Børn & baby

Når ens barn er sygt, eller skidt på den ene eller anden måde, føles det forfærdeligt både på børn og forældre.

 Børn & baby er kategorien hvor du kan finde håndkøbsmedicin som hjælper mod dit barns hoste, forkølelse, influenza, allergi, smerter og feber, børneorm, kolik og skæleksem.  

Viden om børneorm

Børneorm (Enterobius vermicularis) er en meget almindelige ormeinfektion. Både børn og voksne kan blive smittet, selv om det mest er børn der rammes. 

Børneorm kan vandre fra person til person. De kvindelige orme lægger æg på huden omkring endetarmsåbningen. Dette fører til kløe og oftest vil den inficerede person ofte kradse i området, hvilket derefter fører til at æggene overføres til fingrene.

Hoster dit barn?

Hoste er en beskyttelse af luftvejene. Når barnet hoster, kommer der slim op fra lungerne, som derved renses. 

Hoste er derfor godt for børn og bør normalt ikke hindres med hostestillende medicin. Hoste opstår, når luftvejen irriteres ved infektion (forkølelse, influenza, astmatisk bronkitis eller lungebetændelse) eller hvis mad kommer ned i luftrøret. Hosten kan være tør og gøende (krillerhoste) eller løs med ophostning/opkastning af slim.

Langvarig hoste kan skyldes astma. Overvej om barnet har astma, hvis barnet:

• hoster i mere end 2 uger 
• hoster eller får en hvæsende vejrtrækning, når det griner, leger eller dyrker sport 
• har besvær med at dyrke sport sammen med  jævnaldrende 
• bliver ved med at få mange forkølelser 
• vågner om natten med hoste. 

Hvad kan du selv gøre mod hoste?

Hostestillende midler bør så vidt muligt ikke anvendes. Du kan prøve med kamillete for at få løsnet slimet og lindret hosten. 

Hævelse af hovedgærdet på sengen forbedrer vejrtrækningen og sikrer, at barnet synker slimet og nedsætter hosteanfaldene. Om natten kan hosteanfaldene være så generende for børnene, at de ikke kan sove. 

Har dit barn feber?

Feber er et tegn på sygdom, men siger ikke noget om, hvor alvorlig sygdommen er. Et barn, der leger, ser TV eller hører radio, er kun sjældent alvorligt sygt. Kan barnet afledes ved at læse højt for det eller lege med det, er det også et godt tegn uanset temperaturen. Omvendt kan barnet være alvorligt sygt, hvis det ikke leger, ikke vil drikke eller ikke kan afledes, også selv om temperaturen kun er lidt forhøjet. 

Feber betyder oftest, at barnet har en infektion med et virus, f.eks. forkølelse eller influenza. Små børn får højere feber end voksne, og 39-40°C er ikke ualmindeligt ved forkølelse.

 Almindeligvis stiger barnets temperatur i løbet af dagen og er højest om aftenen. Således vil et barn med forkølelse typisk have 38°C om morgenen stigende til omkring 39°C om aftenen uden, at det er tegn på, at sygdommen er forværret.

Enkelte børn med feber kan få kramper (feberkramper). Især børn i alderen fra seks måneder til 5 år får feberkramper. Feberkramper begynder med, at barnet ikke kan kontaktes. Samtidig bliver barnet stiv i hele kroppen. Efter nogle sekunder bøjes og strækkes ben og arme i meget hurtige ryk. Anfaldet varer typisk mindre end 5 minutter. Herefter vågner barnet op og vil - bortset fra feberen - være som det plejer. Selvom feberkramper ser dramatisk ud, tager barnet ikke skade.

Et barn med feber er oftest pylret, vil ikke så gerne drikke og sover uroligt. Hvis barnet ikke er påvirket kan det med fordel behandles med febernedsættende medicin.

Når feberen falder, vil barnet som oftest drikke lidt mere. Febernedsættende medicin ved sovetid giver en roligere søvn.

 Paracetamol virker febernedsættende og kan købes på apoteket uden recept. Børn under 2 år bør kun behandles med febernedsættende medicin efter aftale med lægen. Febernedsættende medicin kan fremkalde feberkramper hos børn, der tidligere har haft feberkramper.

 Febernedsættende medicin kan derfor ikke anbefales til børn, der tidligere har haft feberkramper.

Du bør altid kontakte lægen med det samme, hvis barnet er sløvt med påvirket almentilstand (ligger helt stille i sengen, ikke vil høre historie eller lege). 

Hvis barnet har feber og vejrtrækningsbesvær. Hvis temperaturen er over 40,5°C. Hvis barnet er under 4 måneder og har feber. Hvis barnet får feberkramper.

Sådan kan du undgå at dit barn får allergi

Undersøgelser har påvist, at børn er særligt følsomme overfor påvirkninger fra miljø og kost i det første halve til hele leveår.

Et barn er således særligt i risikogruppen, hvis begge forældre har - eller har haft - en allergisk sygdom., eller hvis blot den ene af forældrene eller en søskende har eller har haft svær allergisk sygdom. 

Hvis du ud fra ovenstående mener, at dit barn er i risikogruppen for at udvikle allergi, så er det en god idé at tale med din læge om det. 

Han/hun vil fortælle dig, hvilke forholdsregler du skal tage, og desuden vurdere, om der evt. skal tages en allergiprøve fra navlestrengsblodet, når du føder. 

Hvis lægen vurderer, at dit barn er i risikogruppen for at udvikle allergi, er der en række ting, du kan gøre, for at forebygge at disponeringen for allergi rent faktisk udvikler sig til en eller flere allergiske sygdomme.

 Amning er centralt i forbindelse med forebyggelse af allergi, da modermælken for det første er den bedste ernæring for dit spædbarn og for det andet indeholder modermælken vigtige stoffer, der mindsker risikoen for at udvikle allergi. 

• Rygning er ingen god idé i nærheden af børn, hverken mens du er gravid, eller efter at barnet er født. 
• Undgå at dit barn kommer i kontakt med pelsdyr i sit første leveår, hvis det er blevet vurderet, at dit barn har risiko for at udvikle allergi. 
• Sørg for et godt indeklima i hjemmet - luft ud 15 min hver morgen og aften og også efter madlavning eller rengøring med skrappe rengøringsmidler. 

Tænk over, hvilke stoffer du ellers udsætter dit barn for - eksempelvis parfume, tilsætningsstoffer osv. Undersøgelser tyder mere og mere på, at disse også har en stor del af skylden for det stigende antal allergikere herhjemme. Måske er allergivenlige og parfumefri produkter værd at overveje til din familie?