Diclofenac Gel
Mod smerter og gigt
100 Gram
Varen er udgået
Denne vare er desværre udgået. Du kan overveje disse produkter i stedet:
Beskrivelse
Diclofenac Gel fra Orifarm er et håndkøbslægemiddel der bruges til lokal smertelinding i dine led og muskler.
Udover at lindre smerter virker Diclofenac Gel også mod inflammation (betændelse) i led og muskler som ofte fører til hævelse, rødme, ømhed og smerter.
Det virksomme stof i Diclofenac Gel fra Orifarm er Diclofenac, et såkaldt NSAID (Non-steroide antiinflammatoriske midler) som dæmper betændelse ved at hæmme enzymet cyclooxygenase (COX).
Instruktion
Kun til udvortes anvendelse hos voksne og unge over 16 år.
Voksne og unge over 16 år:
Anvend 2-4 g Diclofenac Gel på det udsatte område, 3-4 gange dagligt. Det behandlede område må ikke dækkes med tætsluttende bandager. Vask dine hænder grundigt efter brug. Må ikke anvendes på beskadiget eller inficeret hud, i ansigtet eller til børn under 16 år.
Læs altid den medfølgende indlægsseddel før brug.
Aktive ingredienser
Diclofenac Gel indeholder:
Diclofenac 11,6 mg/g
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Bivirkningerne er ofte milde hudreaktioner på behandlingsstedet, som forsvinder igen. I sjældne tilfælde kan der forekomme allergiske reaktioner. Hvis det sker, skal du holde op med at bruge Diclofenac Orifarm og omgående søge læge.
Hold omgående op med at bruge Diclofenac Orifarm, hvis du får hævelser i ansigtet, munden, tungen eller svælget, som også kan også føre til, at du får svært ved at trække vejret. Kontakt straks lægen, hvis du har nogen af disse symptomer.
Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede):
Hududslæt, eksem, rødmen, betændelse i huden (dermatitis, herunder såkaldt kontaktdermatitis) og kløe
Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede):
Rødme, punktformede blødninger i huden, allergisk eksem og brændende fornemmelse på den behandlede hud
Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede):
Betændelse i huden med blærer (bulløs dermatit)
Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede):
Udslæt med blærer (pustuløst udslæt), overfølsomhed, herunder nældefeber, hævelse i ansigt, svælg, tunge og øjne (angioødem), som kan være alvorligt og kan inkludere vejrtrækningsproblemer, lysfølsomhedsreaktioner, nældefeber, tør hud, astma og bronkospasme
Ukendt hyppighed:
Kraftige allergiske (anafylaktiske) reaktioner, som kan være alvorlige.
Indlægssedlen kan findes ved at søge efter produktets navn her
Brand | Diclofenac |
Klassifikation | (HF) |
Produktnummer | 54917 |
Mængde | 11.6 mg/g 100 Gram |