Alt om C-vitamin
Hvad er C-vitamin?
C-vitamin er et vandopløseligt vitamin som vi mennesker er afhængige af, for at flere kropslige funktioner kan fungere normalt. At C-vitamin er vandopløseligt betyder, at det ikke optages i kroppens fedtdepoter, men at overskydende vitamin udskilles gennem urinen. C-vitaminet, som også kaldes askorbinsyre, optages i tyndtarmen, mere præcist i den del der kommer lige efter mavesækken. Mennesker kan ikke selv danne C-vitamin, og derfor er vi afhængige af at få vitaminet tilført gennem en sund og varieret kost, eller gennem et supplerende kosttilskud.
Hvad er C-vitamin godt for?
Mange ved at C-vitamin støtter immunforsvaret, men kender du til alle de andre funktioner, som C-vitaminet også bidrager til? C-vitamin bidrager til:
- At vedligeholde immunforsvarets normale funktion under og efter intensiv fysisk træning
- En normal dannelse af collagen, der har betydning for normalt fungerende blodkar, knogler, brusk, tandkød, hud og tænder
- Et normalt energistofskifte
- Nervesystemets normale funktion
- En normal psykologisk funktion
- Immunforsvarets normale funktion
- At beskytte cellerne mod oxidativt stress
- At mindske træthed og udmattelse
- At gendanne den reducerede form af E-vitamin
- At øge optagelsen af jern
Hvad er der C-vitamin i?
Man kan fristes til at tro, at C-vitamin primært findes i citrusfrugter, men det er langt fra de eneste fødevarer som vitaminet findes i. Hvis du gerne vil spise mad med C-vitamin, så skal du gå efter disse frugter, bær, grøntsager og andre fødevarer:
- Persille, rå, 308 mg/100 g
- Solbær, rå, 181 mg/100 g
- Grønkål, rå, 169 mg/100 g
- Peberfrugt, gul, 134 mg/100 g
- Havtorn, 131 mg/100 g
- Broccoli, 117 mg/100 g
- Jordbær, rå, 66,9 mg/100 g
- Kylling, 51 mg/100 g
- Citron, rå, 49 mg/100 g
- Kartofler, rå, 26,4 mg/100 g
Kilde: Frida Fooddata
C-vitamin bryder sig ikke om varme og kulde
Som du kan se, er indholdet af C-vitamin meget højere i grønkål, persille og lignende, end i citrusfrugten citron. Kartofler indeholder også C-vitamin og da den er en del af mange danskeres kost, er den en vigtig del i vejen til at få C-vitamin gennem en sund og varieret kost. Det er dog værd at bemærke og huske på i forbindelse med madlavningen, at vitamin C er et relativt skrøbeligt vitamin. Når C-vitaminet udsættes for varme, f.eks. ved kogning eller stegning, nedbrydes vitaminet. Det samme gør sig gældende hvis vitaminet nedfryses eller konserveres.
Derfor er det allerbedst at spise de C-vitaminholdige fødevarer rå, altså uden at stege eller koge dem først. Det er selvfølgelig ikke muligt når der er tale om f.eks. kylling og kartofler, mens persille, peberfrugt og grønkål nemt kan nydes på mange måder uden forudgående opvarmning.
Er det godt at tage C-vitamin?
Alle har brug for C-vitamin gennem en sund og varieret kost, mens det ikke er alle som har behov for at tage ekstra C-vitamin i form af et kosttilskud. Hvis du spiser ensidigt eller af andre grunde har behov for ekstra C-vitamin, kan det være godt at tage et C-vitamin tilskud.
Må gravide og ammende tage C-vitamin?
Ja, C-vitamin må gerne indtages under både graviditet og amning.
Hvad kan mangel på vitamin C føre til?
Hos raske mennesker som desuden spiser sundt og varieret, ses mangel på C-vitamin yderst sjældent. I tilfælde hvor der langt fra indtages tilstrækkeligt C-vitamin over en lang periode, kan manglen på sigt medføre skørbug. Skørbug er meget sjældent i Danmark, bl.a. pga. den varierede kost.
Spis sundt, varieret og suppler evt. med et kosttilskud – følge altid den anbefalede daglige dosis som står bag på det enkelte produkts emballage. Er du i tvivl om du mangler C-vitamin eller ej, kan du rådføre dig med egen læge.
Hvilken C-vitamin skal jeg vælge?
Hvis du gerne vil supplere din ellers sunde og varierede kost med et C-vitamin tilskud, kan du vælge mellem forskellige former, styrker og mærker. C-vitamin kosttilskud findes i form af tabletter, kapsler, brusetabletter, pulver og mikstur (flydende). Derfor er det som regel meget nemt at finde den form for C-vitamin som du bedst kan indtage, hvad enten du bryder dig som at sluge kapsler eller ej.
Der findes både kosttilskud som udelukkende indeholder C-vitamin, men også varianter hvor andre vitaminer og mineraler indgår, f.eks. multivitaminer. Styrken af C-vitamin tilskuddene er ofte 500 eller 1000 mg pr. daglige dosis, men kan også findes i styrker som 90 og 300 mg. Du finder den anbefalede daglige dosis på det enkelte produkt.
Uanset hvilken form og variant af C-vitamin kosttilskud du vælger, bidrager det til alle de ovennævnte funktioner i kroppen.
Stort udvalg af C-vitamin hos Mecindo
Ønsker du et godt C-vitamin kosttilskud, så finder du det her på Mecindo.dk. Udvalget er stort og vi forhandler C-vitamin fra alle de kendte mærker, f.eks. Biosym, Solaray, DFI og Nani. Vi har stærke priser på en lang række kosttilskud, samt særlige priser til dig som Mecindo Plus kunde. Hvis du ikke allerede er Mecindo Plus kunde, kan du blive det i dag – det er helt gratis og giver dig en række fordele hver gang du handler hos os.
Se hele udvalget af C-vitamin hos Mecindo her, og vælg det C-vitamin tilskud der passer til lige netop dit behov.