Blodtryksmåling fra Omron

Mål dit blodtryk med en blodtryksmåler

Der er ingen produkter til listen i denne kategori.

Hvad betyder blodtryksnumrene?

Når du skal lave en måling af blodtryk er det vigtigt at du er i stand til at aflæse målingen korrekt.

Når du måler dit blodtryk vil du blive præsenteret for to tal:

  • Systolisk tryk (det øverste/store tal): Det systoliske tryk er det tryk, der opstår i pulsårerne, mens hjertet trækker sig sammen og presser blodet ud i kroppen.
  • Diastolisk tryk (det nederste/lille tal): Det diastoliske blodtryk. Det er det tryk, der er i pulsårerne, mens hjertet afslappes mellem to slag og fyldes med blod.

En blodtryksmåler måler både det systoliske og det diastoliske blodtryk som udtrykt i millimeter kviksølv (mmHg). En måling på f.eks 120/80 mmHg betyder altså at der er et Systolisk tryk på 120 over et diastolisk tryk på 80 millimeter kviksølv.


Hvilken blodtryksmåler bør jeg anvende?

Hvilken blodtryksmåler du bør vælge afhænger meget af din brugssituation.

Vi anbefaler de følgende 4 tommelfingerregler til valg af blodtryksmåler:

  • Det anbefales helt at undgå fingerblodtryksmålere, da pålideligheden ved disse kan være svingende.
  • En blodtryksmåler til overarmen er typisk mere præcis end en til håndleddet.
  • Vælg altid en blodtryksmåler der er klinisk valideret, da dette sikrer højere pålidelighed og bedre samspil mellem evt. læge/sygehus.
  • Vælg manchetter i den korrekte størrelse – de medfølgende er ofte passende, men for nogle er det nødvendigt at tilkøbe manchetter i en anden størrelse.

Her på mecindo.dk fører vi et udvalg af blodtryksmålere til både overarmen og håndledet.


Hvem bør især anvende en blodtryksmåler?

Alle kan have fordel af at måle deres blodtryk en gang imellem, men for nogen er det en særligt god ide at have en blodtryksmåler i hjemmet:

  • Personer der er diagnosticeret med forhøjet blodtryk
  • Alle der er i gang med et behandlingsforløb for forhøjet blodtryk, og ønsker at holde øje med dets fremgang.
  • Personer der er i særlig fare for at udvikle forhøjet blodtryk.
  • Gravide kvinder som oplever forhøjet blodtryk i forbindelse med deres graviditet.

Hvad er forhøjet blodtryk?

Forhøjet blodtryk kaldes på fagsprog for hypertension. Betydningen er, at trykket i kroppens pulsårer er højere end det, der defineres som normalt. Forhøjet blodtryk er en belastning for hjerte og kredsløb og giver risiko for, at man udvikler blodpropper, hjerneblødning og hjerteinfarkt. Med en elektronisk blodtryksmåler kan du selv nemt og smertefrit måle dit blodtryk.

Hos Mecindo forhandler vi et bredt udvalg af særligt Omron blodtryksapparater, de er alle brugervenlige og fuldautomatiske, hvilket giver sikkerhed for dine målinger er korrekt udført.

Apparaternes teknologi varierer vi anbefaler Omron M3 det er et velegnet apparat til enkeltstående målinger. Mere avancerede modeller som Omron M7 It og Omron RS8 har programmer med hukommelse, der gør det muligt at følge med i dine blodtryksdata over tid.


Hvem har øget chance for forhøjet blodtryk?

Der er flere ting, der øger risikoen for at få højt blodtryk. Det gælder fedme, diabetes, for lidt fysisk aktivitet, højt alkoholindtag, højt saltindtag og høj alder.

Hvis du har mistanke om, at du har forhøjet blodtryk, skal du kontakte din læge, og denne vil efter gentagne blodtryksmålinger over en periode kunne diagnosticere, om du er i risikogruppen og sætte dig i den rette medicinske behandling.

Hvad gør jeg, hvis jeg måler for højt blodtryk?

Hvis du måler et forhøjet blodtryk, bør du vente 5-10 minutter og foretage testen et par gange mere. Hvis du stadig måler et forhøjet blodtryk bør du rådføre dig med din læge.

Hvis du gentagne gange måler et meget højt blodtryk (over 180/110) og samtidigt oplever symptomer som brystsmerter, vejrtrækningsproblemer, rygsmerter, syns- og taleforstyrrelser bør du omgående opsøge skadestue/vagtlæge.


Kan forhøjet blodtryk behandles?

Forhøjet blodtryk er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom på et underliggende problem. Ofte vil en livsstilsændring der inkludere mere motion blive forslået.

I andre tilfælde er det nødvendigt med blodtrykssænkende medicin. Du bør altid rådgive dig med din læge inden du begynder at benytte medicin imod forhøjet blodtryk.

Du kan læse mere om forhøjet blodtryk på Hjerteforeningens hjemmeside