Helsekost

Tag dig god tid til at shoppe helsekost online

Når du går ind i en helsekost butik, er der sjældent tid til at sætte sig ind i alle varer, brugsanvisninger og redegørelser; men når du handler helsekost online, kan du tage al den tid, du har brug for til at udvælge dine varer.

Hos Mecindo har vi et stort udvalg af helsekost herunder økologiske, glutenfri, raw, laktosefri, og veganer-venlige fødevarer uden animalske ingredienser. 

Kig vores store udvalg af helsekost igennem og bestil det evt. sammen med varer fra andre produktgrupper. Vi forhandler nemlig også kosttilskud, personlig pleje og håndkøbsmedicin til utroligt gode priser.

 

Hvad er helsekost?

Helsekost er en samlet betegnelse for en række forskellige fødevarer af naturlig karakter såsom gryn, mel, grøntsager og olier som har et lavt indhold af fedt, sukker og salt.

Helsekostprodukter er derudover ofte fremstillet med henblik på at undgå rester af pesticider og tilsætningsstoffer, og vil derfor ofte være økologisk mærket.

Økologiske fødevarer er ikke sprøjtet med pesticider som almindeligvis anvendes til at fjerne ukrudt, skadedyr og svampesygdomme i den ikke-økologiske del af landbruget. 

For at et produkt kan blive økologisk mærket, er det desuden kun tilladt at indeholde 49 ud af de 379 tilsætningsstoffer, der findes. Disse 379 tilsætningsstoffer kan være i form af konserveringsmidler, farvestoffer, antioxidanter, sødestoffer m.m.  

Dette betyder i praksis at når du f.eks. indtager økologisk sodavand, is eller andre søde sager, undgår du de 22 kunstige sødestoffer som aspartam, sorbitol og natriumcyclamat, der sommetider anvendes i produkter som ikke er økologisk mærket.

Hvis et produkt er mærket med EU's Økologi-logo, kan du som forbruger bl.a. være sikker på at mindst 95 % af produktets ingredienser af landbrugsoprindelse er økologiske, at produktet lever op til de officielle kontrolkrav, samt at produktet kommer direkte fra producenten eller forarbejdningsvirksomhed i forseglet emballage. 

 

Stort udvalg af helsekost

Hos Mecindo har vi et stort udvalg af helsekost og sunde fødevarer. Vores varelager bugner af varer som nødder og tørrede frugter, babymad, økologisk- og fairtrade kaffe, kakao og meget mere.

Gå en tur på opdagelse i hele vores store sortiment af udsøgt te fra en lang række kendte mærker som Clearspring, Clipper, Urtekram og Natur Drogeriet. Prøv f.eks. Pukka Refresh Te, som er en økologisk te med pebermynte, lakrids og roser. 

Se også vores store udvalg af asiatiske madvarer, som blandt andet indeholder soyasauce, riseddike, ingefær, tofu, tang og øvrige madvarer der f.eks. kan anvendes til fremstilling af sushi. 

Hos Mecindo har vi også et stort udvalg af chokolade og sunde snacks som inkluderer økologiske og glutenfri fødevarer samt produkter egnet til veganere og laktoseintolerante, da de ikke indeholder animalske produkter såsom mælk. 

  • Prøv f.eks. disse lækre økologiske, raw kakaonips fra The Raw Chocolate Company og Fair Trade chokolade fra Chocolate and Love. Kakaonibs kan anvendes som et sundere alternativ til mørk chokolade, som en snack ovenpå morgenmadsproduktet eller som erstatning af chokoladestykker i bagværk.   
  • Har du brug for en nærende snack på farten, så kan du prøve en snackbar i en af de mange smagsvarianter fra RawBite såsom den ultrapopulære RawBite Apple Cinnamon. Denne bar er både økologisk og glutenfri, og indeholder bl.a. dadler og mandler.  
  • Du kan også prøve denne lækre snackbar med peanuts og chokolade fra Pulsin. Baren er både økologisk og glutenfri samt egnet til veganere, da den ikke indeholder animalske ingredienser.   
 

God, økologisk babymad

Hos Mecindo kan du også finde god, økologisk mad til din baby i kategorien babymad. Her finder du et stort udvalg af babymad og modermælkserstatning fra mærker som Ellas Kitchen, Holle, Moseriet, Organix og Organic Woodland Wonders.

Babymad fra Ellas Kitchen er økologisk, smagfuldt og med en næringsværdi som understøtter barnets behov.

Hos Mecindo forhandler vi også økologisk grød og modermælkserstatning af mærket Holle. Produkter fra Holle er endvidere produceret efter demeter principper, der indebærer, at produkterne maksimalt må indeholde 14 tilsætningsstoffer, mod 49 for almindelig økologisk mærkning.

Al babymad hos Mecindo er økologisk og fra de mest anerkendte producenter – uanset om det gælder babymos, grød, eller sunde snacks til børn.

 

Glutenfri helsekost online

Mange mennesker oplever forskellige reaktioner, når de indtager fødevarer som indeholder gluten. Nogle kan opleve oppustethed, træthed, sløvhed eller ændringer i afføringen. 

Hvis man oplever gener som man mistænker, kan være i forbindelse med indtag af gluten, kan det være en idé at undgå gluten gennem kosten, for at se om dette afhjælper generne.

Gluten kan bl.a. findes i:

  • Hvedemel, durumhvede, grahamsmel, fuldkornshvedemel, sigtemel, hvedeklid, hvedekim, hvedekerner, mannagryn, semulje, bulgur, couscous, spelt, urhvede, emmer, enkorn, kamut. 
  • Rugmel og rugkerner. 
  • Havregryn, havremel, havremix, müsli, havreklid, havrekager. 
  • Bygryn, perlebyg. 
  • Brød, kager, pasta, rasp, vafter, kiks, biskuits, bageblandinger og ristede løg. 
  • Madlavningfløde – med undtagelse af Cremefine. 

Hvad enten du er allergisk, overfølsom eller af andre grunde gerne vil undgå produkter der indeholder gluten, så kan du hos Mecindo finde et stort udvalg af glutenfri produkter.

Her i din helsekostforretning på nettet finder du et stort udvalg af glutenfri madvarer såsom forskellige slags glutenfrit mel og pasta, glutenfrit brød- og kage mix, morgenmadsprodukter, slik m.m.

Se f.eks. vores udvalg af glutenfri kiks fra mærker som Biogan, Clearspring og Doves Farm. 

 

Glutenfri quinoa helsekost 

Quinoa er et glimrende alternativ til hvede og ris, da det er naturligt fri for gluten. 

Quinoa indeholder lidt mere fedt end f.eks. pasta og ris, men en del af fedtsyrerne i quinoa består af omega 3 fedtsyrer som indeholder det gode HDL-kolesterol. Derudover er quinoa rig på kostfibre og har et højt proteinindhold. 

Andre fødevarer som er naturligt fri for gluten, er f.eks. birkes, boghvede, græskarkerner, hirse, hørfrø, kartoffel, kikærter, kokosmel, loppefrøskaller, majs, ris, sesamfrø, soja og solsikkekerner.

 

Helsekost som Superfood

Hos Mecindo har vi et stort udvalg af superfood, herunder frugter, bær, nødder, alger og andre gode råvarer. Fælles for disse er, at de har et særligt højt indhold af vitaminer, mineraler, antioxidanter eller andre næringsstoffer.

Superfoods er blevet enormt populære, og en af grundede til det er, at de er nemme og hurtige at indtage når man har en travl hverdag eller er meget på farten.

Du kan f.eks. blande en af vores superfoodblandinger i din morgensmoothie eller smide en pose nødder i tasken på vej ud af døren.