Intimpleje til kvinder

Hvad er intimpleje?

Normaltvis anbefales det at kvinder skal vaske deres intimområde dagligt med vand og eventuelt en uparfumeret sæbe. Det anbefales ikke at bruge sæbe med parfume i det sensitive område, da det kan irritere slimhinden i skeden, skamlæberne, eller på huden omkring dem.

Skeden er bygget til selv at rense sig selv, ved at producere slim, som løber ”udad” og fjerner bakterier og døde hudceller på vejen.

Hvordan kan jeg se om jeg har en infektion i underlivet?

Infektioner i skeden og livmoderhalsen kan bevirke, at der produceres mere og tykkere skedesekret, som kan lugte dårligt og forårsage rødmen, tørhed, kløe og irritation.

Hvis man har ildelugtende eller unormalt udflåd, bør man gå til lægen og få det undersøgt. Se herunder de mest forekommende infektioner i underlivet.

Hvad er skedekatar?

Betændelse i skeden kaldes skedekatar. Det kan forårsages af svamp, virus, bakterier og parasitter. Ved skedekatar vil udflådet være ildelugtende og have en anden farve, det vil klø og svie i underlivet og du kan opleve smerter når du skal tisse og have en tør fornemmelse i skeden.

Bakteriel vaginose (bakteriel ubalance) er den mest almindelige form for skedekatar. Mælkebakterierne i skeden forsvinder, og andre bakterier tager overhånden. Når der ikke er så mange mælkesyrebakterier, stiger pH’en i skeden, og den naturlige beskyttelse mod betændelse aftager.

Symptomer på bakteriel vaginose:

  • Tyndt, grå-gulligt udflåd der lugter fisket 
  • Irritation og ubehag 
  • 50% af kvinder med bakteriel vaginose har ingen symptomer. 

Candida er en gærsvamp, der normaltvis findes i tarmen og i skeden, uden at gøre skade. I visse tilfælde, kan svampen tage overhånd og vokse dybere ind i slimhinden, og det er her symptomerne på en svampeinfektion kommer

Symptomer på candida:

  • Hvidligt, grynet, lugtfrit udflåd 
  • Kløe 

Hvis du har mistanke om svamp, kan dette ikke behandles med mælkesyrebakterier, men du kan finde håndkøbspræperater mod svamp lige her.

Hvad er urinvejsinfektion?

Urinvejsinfektion skyldes som oftest bakterier. Bakterier trives i krops varm urin, og de formerer hurtigt, når de kommer ind i urinblæren. Disse bakterier vil da føre til en betændelse i slimhinden. Slimhinden vil blive rød og irriteret, og hele urinblæren vil blive irritabel. Dette vil da give sammentrækninger i urinblæren, også selvom den ikke er fuld.

Symptomer på urinvejsinfektion:

  • Hyppige små vandladninger 
  • Smertefuld vandladning 
  • Sviende og varm følelse i underlivet 

Du kan finde tests her, der kan fortælle dig om du har en urinvejsinfektion.

Hvorfor får man urinvejsinfektion?

Urinvejsinfektion kan opstå, når der kommer bakterier ind i urinblæren, hvor der normalt eller er bakteriefrit. Det er næsten altid bakterier fra tarmen som er årsag til urinvejsinfektion, nærmere E. Coli. Bakterierne kan komme ind i urinblæren, ved at vandre fra huden og ind gennem urinrøret. De kan også komme direkte fra tarmen gennem blærevæggen.

I overgangsalderen bliver slimhinden i skeden og urinvejene tør, tynd og mindre modstandsdygtig overfor bakterier. Derfor er muligheden for en infektion øget i denne periode.

Under samleje hvor penis trykker mod den forreste skedevæg, kan bakterier pressen over i urinen fra området omkring urinrørsåbningen og fra kirtler langs urinrøret. Netop derfor opstår urinvejsinfektioner, også kaldet blærekatar ofte efter samleje.

Hvad kan jeg selv gøre for ikke at få urinvejs infektion?

  • Lad være med at holde dig for længe, hvis du skal tisse 
  • Undgå at fryse på benene og underlivet 
  • Sid ikke på koldt underlag 
  • Undgå brug af pessar og sæddræbende midler 

Ønsker du at forsøge dig med naturmedicin, kan du prøve at tage tranebærsaft: 1,5dl 2 gange dagligt.

Hvorfor skal jeg bruge intimsæbe?

Intimsæbe giver en mild og skånsom pleje til dit intimområde. Huden er særlig sart i dette område, og skal derfor passes godt på og have lidt ekstra opmærksomhed.

En intimsæbe er fremstillet så pH-værdien er tilpasset området omkring skeden. Derved undgår man irritation og kløe. En intimsæbe kan være med til at genoprette pH-værdien og kan derfor mindske kløe og ubehag. PH værdien på en intimsæbe er 4, ligesom et underliv i balance.

Hvordan bruger man intimsæbe?

Sæben anvendes som almindelig sæbe. Intimsæbe er uparfumeret og skummer, så den er nem at fordele. Smør sæben godt ind i og omkring dit intimområde, og vask derefter af med vand.

Har du tørre slimhinder?

Vaginal tørhed er kendetegnet ved en udtynding af og betændelsestilstand i de vaginale vægge grundet et fald i østrogen. Hormonelle ændringer i forbindelse med din menstruationscyklus, aldring, overgangsalder, fødsel og amning kan påvirker fugtigheden i dit intimområde. Her kan du finde hjælpemidler mod tørre slimhinder.

Symptomer på tørre slimhinder:

  • Kløe eller sviende omkring skedeåbningen og den nedre del af skeden 
  • En brændende fornemmelse 
  • Ømhed 
  • Smerter eller lys blødning med samleje 
  • Vandladningshyppighed eller hastende 
  • Tilbagevendende urinvejsinfektioner