Fordelene ved aloe vera

 

Aloe vera er en velkendt plante som i dag findes i mange hjem. Men ved du hvad aloe vera er godt for og hvad den kan bruges til?

 

Hvad er aloe vera?

Det er de færreste som ikke på et eller andet tidspunkt, har stiftet bekendtskab med aloe vera og plantens mange egenskaber. Planten har nemlig været kendt og brugt af os mennesker igennem tusindvis af år, særligt for dens hudvenlige egenskaber som du kan blive endnu klogere på, her i artiklen.

Aloe vera er en sukkulent plante og stammer fra den østlige del af Afrika. At aloe vera er sukkulent, betyder at planten har en fantastisk evne til at lagre vand. Dermed kan en sukkulent plante overleve længere tørkeperioder, da den kan tære på sine vanddepoter. Aloe vera planten har flotte, grønne, tykke og spidse blade. Bladene indeholder op mod 96 % vand og så er det her at den særlige aloe vera gel findes. En aloe vera plante kan blive 10 år og så pynter den i ethvert hjem hvor den ikke kræver særligt meget pleje.

I dag er det dog langt fra kun i Afrika at aloe vera dyrkes. Gennem tiden blev aloe vera planten spredt til alle verdenshjørner, bl.a. det gamle Egypten og Grækenland hvor plantens helende egenskaber blev værdsat. I løbet af 1960’erne udvikledes metoder der kunne udtrække aloe vera plantens gel i sådanne mængder, at gelen kunne blive en lettilgængelig ingrediens i mange naturlige- og medicinske produkter. 

Der findes flere end 300 arter af aloe vera, men den mest kendte og anvendte er læge-aloe vera. 

 

Se de populære aloe vera produkter her

 

 

Aloe vera plantens dele

Når et aloe vera blad brækkes af planten, kan du se at bladet består af hele tre dele. Den yderste del er den grønne blad hud. Denne har ingen anden nævneværdigfunktion funktion, end at beskytte planten og vandbeholdningen i bladene. 

Efter bladets ”hud” kommer en gullig saft som er kendt for at have en utroligt afførende virkning hvis det indtages. Hvis saften kommer på huden, kan det virke lokalirriterende. Derfor skal saften heller ikke med i aloe vera kosttilskud eller cremer. 

I midten af bladet findes aloe vera gelen, end fin og klar gel som er kendt for sine lindrende og genopbyggende egenskaber. Læs mere om aloe vera gelen herunder og lær hvordan du kan bruge gelen i din hverdag.

 

Aloe vera gel – den fantastiske ingrediens

Hvad er aloe vera gel og hvorfor er den naturlige gel så fantastisk og anvendt? Når et aloe vera blad brækkes, vil du kunne se aloe vera gelen med det samme. Det betyder også at aloe vera gel er et helt naturligt produkt, men for at det kan bruges i f.eks. hudplejeprodukter skal gelen udtrækkes ved hjælp af helt særlige metoder. I de mængder som aloe vera gelen bruges, skal der udtrækkes gel fra rigtigt mange aloe vera planter. Derudover sørger de unikke udtrækningsmetoder for at det kun er gelen der kommer ud – saften skal nemlig ikke med. Hvis saften fra bladet blandes med gelen, mister gelen en del af sin gavnlige effekt.

Derfor er det ikke helt nemt at lave sin egen aloe vera gel, hvis altså du havde planer om det. En færdig aloe vera gel er derfor både en nemmere, hurtigere og billigere genvej til aloe veraens egenskaber. 

 

Hvad er aloe vera godt for?

Aloe vera, særligt gelen, kan bruges til rigtigt meget, lige fra at lindre kløe til at virke helende på mindre brandsår. For at gøre det lidt nemmere for dig at finde ud af, hvad aloe vera er godt for og kan bruges til, har vi her lavet en liste over aloe vera plantens anvendelsesmuligheder (vær opmærksom på at ikke alle af aloe vera plantens egenskaber, er videnskabeligt bevist/dokumenteret):

Aloe vera udvortes

  • Lindrer kløe
     
  • Heler smårifter
     
  • Lindrer og heler ved mindre forbrændinger
     
  • Lindrer, heler og beskytter rød hale/rød numse
     
  • Virker kølende og beroligende på solskoldet hud
     
  • Virker fugtgivende


Aloe vera indvortes

  • Lindrer halsbrand
     
  • Normaliserer den naturlige fordøjelse
     
  • Understøtter et normalt immunforsvar
     
  • Støtter en normal hud og normale slimhinder

 

Hvad kan aloe vera bruges til?

Aloe vera bruges i et væld af produkter – faktisk findes der nærmest ikke et produkt, som ikke findes i en variant med indhold af aloe vera. Cremer, lotions, tandpasta, shampoo, balsam, sæber, deodoranter, solcremer, aftersun, te og juice – man kan næsten blive ved. Aloe kan altså bruges til rigtigt meget, netop pga. plantens mange egenskaber indvendigt og udvendigt i kroppen. 

En flot, ren og velplejet hud kommer ikke altid helt af sig selv. Hvordan din hud ser ud, afhænger blandt andet af hvad du spiser, om du dyrker motion og hvilke hudplejeprodukter du bruger – eller ikke bruger. Hvis du gerne vil have gavn af aloe vera gelens mange gode virkninger, kan du vælger et eller flere hudplejeprodukter med aloe vera som ingrediens. Særligt om sommeren er aloe vera populær når solcremer og aftersuns beskytter og plejer huden. En aftersun med indhold af aloe vera er uundværlig, hvis først skaden er sket og du er blevet solskoldet. Aloe vera indholdet sørger for en behagelig kølende følelse, samtidig med at huden fugtes og beroliges. 

Til dit hår, uanset om det er kort, langt, krøllet eller farvet, kan du vælge en shampoo eller conditioner med aloe vera. Aloe vera virker fugtgivende på håret og kan give tørt hår sit liv tilbage. Din hovedbund har også gavn af at du bruger en shampoo med aloe vera, da den tilfører fugt og dermed modvirker kløe og irritation. 

 

Aloe vera som helsekost og kosttilskud

Du kan understøtte hud, fordøjelse og kroppen indefra, med et aloe vera kosttilskud. Der findes ikke lige så mange aloe vera kosttilskud, som der findes aloe vera plejeprodukter, men dem som findes, er af højeste kvalitet og et super godt supplement til din kost. 

F.eks. er aloe vera kapslerne fra Avivir et unikt kosttilskud som hjælper kroppen både indvendigt og udvendigt. Udvendigt understøtter aloe vera kapslerne en sund og normal hud og er derfor et oplagt valg til dig, som gerne vil gøre noget ekstra for din hud eller hvis din hud er tør og lettere irriteret. Indvendigt hjælper aloe vera kapslerne fra Avivir bl.a. til at opretholde et normalt blodsukkerniveau, en normal mave-tarmfunktion og et normalt fungerende immunforsvar. 

Vil du hellere have aloe vera plantens virkning gennem et flydende kosttilskud, er aloe vera drikkene fra Avivir det ideelle valg. Aloe vera drik findes med naturlig smag af aloe vera, eller med tilsat æble. Lige præcis disse to aloe vera drikke går også under betegnelsen kosttilskud. 

Hvis du bare godt kan lide smagen af aloe vera og egentligt er lidt ligeglad med de sundhedsmæssige fordele fra et kosttilskud, kan du også vælge mellem flere aloe vera juices. Aloe vera juice er perfekt som tilsætning i smoothies, men kan også sagtens drikkes rent – dog smager de som regel bedst når de er kølige. Prøv f.eks. Pukka aloe vera juice – en juice fremstillet af aloe vera dyrket i Australien.

 

Har du en aloe vera plante i dit hjem? Sådan passer du den

Aloe vera planten har efterhånden fundet frem til rigtigt mange hjem, men for nogle kan det være svært at passe planten korrekt. Faktisk er det ret nemt og lige til, at passe en aloe vera plante. En aloe vera plante bør vandes med 1-2 ugers mellemrum. Det vil altså sige at planten ikke skal vandes så ofte som dine andre stueplanter. Desuden skal din aloe vera plante kun have lidt vand ad gangen, og jorden skal derfor ikke svømme i vand. 

Pas godt på din aloe vera plante og giv den de bedste vækstbetingelser ved at placere den lyst – ikke nødvendigvis i direkte sollys i alle dagens timer. Hvis du på et tidspunkt skal omplante din aloe vera plante, er det vigtigt at du bruger det korrekte jord. Almindeligt pottemuld er ikke lige sagen for en aloe vera, men derimod kaktusjord som er let og drænende.