Bad & brus fra Puremetics

Har du en travl hverdag?

Vi kender alle sammen det, at have haft en travl dag hvor gearet har været højt. Det kan nogle gange være rigtig svært at komme ned i gear igen og vi ender med at tage dagens trummerum med ind i det aller helligste – hjemmet.

Oplever du nogle gange dette, vil vi gerne anbefale dig at tage et dejligt afslappende bad. Der sker et eller andet med kroppen når den står under bruseren og dråberne rammer hovedet. Måske er det larmen, måske noget andet, men de fleste kan nok nikke genkendende til badets afslappende effekt.

Oplever du, dit hovede stadig kører i fulde omdrejninger, brug da ekstra lang tid på at vaske dit hår med en dejlig shampoo og giv dig selv en afspændende hovedbundsmassage. Efter badet, vil du sikkert føle dig som fornyet og være klar til at nyde resten af dagen.

Skal man bade hver dag?

Indtil for ganske nyligt badede de færreste danskere hver dag. I dag bader lige under halvdelen hver dag. Der er ingen videnskabelige beviser for at et bad hver dag overhovedet er nødvendigt, men vi ved alle, at når vi er rene, øges vores velvære. Derudover er det også sådan at kroppen skal af med flere tons døde hudceller i løbet af et menneskeliv og hvis dette ikke fjernes jævnligt (med vand), er der større risiko for infektioner. Der er dog lige et par ting, du skal have i mente, hvis du bader hver dag:

  • Undgå at bruge sæbe på de store hudoverflader, da huden – især om vinteren – dårligt tåler at blive affedtet.
  • Brug sæbe ved de naturlige åbninger – mellem benene og bagtil – og i armhulerne. Fødderne vaskes også med sæbe for at undgå svamp.
  • Vandet skal være omkring 40 grader varmt. Vand, der er for varmt, er usundt for huden og kan give nældefeber, hævelse, svie og kløe.
  • Vask ikke hår med shampoo hver dag, men en til to gange om ugen.

Mangler du den bedste baderutine?

Her kan du få vores bud på den bedste baderutine – nå det hele på den halve tid og giv samtidigt dig selv en smule hverdags – selvforkælelse.

  • Blød med kur - Brug ti minutter i badet på at forkæle dit hår med en god hårkur et par gange om ugen. De ti minutter sparer dig for altid at skulle være i kamp med dig hår om at rede det ud, og sparer dig også for et eventuelt brug af andre hårprodukter for at få det blødt, skinnende og smukt.
  • Skrub mens du venter - Selvforkælelse kommer ikke altid i første række i en travl hverdag, men hvis du har din scrub lige ved hånden i badet, er det nemmere at gør det til en vane at bruge den to gange om ugen, når du har balsam eller kur i håret.
  • Rens i badet - Det er ikke altid, at man har tid og overskud til at rense sin hud. Gør det meget nemmere for dig selv med et renseprodukt, der kan stå i badet.
  • Styr på lokkerne - En conditioner behøver som regel ikke at sidde i håret længere end et par minutter, og gør håret en del nemmere at håndtere ovenpå et bad.
  • Beroligende aloe vera - Efter badet er det vigtigt at smøre sig ind, da bad udtørrer huden, og lige efter bad tager huden meget bedre imod fugt. Aloe vera virker beroligende på huden, og er rigtig godt og plejende at bruge.