Kosttilskud til børn

Børnevitaminer

viser 1 til 48 af 55 (2 sider )

Skal børn have kosttilskud?

Især i vinterperioden kan kosttilskud til børn være relevante, da indtaget af vitaminer fra solen her mindskes gevaldigt.

Som udgangspunkt skal børn ikke have tilskud, lige bortset fra D-vitamin til baby. Men det er ikke svært at forestille sig, at det nogle gange kan være svært at sørge for, at ens barn spiser varieret nok, da mange børn er kræsne og madforskrækkede igennem en periode i deres liv. 

Varieret mad frem for beriget mad

Raske børn har ikke behov for andre tilskud af vitaminer og mineraler ud over de anbefalede tilskud. Næringsstof behovet bør i stedet dækkes gennem almindelig varieret mad – ligesom voksne. 

Det er velkendt, at vitaminer og mineraler i store mængder ligefrem kan være skadelige. Derfor bør forældre til babyer og små børn være forsigtige med både at give berigede børnemad-produkter, berigede madvarer og/eller kosttilskud, da det derved er vanskeligt at gennemskue, hvor mange vitaminer og mineraler det enkelte barn får. 

Om en industrielt fremstillet madvare er tilsat vitaminer og mineraler kan læses i varedeklarationen. Men har du derimod svært ved at få din guldklump til at spise varieret, kan en multivitaminpille være fordelagtigt. 

Børn med lille appetit, børn som spiser ensformigt og børn som er vegetarer, bør dog få en multivitamin-mineral tablet med D-vitamin dagligt, fra de er 1 år gamle. Knus tyggetabletterne indtil barnet er 1 ½ år og i øvrigt kan tygge dem rigtig godt selv – ellers er der risiko for, at barnet kan få vitaminpillen i den gale hals. 

Børnevitaminer i mange former

Når du vælger vitaminer til dit barn, kan du vælge mellem forskellige former. Nogle vitaminer er flydende, andre som spray, nogle er til at tygge og andre til at sluge.

Tyggetabletterne er tilsat smag af frugt for at sløre smagen af vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer der godt kan være lidt bitter. Vælg mellem jordbær, skovbær, appelsin m.fl.

Du kan under produktbeskrivelser læse, om kosttilskuddet er til at tygge eller ej, samt hvilken alder tilskuddet er beregnet til.