langvarigt – med forskellige mennesker.
  • Du skal bruge mundbind hvis du er smittet eller har symptomer på corona/COVID-19 og er nødsaget til at bryde din selvisolation.
  • Brug mundbind hvis du er i kontakt med personer som er smittede eller har symptomer. Dette gælder især samlever og fagfolk hvis arbejde består i eksempelvis pleje.
  • Anvend mundbind hvis du er pårørende og derfor ikke kan holde afstand. Dette gælder også hvis du er pårørende til en person i øget risiko.
 

Sådan bruger du mundbind korrekt

Sundhedsstyrelsen har klart, tydeligt og enkelt beskrevet, hvordan et mundbind bruges korrekt, så du undgår at smitte dig selv eller andre. Det er utroligt vigtigt, at du bruger dit mundbind som beskrevet her:

  1. Før du tager dit mundbind på eller rører det, skal du vaske dine hænder eller bruge håndsprit.
  2. Find mundbindets forside – det er ofte den side som er farvet.
  3. Påfør mundbindet så det dækker både næse og mund, og fastgør det bag dine ører.
  4. Det er vigtigt at mundbindet sidder helt tæt til dit ansigt.
  5. Du må aldrig røre dit mundbind mens du har det på. Undgå at tage det ned over hagen for at kunne tale eller andet, for derefter at sætte det på plads igen. Så snart du rører dit mundbind efter påsætning, øges risikoen for smitte.
  6. Skift dit mundbind hvis det bliver beskidt eller meget vådt – f.eks. ved længere tids brug hvor udånding gør mundbindet fugtigt.
  7. Efter brug fjernes mundbindet uden at røre ved ansigtet. Smid mundbindet ud og vask eller sprit dine hænder grundigt.

Du kan også se en video nederst på siden, hvor Sundhedsstyrelsen viser, hvordan et mundbind bruges. 

 

Hvornår skal du skifte mundbind?

Du har sikkert hørt, at et mundbind skal skiftes efter 20 minutter eller deromkring, da de ellers er farlige at bruge. Hvis du bruger et CE-godkendt type 1, 2 eller 3 mundbind, kan du bruge det i flere timer ad gangen. Når først mundbindet er meget vådt eller fugtigt bør du skifte det. 

Brug aldrig det samme engangsmundbind – hvis først du har rørt det eller haft det af ansigtet, skal det kasseres. 

 

Mine briller dugger ved brug af mundbind – hvad gør jeg?

Hvis du bærer briller og mundbind samtidig, kan du opleve at brillerne dugger. Det kan være irriterende og gøre at nogle vælger at fjerne mundbindet, løsne det eller røre det. Dermed er mundbindet ikke effektivt. Men hvad kan man gøre, så brillerne ikke dugger?

  • Vælg et mundbind som slutter tæt omkring din næse. Mundbind med en metalstrip ved næsen kan bøjes, så mundbindet sidder tæt til ansigtet og forhindre at udånding dugger brillerne til.
  • Du kan forebygge brillerne i at dugge ved at rengøre glassene med lunkent vand tilsat et par dråber opvaskemiddel. Efter vask skal glassene tørres med en microfiberklud.
  • Du kan også placere mundbindet så tæt mod øjnene som muligt, og have dine briller længere nede på næsen.

 

Stofmundbind – kan det bruges?

Et stofmundbind kan godt bruges, selvom et engangsmundbind er det bedste valg. Dog er et stofmundbind bedre end intet mundbind. 

Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med corona og dertilhørende tiltag udmeldt, at et stofmundbind kan bruges, men hver opmærksom på følgende:

Vælger du et stofmundbind bør det bestå af mindst tre lag tætvævet stof, være forsynet med elastikker så mundbindet kan sidde tæt til ansigtet og så skal det kunne tåle at blive vasket ved mindst 60 grader i vaskemaskinen. Det yderste stoflag bør desuden være fugtafvisende.

Efter brug af dit stofmundbind skal det skiftes – du bør ikke bruge det flere gange, før det er vasket ved 60 grader. Derfor er det altså optimalt at have flere stofmundbind med sig, så du kan skifte hvis mundbindet bliver vådt, beskidt eller går i stykker.

Husk desuden, at skal du rejse i EU, kan der være forskellige regler for mundbind. Ikke alle lande godtager stofmundbind, hvilket lufthavne heller ikke gør. Her er det nødvendigt at have og bruge et type 2 engangsmundbind. 

 

Husk håndsprit til desinficering af hænderne

Dine hænder er i kontakt med rigtigt mange overflader hver dag. Flere af overfladerne har andre også været i kontakt med. Dette øger smittespredning, bl.a. af corona virus/COVID-19. Ved regelmæssigt at bruge håndsprit, fjernes bakterier og vira fra dine hænder. 

En håndsprit er god at have med i bilen eller tasken, så du kan spritte din hænder efter du har handlet, rørt overflader som andre også rør ved, eller efter besøg hos andre.

Se hele udvalget af håndsprit på mecindo.dk her. 

 

Køb type 2 mundbind på mecindo.dk

Beskyt dig selv om dine nærmeste mod virale- og bakterielle sygdomme med et CE godkendt, type 2 mundbind. 

På mecindo.dk kan du købe alt inden for håndkøbsmedicin, helsekost, kosttilskud og personlig pleje. Vi har et bredt udvalg i hver kategori, så du finder nemt det du leder efter. Gå på opdagelse i vores sortiment og vælg de produkter du kan bruge. Når du bestiller får du dine varer leveret inden for kun 2-4 hverdage.

Har du spørgsmål til et produkt eller din ordre, er du altid velkommen til at kontakte mecindo kundeservice. Vi kan kontaktes via kontaktformularen, mail eller telefon. Du kan kontakte os på telefon og mail. Du kan forvente at få svar på din henvendelse i løbet af kun 24 timer i hverdagene.