Glucosamin Copyfarm

Tabletter mod slidgigt.

400 mg
1000 Tabletter

Varen er udgået

Denne vare er desværre udgået. Du kan overveje disse produkter i stedet:

Beskrivelse

Glucosamin Copyfarm er et håndkøbslægemiddel fra Orifarm som kan anvendes til at lindre symptomerne på let til moderat slidgigt. 

Det virksomme stof i Glucosamin Copyfarm er 400 mg glucosamin som hjælper med at bremse nedbrydningen af brusk i leddene hvilket fører til forbedret mobilitet og en reduktion i smerter.

Visse studier peger også på at glucosamin muligvis kan hjælpe med at bremse eller forsinke slidgigt fra at forværres.

Hvad er glucosamin?

Glucosamin er et stof dannet ud fra aminosyrer og sukkerarter, der forekommer naturligt i kroppen. Det findes i bindevæv, hvor det spiller en vigtig rolle i produktionen af brusk, sener og ledbånd.

Glucosamin i tilskudsform udledes typisk fra skaldyr og er derfor ikke velegnet til vegetarer/veganere eller personer der har skaldyrsallergi.

Hvordan virker glucosamin?

Det menes, at glucosamin virker ved at reducere nedbrydningen af brusk i leddene. Nedbrydning af brusk ses ved slidgigt og er den primære årsag til smerter og stivhed i leddene.

Hvor hurtigt virker glucosamin?

Hvis glucosamin kan hjælpe dig med at lindre din slidgigt vil virkningen typisk opleves omkring 4 uger efter at et indtag af glucosamin er påbegyndt. I nogen tilfælde kan det varer endnu længere før en virkning opleves.

Instruktion

Tag 3 tabletter om dagen (1200 mg) fordelt på 1-3 doser sammen med et helt glas vand.

Må kun anvendes til børn efter lægens anvisning.

Aktive ingredienser

Ingrediens  Mængde (1 kapsel)
Glucosamin 400 mg

Øvrige indholdsstoffer: Magnesiumstearat Kapsel: Gelatine Farvestof: Titandioxid (E 171).

Læs altid den medfølgende indlægsseddel grundigt før du anvender produktet. 

Bivirkninger

 

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til én ud af 10 patienter):  

Hovedpine, døsighed.

Mavesmerter, forstoppelse, kvalme, sure opstød, smerter opadtil i maven, diarré.

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til én ud af 100 patienter):  

Udslæt, kløe, rødme.

Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til én ud af 10.000 patienter):  

Opkastning.

Vand i kroppen, hævede fødder, ankler og hænder.

Glucosamin Copyfarm kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om øget risiko for åreforkalkning pga. forhøjet kolesterol i blodet, dette normaliseres igen, når behandlingen ophører. 

Indlægssedlen kan findes ved at søge efter produktets navn her

Keld 2019-08-15 20:39:58

Super hurtig levering

Per 2019-02-20 21:56:02

Et godt og virkningsfuldt produkt - og hos mecindo får du altid en god pris og hurtig levering.
Et trygt sted at handle! :-)

Lene Christiansen 2018-07-16 07:30:01

Siden en knæoperation i 12 - og i 16 slidgigt og en cyste i det andet knæ har jeg taget glucosamin - tror helt bestemt det er dem der holder mig nogenlunde gående - så en naturlig del af min dag - 3 hver morgen.

hanne 2018-07-06 09:37:21

Jeg har haft moderate gigtsmerter de sidste år. Jeg startede på Glucosamin - de tager næsten alle smerterne, så dem kan jeg sandelig ikke undvære.

Helle P 2018-05-14 15:08:15

Super produkt og hurtig levering

dorit@djurs.net 2017-11-14 10:15:14

dem kan min gamle hund slet ikke undvære

Skriv en anmeldelse

Captcha
Captcha
Brand Orifarm
Klassifikation (HF)
Produktnummer 55330
Mængde 400 mg 1000 Tabletter