Blodtryksmålere

Mål dit blodtryk med en blodtryksmåler

Forhøjet blodtryk kaldes på fagsprog for hypertension. Betydningen er, at trykket i kroppens pulsårer er højere end det, der defineres som normalt. Forhøjet blodtryk er en belastning for hjerte og kredsløb og giver risiko for, at man udvikler blodpropper, hjerneblødning og hjerteinfarkt. Med en elektronisk blodtryksmåler kan du selv nemt og smertefrit måle dit blodtryk.

Hos Mecindo forhandler vi et bredt udvalg af Omron og Panasonic's blodtryksapparater, de er alle brugervenlige og fuldautomatiske, hvilket giver sikkerhed for dine målinger er korrekt udført. Apparaternes teknologi varierer vi anbefaler Omron M3 det er et velegnet apparat til enkeltstående målinger. Mere avancerede modeller som Omron MIT Elite og Omron RS8 har programmer med hukommelse, der gør det muligt at følge med i dine blodtryksdata over tid.


Viser 1 til 14 af 14 (1 sider)

Blodtryksmålere

Fakta om forhøjet blodtryk?

Hvad er forhøjet blodtryk?

Et blodtryk består af to tal, det første tal er det systoliske blodtryk. Det er trykket, der opstår i pulsårerne, mens hjertet trækker sig sammen og presser blodet ud i kroppen.
Det andet tal er det diastoliske blodtryk. Det er det tryk, der er i pulsårerne, mens hjertet afslappes mellem to slag og fyldes med blod. En blodtryksmåler måler både det systoliske og det diastoliske blodtryk.

Forhøjet blodtryk kaldes på fagsprog for hypertension. For højt blodtryk er en belastning for hjerte og kredsløb og giver risiko for, at man udvikler blodpropper, hjerneblødning og hjerteinfarkt.

Blodtrykket er forhøjet, når det ved gentagne blodtryksmålinger er 140/90 mmHg eller derover. En blodtryksmåler i hjemmet måler for højt blodtryk, når gentagne målinger ligger på 135/85 mmHg eller derover. Ved de sværeste tilfælde kan blodtrykket f.eks. være 220/120 mmHg.

Hvad kan du bruge en blodtryksmåler til?

250.000 danskere har forhøjet blodtryk uden at vide det. Derfor kan du med din eget blodtryksmåler foretage målinger i hjemmet, hvor et hvileblodtryk bedst måles. Forhøjet blodtryk er ikke i sig selv en sygdom, men en risikofaktor for på sigt at udvikle hjerte-kar-sygdomme.

Ved at kontrollere med en blodtryksmåler at dit blodtryk er normalt, sikrer du en forbedret livskvalitet. Dine egne blodtryksmålinger skal ligge på 135/85 mmHg eller derunder. Hvis du ved gentagne målinger med dit blodtryksapparat ligger derover, har du forhøjet blodtryk og bør tage kontakt til din læge. Forhøjet blodtryk giver typisk ingen symptomer. Ved meget høje blodtryk, kan man opleve svimmelhed og hovedpine.

Hvis du allerede har fået konstateret forhøjet blodtryk, kan du med din egen blodtryksmåler foretage en daglig blodtryksmåling og holde øje med, om det stiger eller falder. Så vil du kunne kontakte lægen, hvis der opstår uregelmæssigheder, og være på forkant med behandlingen.

Hvem har øget risiko for forhøjet blodtryk og hvordan kan det behandles?

Der er flere ting, der øger risikoen for at få højt blodtryk. Det gælder fedme, diabetes, for lidt fysisk aktivitet, højt alkoholindtag, højt saltindtag og høj alder.
Hvis du har mistanke om, at du har forhøjet blodtryk, skal du kontakte din læge, og denne vil efter gentagne blodtryksmålinger over en periode kunne diagnosticere, om du er i risikogruppen og sætte dig i den rette medicinske behandling.