Fodvorter fra Wortie

Der er ingen produkter til listen i denne kategori.

Hvad er fodvorter?

Vorter er forårsaget af en virusinfektion i huden, hvoraf de mest almindelige vorter på hænder og fødder forårsages af vira, som kun påvirker mennesker. Man har i øjeblikket kendskab til mere end 60 forskellige vira der forårsager vorter. 

Vorter er sjældent set hos børn under tre år, men efter denne alder kan tilfældene bliver hyppigere. Blandt børn mellem fire og seks år vil ca. 5 til 10 procent få vorter, mens 15 til 20 procent af børn i alderen 16 og 18 år vil få dem. 

Frekvensen af smitsomme vorter falder drastisk igen når barnet når voksenalderen.

Hvordan ser fodvorter ud?

  • Fodvorter ses oftest hvor fodballen/trædepuden på foden er udsat for pres eller tryk.
  • Fodvorter er ofte ømme at røre ved og især, hvis du står eller går på dem.
  • Fodvorter fremstår som områder af flad eller trykket hud, men med en hårdere kant omkring en blødere midte.
  • Hvis man kigger nærmere efter, kan man oftest se små sorte pletter i vorten. I modsætning til, hvad mange personer tror, så eksisterer der ikke rødder i vorter. De sorte pletter er forårsaget af blødning i vorten, som et resultat af at man har stået og gået på vorten. 

Er fodvorter smitsomme?

Vortevira er meget smitsomme. De hudceller der findes på vorter frigiver tusindvis af virapartikler, hvis man enten rører selve vorten eller de hudceller fra vorten der frigiver disse vira. Dette er den hyppigste årsag til, at man kan overføre smitten til andre steder på sin krop, eller til andre personer.

Risikoen for at blive smittet er reduceret, hvis man maler vorten/vorter med klar neglelak. Vorter kan også smitte indirekte, især fra hårde gulve i for eksempel badeværelser og swimmingpools.

En inficeret fod med fodvorter afgiver virusinficerede celler på gulvet. Den våde og mere modtagelige hud hos andre personer kan derfor blive smittet. Børn med vorter kan få lov til at svømme som normalt forudsat, at de bærer en vortesok eller dækker vorten med et vandtæt plaster.

Mennesker med rifter eller små sprækker på fødderne er særligt sårbare for at blive inficeret – Dog er ikke alle mennesker lige modtagelige over for smitte med denne virustype. Når børn deler badeværelser, der indeholder vortevirus, vil nogle af dem få fodvorter, mens andre børn synes at være helt immune.

Årsagen til denne forskel er stadigvæk ukendt. Det kan tage flere måneder for selve vorten at udvikle sig efter at infektionen har fundet sted. 

Hvordan behandles vorter på fødderne?

Der findes endnu ingen behandling, der kan garantere at fjerne fodvorter.

De fleste vorter går væk af sig selv inden for et eller to år, og dette faktum kan være grunden til, at mange husråd synes at virke næsten mirakuløst.

Behandlingen af vorter afhænger af personens alder, hvor mange vorter vedkommende er ramt af, hvor vorten sidder, og hvilke problemer vorten forårsager. Især hos børn bør muligheden for behandling rettes mod de relativt gode chancer for en hurtig og smertefri behandling.

Det kan være nødvendigt at prøve mere end én form for behandling, før vorter på hænder eller fodvorter gå væk.

Sådan behandler man fodvorter:

Hos Mecindo.dk fører vi en række håndkøbslægemidler, der kan anvendes til behandling af vorter.

Den hyppigste metode til behandling af vorter er at fryse dem væk med flydende kvælstof. Dette tager ofte op til fire frysebehandlinger med to ugers mellemrum før vorterne er helt væk.

Denne behandling er yderst effektiv hos op til 70 til 80% af patienterne. Frysebehandling er ikke egnet til områder af huden med dårlig blodforsyning eller til anvendelse på små børn. Der er en lille risiko for beskadigelse af underliggende strukturer (f.eks. sener) og ardannelser.

Frysebehandlingen er dog også hurtigere end andre behandlingsformer som f.eks ætsende opløsninger. Du vil i selve pakken eller på vores produktvisning finde indlægsseddelen, hvor du kan se fremgangsmåden for behandlingen.

Din læge kan ordinere en ætsende opløsning sammen med et flydende plaster, der sammen skal dryppes på selve vorten. Vorten skal være i vand i fem minutter før behandlingen udføres, for at bløde vorten op.

Behandlingen skal anvendes dagligt, så længe vorten er synlig, hvilket den typisk vil være i tre måneder eller mere. Denne behandlingsmetode bør ikke anvendes til ansigtet, og bør kun anvendes af læger, hvis patienten har dårlig blodforsyning eller er diabetiker.

Gravide kvinder kan anvende salicylsyreopløsninger, forudsat at disse kun anvendes i en begrænset periode og kun anvendes på et begrænset område af kroppen. 

Mecindo.dk fører både frysebehandlinger og salicylsyreopløsninger:

Frysebehandlinger:

Salicylsyreopløsninger: