Vælg Kategori

Tør hovedbund fra Innopoo

Bli fri for kløe i hovedbunden med den rette shampoo.

Hvad er tør hovedbund?

Tør hovedbund er en irriterende tilstand ved hovedbunden som ofte giver udslag i en kløende hovedbund, afskalling af hvide skæl lignende flager og evt. røde områder i hovedbunden. 

Mange tror fejlagtigt at tør hovedbund og skæl er det samme, hvilket er en forkert antagelse. Skæl skyldes ofte en overproduktion af talg i talgkirtlerne som resulterer i en fedtet hovedbund der skaller. 

Tør hovedbund er på mange måder den omvendte situation, da hovedbunden her mangler olier og fugt og derfor skaller. Endvidere vil der ved tør hovedbund ofte ses en ph-ubalance i hovedbunden hvilket ikke er tilfældet ved skæl.

Hvad fører til tør hovedbund?

Der kan være mange årsager til hvorfor tør hovedbund opstår. Årsagen kan enten være en intern tilstand hvor hovedbundens talgkirtler ikke producerer nok smørende talg eller den kan være forårsaget af en ekstern påvirkning.
Disse eksterne faktorer kan ofte føre til tør hovedbund:

  • Shampoo:
  • Da de fleste bruger shampoo dagligt, er det vigtigt at vælge en shampoo der ikke irriterer ens hovedbund. Shampoo indeholdende alkohol kan føre til udtørring af hovedbunden mens mange billigere typer af shampoo har en tendens til at efterlade et tyndt lag af silikone i hovedbunden der ligger sig oven på hudens porer og gør at de ikke får nok luft.
  • Hårstyling:
  • Tunge stylingprodukter som f.eks mud- og clay voks kan ligesom shampoo give problemer. Det kan anbefales at vælge et hårprodukt der er nemt at skylle ud ved brug af kun varmt vand og som indeholder så få kemikalier som muligt.
  • Mangel på næringsstoffer:
  • En mangel på næringsstoffer som essentielle fedtsyrer og b-vitamin menes at kunne føre til tør hovedbund. En sund, varieret kost evt. kombineret med et passende kosttilskud kan nemt fjerne denne mulige årsag.
  • Alkohol:
  • Et overdreven indtag af alkohol kan fører til dehydrering og udtørring generelt og kan også være en medvirkende årsag til tør hovedbund.
  • Brug af hårtørrer:
  • En hårtørrer har en udtørrende effekt på både hud og hår, som kan være en bidragende årsag til tør hovedbund. Hvis du lider af tør hovedbund kan det være værd at prøve at reducere din brug af hårtørrer i en periode.

Hvordan behandles tør og kløende hovedbund?

Tør hovedbund kan behandles med en fugtgivende lindrende shampoo som Eucerin Calming Shampo med 5% urea. Denne hjælper til at tilfører fugt og næring til den tøre og kløende hovedbund og hjælper med at reducere rødhed og kløe.

En passende shampoo bør rense håret, tilfører fugt og berolige huden uden at fjerne de naturlige olier fra hovedbunden. 

En ph-balancerende produkt som Badger Balm Jojoba Hår Olie kan også med fordel benyttes for en mere effektivt behandling. Det bør undgås at benytte kraftige typer af skæl shampoo som f.eks Nizoral mod tør hovedbund, da disse har en udtørrende virkning og derfor risikere blot at forværre problemet.