Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 07.02.2023.

Disse handelsbetingelser gælder for køb foretaget af forbrugere på denne webshop. 

Vi anbefaler, at du læser betingelserne grundigt igennem, inden du handler på webshoppen. Ved brug af denne hjemmeside bekræfter du, at du accepterer vores vilkår og betingelser for brug som beskrevet nedenfor. Hvis du ikke accepterer vores vilkår og betingelser, vil vi bede dig om ikke at anvende Mecindo.dk.
 

 

Generelle oplysninger

Mecindo er en dansk virksomhed med danske ejere, med base i Danmark.

Virksomhedens juridiske navn: Web Nordic A/S
Virksomhedens binavn: Mecindo A/S
Selskabsform: Aktieselskab
CVR-nummer: 12072279
Adresse: H.C. Andersens Boulevard 11, 1553 København V
Retur-, lager- og forsendelsesadresse: Rønsdam 1, 6400 Sønderborg
E-mail: info@mecindo.dk
Web-adresse: https://mecindo.dk/

 

Web Nordic A/S er godkendt af lægemiddelstyrelsen til at sælge medicin over internettet 

Se hele listen over godkendte butikker til at sælge medicin på internettet hos lægemiddelstyrelsen her: https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/apoteker/koeb-og-salg-af-medicin-paa-internettet/detailforhandlere-der-lovligt-saelger-medicin-paa-nettet
Lægemiddelstyrelsens kontaktoplysninger: Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S, e-mail: dkma@dkma.dk, Tlf. 44889595, Fax: 44889599. 

 

1. Bestilling af varer

Du kan bestille varer online 24 timer i døgnet.

Vi håndterer løbende bestillinger, og du kan altid skrive til vores kundeservice via formularen på hjemmesiden eller til ovenstående e-mail-adresse.

Når du afgiver en ordre, modtager du en autogenereret e-mail med en strakskvittering på ordren. Når vi har pakket din ordre og afsendt ordren, så modtager du via e-mail en faktura, som er vedhæftet, som pdf-fil. Fakturaen indeholder bl.a. leverings- og track- & trace-oplysninger.

Du er selv ansvarlig for, at de kundeoplysninger, som du indtaster som led i et køb, er korrekte, idet vi ikke efterfølgende validerer eller kontrollerer disse oplysninger.

 

2. Betaling og priser

Alle priser på mecindo.dk er opgivet i danske kroner, inklusive moms og eksklusive leveringsomkostninger, bidrag og gebyrer.

På mecindo.dk kan der betales med:

Mecindo opkræver ikke kortgebyrer ved brug af private kreditkort eller debitkort. Beløbet for din ordre hæves først på dit kort, når din ordre er pakket og afsendt fra Mecindos lager. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det beløb, du godkendte da du gennemførte din ordre. 

 

2.1 Særlige betalingsbetingelser for ViaBill

Når du betaler med ViaBill, vil du først modtage dine varer, og efter 30 dage trækker ViaBill automatisk betalingen fra dit sædvanlige betalingskort. Betaler du ikke til tiden, vil der blive pålagt et gebyr på kr. 39,-.  Du kan også vælge, at du gerne vil tilbagebetale beløbet i mindre bidder over 10 (eller færre) måneder. I sidstnævnte tilfælde tillægges et fast månedligt gebyr. Hvis du fortryder dit køb, ophører aftalen om betaling hos ViaBill.  Du kan læse mere om ViaBills betingelser her: https://viabill.dk/terms/ 

Skulle du fortryde dit køb, ophører aftalen om betaling hos ViaBill.

ViaBill finansierer køb for op til 2.000 kr. Beløb over 2.000 kr. finansieres i samarbejde med SparXpress. Læs mere her: www.viabill.com/kredit 

 

3. Ændring af igangværende ordre – før afsendelse

Du kan som udgangspunkt desværre ikke ændre eller stoppe en igangværende ordre, efter du har gennemført betaling, og din ordre er godkendt og bekræftet af Mecindo.

Når din ordre er bekræftet, er den allerede sendt videre til Mecindos lager til pakning, og ordrebeløbet er reserveret til betaling. Af sikkerhedsmæssige årsager kan vi heller ikke tilføje produkter til en eksisterende ordre – det er en ekstra sikkerhed for at beskytte dig.

Du kan selvfølgelig altid benytte din fortrydelsesret, senest 14 dage efter du har modtaget din pakke, og returnere de varer du har fortrudt. Visse varegrupper kan ikke returneres, grundet dansk lovgivning - se yderligere betingelser herunder i afsnittet Fortrydelsesret.

 

4. Varer i restordre

Skulle nogle af de varer du har bestilt være i restordre, vil du blive kontaktet af Mecindos kundeservice, hvor du bliver bedt om at tage stilling til, hvordan din ordre skal håndteres.

 

5. Levering

De fleste af vores varer bliver pakket og afsendt indenfor 48 timer efter ordremodtagelse.

Vi sender pakkerne med Post Danmark og DAO, hvilket omfatter pakning, håndtering, leveringsforsikring og Track & Trace sporing med Post Danmark eller DAO. Normalt bliver varerne leveret senest 1-2 arbejdsdage efter afsendelse, men ordren kan tage op til ti arbejdsdage (dette omfatter ikke søndage) før levering.

Hvis du ikke modtager dine varer inden for fem dage (ekskl. søndage) bedes du venligst kontakte os. Du kan kontakte os på info@mecindo.dk, hvor du bedes angive dit navn, e-mail samt ordrenummer og en kort beskrivelse af hændelsen.  Vi vil herefter vende tilbage hurtigst muligt.

For at få din vare leveret skal du betale fragt. Fragten afhænger af pakkens vægt og størrelse. 

Vi har et moderne lager og pakkeri, hvor vi hele tiden forsøger at optimere. For nylig har vi indført videoovervågning i vores pakkeproces, så vi kan sikre os, at du får leveret det, du har bestilt.

Særligt om skaffevarer: 

Nogle varer kan være markeret som skaffevarer. Disse varer ligger ikke på lager hos os, men er bestilt hos leverandøren. Der må derfor beregnes længere leveringstid på disse varer. Der fremgår et forventet tidspunkt for leverering på vores lager på produktsiden. Bemærk at dette er et estimat og ikke en garanti for leveringstidpunkt. 

 

5.1. Leveringsmetoder

Mecindo.dk leverer udelukkende til adresser i Danmark. Du kan altid se den aktuelle fragtpris, når du handler ved Mecindo, før du betaler og gennemfører din ordre. Prisen afhænger af, hvilken leveringsmetode du vælger.

Mecindo.dk tilbyder forskellige leveringsmetoder. Vær opmærksom på at alle leveringsmetoder ikke nødvendigvis er tilgængelige, når du gennemfører din ordre, hvis din ordre eksempelvis overstiger vægtgrænser eller lignende.

5.2. Særlige forhold med daoHOME hjemmelevering – flexlevering

Vælger du daoHOME hjemmelevering, flexlevering, skal du være opmærksom på, at din ordre leveres uden modtagerunderskrift fra din side. Vær opmærksom på, at der skal være fri adgang for DAO-bude til din hoveddør, før DAO pakkebude kan levere til din hjemmeadresse.  

Hjemmelevering foregår typisk om natten og i de tidlige morgentimer – det er derfor vigtigt at DAO-buddet kan komme helt hen til din hoveddør. Såfremt hjemmelevering ikke er muligt grundet manglende adgang til din hoveddør (typisk i etageejendomme, bag en låst port og lignende), leveres din pakke i stedet til en daoSHOP  -  pakkeshop, hvor du kan afhente den efterfølgende.

Det er dit eget ansvar at sikre, at der er fri adgang til din hoveddør – DAO har adgang til ca. 95% af alle danske husstande.

Mecindo refunderer ikke eventuelle fragtomkostninger i forbindelse med hjemmelevering.

 

5.3. Emballagegebyr alle ordrer

Alle ordrer pålægges et emballage gebyr på 10 kr.
Beløbet er med til at sikre, at vi kan vælge gode emballageløsninger.

Vi lægger et stort arbejde i at minimere vores emballages aftryk på miljøet, og vi følger derfor retningslinjerne fra miljømærkningerne Miljøvenlig Pakning - miljoevenlig-pakning.dk,  og FSC - dk.fsc.org. Så vidt det er muligt, genbruger vi emballagen fra vores leverandører, hvilket kræver ekstra håndtering og sortering. 

 

6. Fortrydelsesret

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler på Mecindo.dk. Din fortrydelsesret er en del af købet. Bemærk at der som udgangpunkt ikke er fortrydelsesret for ordrer placeret af virksomheder. 

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare/varer. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i samme køb, men de leveres ad flere omgange, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare. Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til info@mecindo.dk og evt. benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen eller ved at undlade at afhente den ved transportøren, uden samtidig at give os tydelig besked om dette. 

Afhentes din pakke ikke i den pakkeshop den er ankommet til inden 14 dage, bliver pakken sendt retur til Mecindo. Omkostningen på 29 kr. herved tilfalder dig som kunde. Ønsker du din pakke fremsendt igen bedes du venligst kontakte os.

Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

 

6.1. Returnering af en vare du har fortrudt

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb på info@mecindo.dk, har du 14 dage til at sende varen retur.

Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten. 

 

6.2. Produkter der er undtaget af fortrydelsesret

Disse aftaler kan ikke fortrydes: 

 

6.3. Varens stand, når du benytter din fortrydelsesret og sender den retur

Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Vær derfor opmærksom på at pakke og emballere varen forsvarligt, når du returnerer den/dem.

BEMÆRK: Du er selv ansvarlig for eventuelle skader, som kan opstå under transporten. Bemærk også, at du selv skal bære omkostningerne forbundet med returnering af varen, medmindre vi har leveret varen til dig ved en fejl, eller hvis varen ved modtagelsen har været beskadiget eller defekt. Vi har ikke mulighed for på forhånd at angive prisen for returforsendelsen, da dette bl.a. afhænger af varens vægt, valg af transportør mv. Det er dog sandsynligt, at returforsendelsen vil koste mindst det samme som dét, du selv har betalt i webshoppen for levering (forudsat at leveringen ikke har været gratis).

Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi. Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det medføre en værdiforringelse af varen. Bemærk venligst at varerne skal være i samme stand, som da du modtog dem, og må ikke fremstå med brugsspor, eller have overskredet en eventuel udløbsdato.

 

6.4. Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstraomkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde aftalen. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

 

6.5. Returadresse og dokumentation til fortrydelse af køb

Hvis du fortryder købet, bedes varen sendes til:

Mecindo
Rønsdam 1
6400 Sønderborg

Udgifter til returfragt, skal du selv afholde.

Sammen med den returnerede vare/varer bedes du vedlægge en kopi af den kvittering du har modtaget på mail, samt med tydelig fremhævning af de varer, du ønsker at returnere. Har du ikke mulighed for at printe denne ud, kan du i stedet vedlægge en seddel med følgende information:

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til: Mecindo, Rønsdam 1, 6400 Sønderborg.
Du kan ikke sende varer retur til Mecindo med DAO, da DAO ikke tilbyder levering til erhvervsadresser. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

 

6.6. Reklamationsret - hvis der er noget galt med varen

Når du handler på mecindo.dk har du 24 måneders reklamationsret, iht købelovens mangelsregler, hvis der er fejl eller mangler. Reklamationsretten begrænses for så vidt angår medicinske præparater i forhold til det enkelte produkts holdbarhed. Se mere i indlægssedlen.

Det betyder, at vi erstatter varen gratis eller refunderer den pris, du har betalt sammen med den portoopkrævning, du har betalt for levering. Der kan være tilføjet fabrikantgarantier på visse af produkterne, såsom elektriske varer, som giver dig ekstra rettigheder. Du bør kontrollere dette omhyggeligt.

Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

 

6.7. Hvor hurtigt skal jeg reklamere?

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.

 

6.8. Returadresse og dokumentation til reklamation af varer

Hvis du ønsker at lave en reklamation for en vare du har købt på Mecindo, bedes varen sendes til:

Mecindo
Rønsdam 1
6400 Sønderborg

Sammen med den vare du ønsker at reklamere over, bedes du vedlægge en kopi af den kvittering du har modtaget på mail, samt med tydelig fremhævning af den vare, du ønsker at returnere. Har du ikke mulighed for at printe denne ud, kan du i stedet vedlægge en seddel med følgende information:

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til: Mecindo, Rønsdam 1, 6400 Sønderborg.
 

Du kan ikke sende varer retur til Mecindo med DAO, da DAO ikke tilbyder levering til erhvervsadresser. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt. For at returnere en ødelagt eller defekt vare bør du følge instruktionerne i vores returneringspolitik, der er inkluderet ved levering.

Husk at sende varen tilbage i forsvarlig emballage, og at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

 

7. PriceRunner Købsgaranti

Dit køb hos os er helt gratis omfattet af PriceRunner Købsgaranti. Det sikrer dig op til 50.000 kroner, hvis noget skulle gå galt i forbindelse med dit køb.

For at være omfattet af Købsgarantien, skal du blot være registreret medlem på PriceRunner.

Du kan stadig få dit køb sikret gennem Købsgarantien, selvom du ikke allerede er medlem på PriceRunner og har besøgt os via dem - du skal blot registrere dit køb inden for 60 minutter. At blive medlem hos PriceRunner koster ingenting og tager kun et par minutter!

Besøg PriceRunner for at få gratis Købsgaranti her: https://www.pricerunner.dk/bp/59828/Mecindo.dk

Med PriceRunner Købsgaranti får du erstatning i tilfælde af beskadiget vare, hvis levering af varen udebliver, hvis en vare mangler ved levering eller hvis varen er forkert eller fejlbehæftet.

For at Købsgarantien skal gælde, er det nødvendigt at bestillingen er adresseret til dig personligt.

Hvis noget går galt i forbindelse med dit køb, dækker PriceRunner Købsgaranti for såvel anskaffelsesomkostninger som fragtudgifter. Du får også erstatning for den direkte økonomiske skade, du eventuelt har lidt på grund af fejlen. PriceRunner Købsgaranti erstatter ikke eventuelt værditab, udeblevne indtægter eller andre direkte eller indirekte omkostninger.

Besøg PriceRunner for at se en liste med ikke-omfattede kategorier samt de endelige regler og vilkår for Købsgarantien.

 

8. Persondatapolitik

Personoplysninger registreres hos os (Web Nordic A/S) og du kan læse om, hvordan vi indsamler og anvender de personoplysninger, du efterlader dig, når du bruger mecindo.dk i vores persondatapolitik som du kan se her: https://mecindo.dk/persondatapolitik.html

 

9. Registrering

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig, samt for at kunne sende dig relevant information om din ordre såsom kvitteringer, faktura, track-and-trace oplysninger og eventuelle kreditnota.

Når du handler hos os, har vi brug for følgende oplysninger:

De angivne personoplysninger registreres hos Web Nordic A/S og opbevares herefter i fem år. Efter perioden på 5 år slettes oplysningerne.

Du kan læse mere om hvordan vi opbevarer dine personoplysninger i vores Persondatapolitik – Klik her for at læse den.

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.  

Den dataansvarlige for mecindo.dk er Web Nordic A/S.

Mecindo.dk kan generelt kun tilgås via krypterede forbindelser (SSL-kryptering), og du bør derfor se et hængelåsikon i din browsers adresselinje, som viser, at data der overføres mellem din browser og Mecindo, hverken kan ses eller manipuleres af uautoriserede brugere.

Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret, men sikrer med fysisk og elektronisk adgangskontrol, at kun relevante medarbejdere har adgang til dem. Du kan til enhver tid få oplyst, hvilke informationer vi har om dig, og du kan gøre indsigelser, jf. persondataloven. Henvendelse i forbindelse hermed kan rettes til Web Nordic A/S via e-mail info@mecindo.dk.

Du kan læse mere om ovenstående i vores Persondatapolitik – Klik her for at læse den.

 

10. Konkurrencevilkår

Deltager du i Mecindo's konkurrencer kan du herunder læse mere om vilkårene for deltagelse.

Når der afholdes konkurrencer, er der altid nogle særlige betingelser og vilkår, som gør sig gældende før man kan deltage i konkurrencen.
Deltager du i en Mecindo konkurrence, accepterer du således følgende konkurrencebetingelser.

Konkurrencen har til formål at markedsføre Mecindo, og deltagelse forudsætter oplysning af navn og mail. Mecindo forbeholder sig ret til at offentliggøre navn på vinderen af konkurrencen på de medier, som Mecindo anvender og kontakte vedkommende direkte. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter. Er konkurrencen købsbetinget vil det fremgå særskilt i den konkrete konkurrence.

Forsøg på deltagelse i konkurrencen efter sidst deltagelsesfrist vil ikke komme i betragtning. Mecindo afgør om en tilmelding er modtaget rettidigt og hvorvidt den kan godkendes ud fra ovenstående betingelser. Ligeledes er det deltagerens eget ansvar, at tilmeldingen af konkurrencen kommer rettidigt frem. Mecindo holdes ikke ansvarlig for problemer med tilmelding, men står tilgængelig til at hjælpe.

Konkurrencer afholdes i samarbejde med Mecindo og nogle af vores leverandører. Oplysninger på deltagere af konkurrencer er udelukkende begrænset til Mecindo og deles ikke med tredjepart.  Vi henviser til vores persondatapolitik.
Ved deltagelse i en konkurrence hos Mecindo er man indforstået med konkurrencereglerne.
Mecindo forbeholder sig ret til at afslutte konkurrencer uden forudgående varsel. Mecindo’s afgørelse i forbindelse med konkurrencer er endelig.

 

11. Registrering i forbindelse med tilmelding

For besøgende på denne hjemmeside kan det være nødvendigt at tilmelde sig for at kunne bestille varer. Det er f.eks. nødvendigt for at bestille medicin.

Vi er ikke forpligtet til at acceptere en anmodning om registrering, og forbeholder os ret til at suspendere eller opsige adgangen til enhver tid, hvis din fortsatte brug af hjemmesiden menes at skade os eller andre brugere.

Ved at registrere dig til at bruge dette websted bekræfter du, at de oplysninger du giver under registreringen er præcise og fuldstændige. Du accepterer ligeledes at opdatere dine patientoplysninger straks, hvis de ændres. Alle registreringsoplysninger, du giver vil blive opbevaret sikkert og behandles i overensstemmelse med vores politikker herpå.

For at tilmelde dig på mecindo.dk, har vi brug for følgende oplysninger:

For yderligere information se foregående punkt.

 

12. Brugernavn og adgangskoder

Såfremt du vælger at oprette en konto hos os, vil du under registreringsprocessen blive tildelt din egen adgangskode, som skal være unik for dig. Du er ansvarlig for at holde din adgangskode hemmelig og for at sikre, at den ikke anvendes af andre personer. Ønsker du at ændre din adgangskode vil det være muligt at ændre den inde under ”min konto”.

 

13. Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte os i kundeservice på info@mecindo.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg

www.naevneneshus.dk 

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr   

 

14. Standardfortrydelsesformular

Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis du ønsker, at gøre fortrydelsesretten gældende

Formularen findes også i PDF-udgave her: https://mecindo.dk/fortrydelsesformular.pdf

Til:

Mecindo

Rønsdam 1, 6400 Sønderborg

info@mecindo.dk:

 

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

__________________________________________________________________________________

Bestilt den: _______________________________     Modtaget den: _______________________________

 

Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________

 

Forbrugerens adresse:  ___________________________________________________________________

 

Forbrugerens underskrift: _________________________________________      Dato: _________________

(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)