Akne fra Vichy

Håndkøbsmedicin til effektiv behandling af akne

Der er ingen produkter til listen i denne kategori.

Hvad forårsager akne?

I løbet af puberteten øges produktionen af mandlige kønshormoner (androgener) hos både drenge og piger, hvilket kan få talgkirtlerne til at producere mere talg. Hos nogle mennesker er talgkirtklerne ekstremt følsomme over for androgener. Disse personer, som regel mænd, bliver ramt at akne i så alvorlig en grad, at de har brug for medicinsk behandling. Som regel topper udbrudet af akne hos de inficerede personer i alderen 17-19 år. I de fleste tilfælde forsvinder aknen igen i midten af 20'erne, men visse folk kan døje med lidelsen helt indtil 40'erne.

Den øgede produktion af talg gør talgkirtklernes åbning smallere, hvilket forhindrer talgen i at komme ud ud. Mens kirtlerne blokeres, fortsætter den øgede produktion af talg, så problemet bliver værre og værre.

Bumser er oftest forårsaget af propione akne-bakterier, en almindelig hudbakterie der lever af talg. Disse bakterier producerer affaldsstoffer og fede syrer, der irriterer talgkirtlerne og gør dem betændte.

De første symptomer er små, ømme og røde knopper, der senere bliver til bumser. Infektionen forsvinder efter et par dage eller uger, alt afhængig af, hvor voldsom den er.

Hormonelle forandringer kan bidrage til omfanget af akne. Det samme gælder for miljømæssige påvirkninger forårsaget af forurening, varme, høj fugtighed eller kulde.

Hvad kan forværre akne?

Der er flere faktorer der forværrer tilstanden, herunder er nævnt de mest hyppige. Ved at øge dit fokus på om du bliver påvirket af disse omstændigheder, kan du i visse tilfælde sætte ind med en forebyggende behandling inden problemet opstår.

  • At arbejde i fugtige omgivelser med olie, fedt og andre kemikalier.
  • At klemme eller pille i bumserne
  • Menstruationsperioder.
  • Visse medikamenter og kemikalier.

Hvordan kan akne behandles?

  • Vask dit ansigt to gange om dagen med et mildt rensemiddel. Sørg for, at du vasker din hud hver gang den bliver svedig. Undgå at skrubbe dit ansigt, da det kun vil forværre aknen.
  • Vær varsom med frisurer der medfører, at håret konstant berører dit ansigt. Vask håret med shampoo regelmæssigt.
  • Undgå at klemme eller pille i bumserne. Dette gør kun situationen værre og kan i sidste ende give ar.
  • Undgå at udsætte din hud for alt for meget kulde, varme eller sollys. Sollys kan forbedre din akne i et stykke tid, men det vil ikke kurere den.
  • Brug et vandbaseret fugtighedsmiddel. Fede eller olierede cremer blokerer porerne og kan forårsage bumser.
  • Der findes intet videnskabeligt bevis for, at bestemte madvarer kan forårsage akne, men hvis du opdager, at antallet af knopper øges, når du spiser bestemte ting, er det fornuftigt at undgå disse madvarer.
  • Vælg en fornuftig, balanceret kost, drik masser af vand og dyrk regelmæssig motion. Hvis du har det godt, vil din hud også have det godt.
  • Mild akne kan behandles med håndkøbsmedicin, når du anvender et produkt bør du lade behandlingen vare i seks til otte uger, for at finde ud af om de virker - det tager tid at få akne under kontrol.

Du bør konsultere din læge, hvis forskellige håndkøbsmedikamenter ikke virker efter seks til otte uger.