Corona Hjemmetest fra Boson Biotech

Der er ingen produkter til listen i denne kategori.


Hvad er en antigentest?

En antigentest, også kaldet lyntest og hjemmetest, er en test der kan vise hvorvidt du er smittet med corona eller ej, i løbet af bare 15-20 minutter.

 

Hvem kan bruge en antigentest?

Alle kan bruge en antigenhjemmetest, dog bør børn under 14 år få hjælp af en voksen. 

Hjemmetesten mod corona kan med fordel bruges af vaccinerede der ønsker at teste sig selv, inden de skal mødes med andre mennesker. Hvis du har været i en større forsamling, f.eks. til en fødselsdag, et bryllup eller lignende, kan du bruge testen efterfølgende til at se, om du er blevet smittet. Testen er også oplagt at bruge, hvis du vågner med ondt i halsen og andre symptomer på corona. 

 

Hvornår anbefales test for Covid-19?

Tegn på covid-19 omfatter symptomer som feber, tør hoste, hovedpine, muskelømhed, ondt i halsen, kvalme, udmattelse, tilstoppet eller løbende næse, og mistet evne til at smage eller lugte. Ældre, der er ekstra sårbare, kan desuden opleve fald i deres funktionsevne og forvirringstilstande. Vær opmærksom på, at disse symptomer ligeledes kan være tegn på andre infektionssygdomme, såsom influenza eller lungebetændelse. Selv hvis din test for covid-19 er negativ, kan du stadig have behov for medicinsk behandling.

Oplever du symptomer som de ovenstående, kan du med fordel tage en af vores lyntests, og dermed få en hurtig afklaring af, om du er smittet eller ej.

 

Antigentest, PCR-test og antistoftest

Kender du forskellen på de tre testformer som flittigt anvendes i detektionen og bekæmpelsen af coronavirus? 

  • Antigentest, den du kan købe her hos Mecindo, går også under navne som hjemmetest, hurtigtest, kviktest og lyntest. Antigentesten foretages ved at pode næsen, hvorefter podningen analyseres i en testkassette. Efter blot 15-20 minutter vil der være svar på testen. Før var antigentesten kun mulig at få foretaget på et testcenter, men nu er det altså også muligt at gøre selv derhjemme – deraf navnet, hjemmetest. Husk – det er kun en antigentest foretaget på et testcenter, der gælder som et gyldigt coronapas.
  • PCR-test er den mest sikre test når det kommer til påvisningen af COVID-19 virussens RNA. PCR-testen foregår som regel ved at pode svælget og betegnes som utroligt sikker. Tiden fra man har fået foretaget testen til et svar foreligger, varierer en del. Det kan tage alt fra 6-48 timer. En PCR-test er gyldigt som coronapas.
  • Antistoftesten anvendes til at påvise, om der er antistoffer i kroppen. Det sker ved hjælp af en blodprøve, hvor antistofferne kan måles i blodet. Denne form for test anvendes normalt kun i særlige kliniske situationer og ikke i forbindelse med almindelig test for coronavirus. Antistoffer dannes i kroppen hvis du har været smittet med corona. Selvom du har været smittet med corona, kan du godt blive smittet igen. Endnu vides det ikke, hvor længe en person er immum mod corona, efter at have været smittet. Det betyder også, at en antigentest og en antistoftest ikke er det samme.

 

Hvad koster en antigentest?

Du har sikkert allerede bemærket, at priserne på antigentest/hjemmetest varierer en del. At prisen gennem de sidste måneder har varieret meget, skyldes at produktionen af test i forhold til efterspørgslen ikke har kunne følge med. Nu er testproduktionen dog godt med og har fundet et stabilt leje. Derfor er priserne på hjemmetest mod corona faldet betydeligt. 

Hos Mecindo gør vi alt for at sælge corona antigentest så billigt som muligt, så du som forbruger nemt og enkelt kan teste dig selv og familien for corona virus. Desuden bliver testene billigere, jo flere du køber ad gangen.

 

Sådan anvender du hjemmetesten

Anvendelsesmetoden kan variere mellem forskellige mærker af hjemmetest. Det er derfor vigtigt, at du læser vejledningen nøje, før du går i gang med testen.

De fleste test udføres ved en enkel podning i næsen. Start med at pudse næsen for at sikre tilstrækkeligt med sekret til podningen. Herefter føres podepinden ca. 2,5 cm op i næsen. Det kan føles lidt ubehageligt, men stop, hvis du oplever smerter eller stor modstand.

Podepinden anbringes derefter i et reagensglas med væske, hvorefter der dryppes 3 dråber af væsken på testkassetten. Resultatet kan aflæses inden for 5-20 minutter.

Husk altid at læse den medfølgende vejledning grundigt, før testen tages i brug.

 

Dét skal du gøre, når du har fået svar på din antigentest

Når du har taget en antigentest hjemme og fået svaret, er det forskelligt hvad du bør gøre efterfølgende, alt efter om testen vises som positiv eller negativ:
 

Mit resultat er positivt. Hvad skal jeg gøre?

Hvis dit resultat er positivt, og testkittet tydeligt viser både kontrolstregen og teststregen, skal du kontakte relevant sundhedsinstans, som anbefalet af dine lokale myndigheder.

Dit testresultat vil muligvis blive dobbelttjekket, og den pågældende myndighed eller hospital kan fortælle dig, hvad du skal gøre som det næste.

 

Mit resultat er negativt. Hvad skal jeg gøre?

Hvis testkittet kun tydeligt viser kontrolstregen, kan det betyde, at du er negativ, eller at koncentrationen af antigen er for lav til at blive detekteret.

Hvis du oplever symptomer (hovedpine, feber, migræne, tab af lugte- og smagssans osv.), bedes du kontakte din egen læge eller det nærmeste hospital, som anbefalet af dine lokale myndigheder.

Hvis du ikke er sikker, kan du gentage testen med et nyt testkit.

 

Husk værnemidler og god hygiejne

Brugen af mundbind er stadig nødvendig mange steder, f.eks. når du er ude at handle eller rejser med offentlig transport. Mundbind af bedste kvalitet finder du her hos Mecindo – vi forhandler både engangsmundbind Type IIR og stofmundbind. 

En håndsprit er nærmest et must-have i din taske, i bilen eller på dit skrivebord. På den måde kan du nemt og hurtigt spritte dine hænder af, efter at have rørt ved f.eks. dørhåndtag, knapper og andre overflader som mange er i kontakt med. Dermed kan du reducere risikoen for smitte, både med coronavirus og andre sygdomme. Håndvask bør altid foretages hvis muligt, mens håndspritten kan anvendes når vand og sæbe ikke er tilgængeligt.

 

Køb corona antigentest hos Mecindo

Mangler du en eller flere antigentest til brug derhjemme? Så finder du hjemmetests til gode og billige priser hos Mecindo. Testene er CE-godkendte og overvåges af Lægemiddelstyrelsen – på den måde er du sikret, at du får en effektiv og godkendt hjemmetest/antigentest.

Husk – jo flere antigentests du køber, des billigere bliver de.