Duftolier & æteriske olier fra Natur Drogeriet

Hvad er æteriske olier?

Æteriske olier er olier i koncentrereret form som udvindes fra planter, træer, blomster osv., og bruges i et væld af forskellige produkter. Den æteriske olie findes normalt i én af plantens dele, og består af en yderst kompleks sammensætning. De mest almindelige stoffer der findes i de æteriske olier er:

  • Alkoholer
    Monoterpen alkolhol er det indholdsstof der har betydning for oliens antiseptiske og antivirale virkning. Når denne type alkohol findes i en æterisk olie der anvendes aromaterapeutisk, har alkoholen også en opløftende virkning på kroppen.
  • Estere
    Giver typisk duft til den æteriske olie, og derfor indeholder aromaterapeutiske olier dette stof.
  • Aldehyder
    Har en desinficerende og antiinflammatorisk virkning.
  • Ketoner
    Der er stor forskel på hvilken virkning ketoner har. Nogle er giftige, mens andre er regenererende og virker slimløsende. 
  • Fenoler
    De plantestoffer der har den bedste antiseptiske virkning, kaldes for fenoler. Fenoler anvendes ofte kun i korte perioder.
  • Laktoner
    Laktoner har en slimløsende effekt.
  • Kumariner
    Ved brug af nogle kumariner øges kroppens sensitivitet overfor UV-stråler. Derfor skal æteriske olier med indhold af kumariner ikke anvendes i forbindelse med f.eks. solbadning. Derudover er kumarin altid deklareret som allergifremkaldende, jf. EU-lovningen. 

Det der bestemmer den æteriske olies fysiske-, kemiske- og aromaterapeutiske virkning, er sammensætningen af alle de overstående indholdsstoffer.
For at udvinde de æteriske olier gøres der brug af enten presning, ekstraktion eller destillering. 


Er æteriske olier og vegetabilske olier det samme?

Nej – æteriske olier og vegetabilske olier er ikke det samme. De æteriske olier er som nævnt udvundet i koncentreret form fra planter, blomster, træer osv. Æteriske olier kaldes også essentielle olier, da æteriske olier på engelsk kaldes essential oils. 

Vegetabilske olier er olier som olivenolie, solsikkeolie og mandelolie. De vegetabilske olier presses ved kold- eller varmpresning og kan desuden bruges i madlavning.


Hvad bruges æteriske olier til?

Æteriske olier kan anvendes i mange forskellige situationer. Det er vigtigt at du undersøger, om olien du vælger, kan bruges i den sammenhæng du ønsker. Æteriske olier kan bl.a. bruges i forbindelse med:

  • Et bad: tilføj omkring 5-10 dråber i badekarret.
  • Massage: Vælg en god basisolie og tilføj 10-15 dråber af den æteriske olie. Masser olien godt ind i huden, og oplev en følelse af afslappethed og afspænding. 
  • Aromaterapi og indånding: Kog en mængde vand, tilføj 3-6 dråber af den valgte æteriske olie. Hold dit hoved ind over en skål med det varme vand, og læg et håndklæde over hoved og nakke. Indånd dampende med lukkede øjne. Ved snot næse og lignende kan en pebermynteolie anvendes. Aromaterapi har været anvendt i mange hundrede år, og bruges stadig i dag i duftlamper og saunaer. 
  • Diffusere: Fyld rummet med en skøn duft, og oplev den æteriske olies aromaterapeutiske virkning. Du skal bruge 3-6 dråber i din diffuser. Du kan også bruge en duftlampe der opvarmer olien og spreder dampe ud i rummet.
  • Kropspleje: Til pleje af hud og hår, kan du tilføje 10-20 dråber æterisk olie i din shampoo eller creme/lotion. Du skal bruge 100 ml shampoo, creme eller lotion til de 10-20 dråber æterisk olie. I mange af de skønheds-og plejeprodukter du køber, findes der allerede tilsatte æteriske olier. Det er især for at give duft, at de æteriske olier tilsættes. 

Undersøg altid om den olie du vil anvende, kan bruges til dit formål. Det er ikke alle æteriske olier der kan bruges indvortes eller til aromaterapi.

Du skal også være særligt opmærksom hvis du lider af parfumeallergi. Selvom æteriske olier er naturlige dufte, vil en allergiker stadig reagere på det.


Hvordan laver man æteriske olier?

Når æteriske olier fremstilles, kan producenten vælge at gøre brug af forskellige metoder. De mest brugte metoder til at lave æterisk olie er: presning, destillering og ekstraktion. Men hvorfor gøre brug af den ene metode, frem for den anden? Læs med herunder og bliv lidt klogere.

Inden en olie udvindes, vælger man den korrekte metode ud fra hvilken olie der skal udvindes. Hvis der f.eks. er tale om citrusolier, fra eksempelvis citron eller appelsin, er presning den bedste metode at bruge. Er der derimod tale om blade, blomster og lignende, er destillering bedst at anvende. Hvis der er tale om udvinding af olier fra planter med et lavt indhold, er ekstraktion den mest optimale metode.

  • Æteriske olier – presning: Skaller, frugter osv. rulles samtidig med at der prikkes hul, hvorefter saften/olien løber ud. Derefter opsamles olien og filtreres så større rester af frugten sorteres fra. 
  • Æteriske olier – destillering: Ved at sende vanddamp gennem planten frigøres olien og adskilles fra vand. Tilbage er den rene æteriske olie. 
  • Æteriske olier – ekstraktion: Når olien udvindes gennem ekstraktion, sker det ved hjælp af fedtstoffer eller opløsningsmidler. 

Populære æteriske olier

Hvis du har lyst til at prøve aromaterapi, er der nogle æteriske olier som især er populære. Prøv en æterisk olie med lavendel, pebermynte, tea tree, eukalyptus eller citron.

Manger du inspiration til aromaterapi, har Fischer Pure skrevet en fantastisk bog om netop dette emne. Læs bogen og bliv klogere på de æteriske oliers brug.


Køb æteriske olier på Mecindo.dk

På Mecindo.dk finder du et stort udvalg af æteriske olier til billige priser. Vælg bl.a. de populære produkterne som æterisk olie med lavendel, æterisk olie med rosmarin, æterisk olie med pebermynte, æterisk olie med tea tree og æterisk olie med kokos. Faktisk har vi flere end 100 æteriske olier på siden, og det er fra mærker som ECO, Fischer Pure Naturals og Natur Drogeriet. 

På mecindo.dk kan du købe alt inden for håndkøbsmedicin, helsekost, kosttilskud og personlig pleje. Vi har et bredt udvalg i hver kategori, så du finder nemt det du leder efter. Gå på opdagelse i vores sortiment og vælg de produkter du kan bruge. Når du bestiller får du dine varer leveret inden for kun 2-4 hverdage.

Har du spørgsmål til et produkt eller din ordre, er du altid velkommen til at kontakte mecindo kundeservice. Vi kan kontaktes via kontaktformularen, mail eller telefon. Du kan kontakte os på telefon og mail. Du kan forvente at få svar på din henvendelse i løbet af kun 24 timer i hverdagene.